Om rapporten
Det er Danmarks Evalueringsinstitut (Eva), derstår bag evalueringen af den nuværende karakterskala. Evalueringenbygger på en analyse af de afgivne karakterer på landetsuddannelser i perioden 2007-2016 og spørgeskemasvar fra bedømmereog ledere på grundskoleområdet, de gymnasiale uddannelser,erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser.
Om7-trinsskalaen
7-trinsskalaen blev taget i brug på de gymnasiale uddannelser i2006, og i folkeskolen og på landets øvrige uddannelser i løbet af2007. Inden da havde 13-skalaen været brugt i folkeskolen siden1963. 7-trinsskalaen blev blandt andet indført for at gøre skalaenmere sammenligning med karakterskalaer i andre lande. Ambitionenvar desuden, at reduktionen fra ti til syv karakterer skulle gøredet lettere at skelne mellem skalaens karakterer.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Den nuværende karakterskala er en "mangelskala", der har alt for meget fokus på fejl og mangler ved elevernes præstationer.
Sådan lyder det fra mange undervisere i evalueringen af 7-trinsskalaen, som i 2007 fjernede 13-tallet og reducerede antallet af forskellige karakterer fra ti til syv.
Regeringen bestilte tilbage i 2017 en evaluering af karakterskalaen. Første del blev præsenteret i juni sidste år, og nu ligger anden og sidste del af evalueringen klar.
Karakterskalaen til 10-års-tjek: Inflation i 12-tallerne
Her har Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) blandt andet spurgt undervisere i grundskolen, på gymnasieuddannelserne og landets videregående uddannelse, hvordan de oplever at give karakterer efter den nuværende skala.
Det er her, at en stor gruppe lærere peger på, at den nuværende karakterskala har et for stort fokus på fejl og mangler i elevernes præstationer: "7-trins-skalaen betegnes (…) ofte som en mangelskala", fremgår det af evalueringen.
Lærere føler sig pressede af forvaltningen
Ifølge en stor del af undersøgelsens deltagere medfører karakterbeskrivelsernes fokus på fejl og mangler, at det kommer til at handle om, hvad eleven ikke har lært i stedet for, hvad eleven faktisk har lært.
Evalueringen viser også, at nogle lærere føler sig pressede til at give eleverne høje karakterer, fordi de oplever, at de kommunale forvaltninger bruger karakterne til at "sammenligne og rangere", står der i rapporten.
Højere karakterer: Danske elever ER blevet bedre til engelsk
Presset beskrives blandt andet i rapporten via to citater fra to lærere:
"Når man ser på kommunens fokus, så er det nationale tests osv. Man ser på karakterer og faglige mål. Man ser jo ikke på inkluderende læringsfællesskaber og elever med særlige behov. Hvorfor ser man ikke på, om man formår at inkludere og rykke elever - også socialt?", lyder det blandt andet fra en grundskolelærer i evalueringen.
En anden grundskolelærer fortæller i undersøgelsen, at vedkommende under en censoropgave har oplevet at få at vide fra læreren på den pågældende skole, at skolen havde brug for gode karakterer, så skolen kunne undgå at komme på en "obs-liste".
"Jeg ved ikke, om der ligger noget ubevidst i, at alle føler sig pressede i forhold til at skulle levere høje karaktergennemsnit og gode resultater. Fx sidste år var jeg ude som censor. Der sagde læreren: 'Vi skal helst have nogle gode karakterer, ellers ryger vi på en obs-liste'. Så tænkte jeg 'det er jo frygteligt'. Læreren var meget optaget af, at vi gav gode karakterer", fortæller læreren i undersøgelsen.
Karakterinflation sker ved mundtlige prøver
Evalueringen konkluderer, at den generelle udfordring med karakterinflation skyldes, at der typisk bliver givet for høje karakterer ved de mundtlige prøver og de afsluttende opgaver som eksempelvis projektopgaven i 9. klasse.
Regeringen vil have karakterkrav på 4 til gymnasiet
Samtidig nævnes det, at lærerne i folkeskolen kan opleve et pres til at give høje karakterer, fordi karakterne har betydning for elevernes mulighed for at komme videre på en ungdomsuddannelse.
Minister: Skalaen skal justeres
I forbindelse med offentliggørelsen af evalueringen lyder meldingen fra regeringen, at den agter at lave en justering af karakterskalaen. Især manglen på en karakter for den ekstraordinære præstation håber undervisningsminister Merete Riisager på at få genindført.
"Vi har brug for at have et rum for dem, der sprænger rammen. Det er nemlig inspirerende, at der er nogen, der både kan hele sit stof og samtidig sprænger rammen. Det er der måske kun få, der gør. Men alene, at der er højt til loftet, kan være inspirerende for os alle sammen", siger ministeren.
7-trinsskalaen til eksamen
Merete Riisager mener også, at der er brug for at kigge på beskrivelserne bag karaktererne.
"Det ser ud til, at der er for meget fokus på fejl og mangler. Der kunne vi godt have mere fokus på, hvad det er for et niveau, der er opnået", siger hun.
Undervisningsministeren siger også, at kommunerne skal være påpasselige med at bruge karaktere til at rangordne deres skoler.
"Det er karakterer ikke særligt velegnede til. Man skal altid overveje, hvordan man bruger karakterer, og der må man sige, at sådan noget som de nationale test er et mere solidt værktøj i forhold til, hvis man vil kigge på, hvordan det går på forskellige skoler. Karakterer jo et påvirkeligt værktøj, og det skal man altid huske at tage med i sine overvejelser, når man bruger dem til et eller andet".
Udspil: SF vil indføre ny karakterskala
Regeringen oplyser ikke, hvordan eller hvornår en eventuel justering vil finde sted.
Evalueringen fra i sommer viste, at der siden indførslen af 7-trinsskalaen er sket en inflation af 12-taller på især de videregående uddannelser. Til gengæld viste den, at karakterne i grundskolen endnu ikke ser ud til at have fulgt samme mønster.
