Der er trillioner af dollars i uddannelse.
Der er trillioner af dollars i uddannelse.

Uddannelse er en global kæmpeforretning

Markedet for uddannelses-forretning har en værdi på 29 billioner kroner. Og store firmaer er i skarp konkurence, blandt andet skal Pisa 2018 skrives i samarbejde med "verdens førende læringsfirma", Pearson. Internationale lærerforeninger er oprørte over, at uddannelse er blevet en markedsplads. (rettet 9/12 15.44)

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Edu-business. Altså uddannelses-forretning. Det er et begreb, der ligeså godt kan læres, for om man vil det eller ej, er det en del af skolevirkeligheden, fortæller Lejf Moos, der forsker i ledelse og international skoleudvikling.

"Varegørelsen (commodification) af uddannelser handler i sidste ende om at flytte uddannelser fra de samfundsmæssige, kulturelt-politiske områder over på den globale markedsplads, hvor det er privatejede firmaers økonomiske logikker, der styrer i form af top-down styring, frie valg, konkurrence med sammenligninger og standarter samt økonomien som sidste instans i alle afgørelser".

Sådan skriver Lejf Moos i sin bog "Pædagogisk ledelse i en målstyret skole?", der udkom tidligere i år.

Meget oprørte

Dorte Lange er næstformand i Danmarks Lærerforening og nyvalgt næstformand i den europæiske lærerforening ETUCE. Og hun er aktiv i Education International(EI), der er den verdensomspændende lærerforening. I EI-regi har forsøgt at adressere problemet med kampagnen: "A global response to the commercialisation and marketisation of education" (et globalt svar på kommercieliseringen og markedsgørelsen af uddannelse)

"Vi er meget oprørte over, at uddannelse er blevet en global markedsplads. Det er derfor, at vi bruger kræfter og midler på at lave en global kampagne mod det", siger Dorte Lange. Hun peger på, at kampagnen både retter sig mod ulande, men at problemet findes også i den vestlige verden.

"I USA og England har lærerforeningerne købt aktier i Pearson for at kunne komme med på deres generalforsamlinger. Det har de gjort for at kunne tale om det etisk problematiske i at tjene penge på noget der burde være en ret for alle", siger Dorte Lange.

Skal vi stå af?

Hun hæfter sig ved, at big data ofte bliver brugt på det globale uddannelsesmarked, og overvejer hvilken adgang til data, det giver for Pearson, at de nu er med til at udarbejde rammen for Pisa 2018?

"Skal testresultaterne samles ind af private firmaer, der udvikler undervisningsmaterialer, som de så kan sælge til landene og sige, at data vil virke, fordi de kender problemerne i landenes uddannelsessystemer", spørger Dorte Lange.

Hun har hæftet sig ved, at den nye undervisningsminister har sagt, at man skal tage Pisa, med et gran salt, og næstformanden overvejer, om man med Pisa 2018 skulle træde helt ud af den globale test-klub.

"Når nu det er kæmpefirmaer, der skal tjene penge på det her, så er det måske på tide, at vi siger, vi ikke vil være med længere", siger Dorte Lange.

 Rammen definerer hvad der bliver målt

Det er værd at genlæse den pressemeddelelse, som Pearson sendte ud, da de i 2014 vandt kontrakten med rammen for Pisa 2018. (link i bunden af artiklen).

Her skriver Pearson, der beskriver sig selv som "verdens førende læringsfirma", at de skal hjælpe med at udarbejde rammen for Pisa 2018, og at de skal hjælpe OECD med at udarbejde rammen for Pisa 2018. Om den opgave skriver Pearson:

"Rammen definerer, hvad der vil blive målt i PISA 2018, hvordan det vil blive rapporteret og hvilken tilgang der skal vælges for udviklingen af test og spørgsmål".

Pearsons administrerende direktør John Fallon udtalte i den sammenhæng:

"Uddannelse af høj kvalitet er afgørende for en nations økonomiske udvikling og sociale velfærd - og Pisa er et vigtigt redskab, som nationer kan bruge til at måle deres egen pædagogiske udvikling og lære af hinanden".

Han fortsætter:

"Vi er ved at udvikle globale benchmarks, som, ved at vurdere en bredere vifte af færdigheder, vil hjælpe flere unge til at trives i den globale økonomi. Vi er meget glade for at støtte OECD og akademiske kolleger i dette vigtige arbejde"

Medlemslandene kontrolerer PISA

Folkeskolen.dk har talt med talsmand Tom Steiner, der per mail fortæller om Pearsons rolle i Pisa 2018:

"Pearson blev valgt til at styre udviklingen af ​​ rammerne for "2018 Pisa' og 'Pisa for udvikling'. Pisa-vurderingen er bredt anerkendt som et vigtigt benchmark til at måle forbedring af uddannelsessystemer i hele verden", skriver Tom Steiner. Han fortæller, at Pisa-kontrakten kun er en lille del af Pearsons forretning, hvor alt handler om "at forbedre læring".

Steiner fortæller, at Pearson blev valgt på grund af firmaets store ekspertise på området. Han understreger, at Pearson kun skal levere en lille del af Pisa 2018:

"OECD-medlems- og partnerlandene ejer og kontrollerer Pisa , og OECD-sekretariatet styrer udviklingen af Pisa på vegne af disse lande. OECD styrer konktrakter og ekspertgrupper, der udvikler hvad der skal måles og vurderes, hvordan landene bliver vurderet, hvilke partnere der skal inddrages for at indstille testene til hvert land, og hvordan resultaterne kan offentliggøres", skriver Tom Steiner og fortsætter:

"Medlems- og partnerlandene sætter - gennem Pisas bestyrelse - strategien og godkender den endelige vurdering".

Han forklarer i øvrigt, at Pearson kun ser test som et aspekt af uddannelse,

Læs mere

Læs mere på Pearson.com, hvor firmaet fortæller om kontrakten medOECD.

Powered by Labrador CMS