I 23 procent af mobbeklageinstansens sager
I 23 procent af mobbeklageinstansens sager "har klager angivet, at en ansat på skolen havde andel i problemerne med mobning eller lignende".

Mobbeforsker: Lærermobning eksisterer også i Danmark - men ingen kender omfanget

Det er et velkendt fænomen, at lærere understøtter udelukkelsen af en elev, fordi de ikke har øje for uheldige strukturer i klassen. Men problemets omfang er svært at fastslå, lyder det fra mobbeforsker, efter problemet er blevet belyst i Norge.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En stor afdækning fra det norske lærermedie Utdanning afslørede for nylig, at 230 elever i Norge på to år har klaget over at være udsat for mobning fra deres lærer - og at 90 procent har fået medhold.

Den danske mobbeforsker Helle Rabøl Hansen er ikke overrasket over resultatet, om end hun har forbehold over opgørelsesmetoden. Dem vender vi tilbage til.

Hun er heller ikke i tvivl om, at der eksisterer nogle af de samme problemer på danske skoler, men der mangler viden om, hvor stort omfanget er, påpeger hun. 

Overfor folkeskolen.dk oplyser Den Nationale Klageinstans Mod Mobning under Dansk Center For Undervisningsmiljø, at i 23 procent af de 114 sager, som klageinstansen har lukket, "har klager angivet, at en ansat på skolen havde andel i problemerne med mobning eller lignende".

Men udfordringen med klageinstansen er, at meget få ved, at den eksisterer, pointerer Helle Rabøl Hansen.

Og heller ikke i forskningen har man haft meget særskilt fokus på problemet i en dansk kontekst, fortæller hun:

"Så vi ved, at det eksisterer, hvilket i forskningen også er bekræftet gennem cases de seneste 20 år. Men tallene fra klageinstansen kan ikke bruges som mere end en strømpil. Man skal passe på ikke at lægge for meget i dem", siger hun.

Læreren kan ubevidst lave uheldige alliancer

Læreren kan ubevidst lave uheldige alliancer

Billedet mudres yderligere af, at mobbebegrebet ofte udvides til at dække over det, Helle Rabøl Hansen vil kategorisere som magtmisbrug.

I den norske undersøgelse dækker mobning således over sager om alt fra vold, til at en elev angiver, at deres lærer ikke kan lide dem.

Helle Rabøl Hansen understreger, at der altid er grund til at tage elevers klager alvorligt, men at man skal passe på ikke at kalde enhver negativ relation til læreren for mobning.

"Med det sagt, så ser man engang imellem en højst uheldig - og ofte uintenderet - alliance mellem elever, der er negativt dominerende, og læreren. Og det vil jeg kategorisere som lærermobning", siger hun.

Hvad er det, der sker, når lærere så rent faktisk ender med at være med til at mobbe en elev?

"Jeg vil gerne starte med at understrege, at der ikke er nogen lærer, der står op mandag morgen og tænker, at nu skal de over og jorde en eller anden elev, de ikke kan lide", siger Helle Rabøl Hansen og tilføjer:

"Men man er som lærer i en klasse på en fælles rejse med eleverne, hvor man enten kan blive for optaget af sin egen position i klassen, eller simpelthen blive blind for mobbemønstrene i klassen, fordi de ofte er meget subtile".

Sanktioner kan forstærke ekskludering

Sanktioner kan forstærke ekskludering

Den ene måde læreren kan være med til at mobbe en elev opstår, hvis læreren bliver for optaget af sin egen popularitet i klassen, forklarer mobbeforskeren.

"Det er voldsomt svært at styre en klasse, og i nogle sager ser det ud som om, at lærerens popularitet betyder så meget for vedkommende i forhold til den opgave, at man tipper over til at gøre situationen værre for en elev - for eksempel ved at gøre sig morsom på dennes bekostning", siger hun.

Det andet typiske tilfælde af lærermobning opstår, når læreren er blind over for de udskillelsesstrukturer, der ofte er meget subtile, og derfor ubevidst kommer til at understøtte dem gennem sanktioner mod en elev.

"Hvis den elev, man sender uden for døren, er i periferien af elevfællesskabet, så får man signaleret til sin elevgruppe, at det er i orden at ekskludere. Læreren bør indtænke al den sociale symbolik, der kan ligge i at sanktionere en elev", siger Helle Rabøl Hansen.

Hun understreger, at det er velbelyst i forskningen, at elevernes relation til læreren er en af de tre væsentligste faktorer for, om der udvikles mobbemønstre i klassen eller ej.

"Og i elevernes øjne er man - i hvert fald indtil de bliver teenagere - retfærdighedens vogter som lærer. At skuffe den forventning har konsekvenser for relationen til eleven. Det skal man gøre sig meget klart", siger hun.

Asymmetri i magten er et vilkår

Asymmetri i magten er et vilkår

Helle Rabøl Hansen understreger, at der altid vil være skævhed i magtbalancen i skolen, der forpligter lærerne på at være i stand til at se sin egen rolle i klassen i helikopterperspektiv.

"Der er en strukturel asymmetri, som skal være der. Det er de voksne, der skal lede skolen og klassen. Men det gør også, at man som voksen i skolen skal tænke meget over, at man er udøver af strukturel magt", siger hun.

"Læreren skal hverken være psykolog eller socialarbejder. Men læreren skal være med til at udvikle den gode skole. For det er det bedste, man kan gøre både socialt og fagligt for de udsatte elever". 

Er det med til at ændre på forholdet mellem elev og lærer, at den ene kan klage over den anden?

"Grunden til, at vi overhovedet har en klageinstans, er jo, at sager om mobning af skolen blev afvist som sager", siger Helle Rabøl Hansen.

Argumentet om, at det har ændret forholdet mellem forældre, elev og skole, at der nu er blevet mulighed for at klage over mobning til en officiel instans, mener hun derfor er en "romantisering" af en samarbejdskultur, der reelt aldrig har eksisteret.

"I hvert fald ikke i et omfang, så der ikke var brug for klageinstansen. Man har et billede af, at man tidligere kunne samarbejde sig ud af et kulturproblem, som man ikke havde forstået, var et kulturproblem", siger hun og tilføjer:

"Dermed ikke sagt, at det at have en klageinstans er konfliktfrit. Evalueringen af klageinstansen viser netop, at klageprocessen bliver konfliktfyldt. Men området har stået så stille i så mange år, at man så sig nødsaget til at lave en lovgivning på området".

Powered by Labrador CMS