Debat Leder Karakterer
0   30

7-trinsskalaen til eksamen

Et forslag fra Socialistisk Folkeparti om en ny karakterskala har sat 7-trinskarakterskalaen til debat.

Artiklen fortsætter under banneret

Det er også på tide. Da et flertal i Folketinget indførte 7-trinsskalaen for ti år siden, blev der ikke løftet et øjenbryn, og dét selv om 7-trinsskalaen bygger på en helt anden pædagogik end 13-skalaen, nemlig curriculumtankegangen. 13-skalaen har sit udspring i reformpædagogikken.

7-trinsskalaen lægger således op til, at eleven inhalerer pensum, og gør eleven det i fulde drag, vanker der et 12-tal.

Som det hedder i Undervisningsministeriets vejledning: 12 får den elev, »der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler«. »Nogle mindre væsentlige mangler« udløser et 10-tal, og har eleven »en del mangler« i forhold til pensum, er det et 7-tal. Og så videre nedad mod -03.

Allerede Grundtvig og Kold forsøgte at komme den golde pensumtænkning - som i sin moderne form kaldes Fælles Mål - til livs.

Og i de progressive 1960'ere kom der så et gennembrud - 13-skalaen.

13-skalaen tager således udgangspunkt i eleven, ikke i pensum. Opfører eleven sig »usædvanlig selvstændigt« i sin faglige gøren og laden, er det et 13-tal; er eleven bare »selvstændig«, er det 11; og agerer eleven »noget rutinepræget«, må han eller hun nøjes med et 10-tal.

Ideen var, at eleverne skulle folde sig ud på egne præmisser. En af effekterne af denne pædagogik var medarbejdere, som udenlandske politikere og erhvervsledere så på med længselsfulde øjne. Tømreren i Danmark satte sig nemlig ikke bare ned og ventede på mester, når han løb ind i et problem. Nej, han løste selv problemet med det samme.

Men det gik den anden vej rundt - i Bruxelles i 2001 nikkede den danske undervisningsminister således ja til den 7-trinsskala, som andre vestlige lande har (»harmonisering« kaldes det på EU-sprog; politologer kalder det »blød styring«).

Og så gik det hurtigt: I 2003 indførte Folketinget bindende, nationale, standardiserede Fælles Mål, og i 2006 kom der nationale test og 7-trinskarakterskala.

Følgen er, at den verdensberømte danske folkeskole, hvor eleverne udfoldede sig på egne præmisser i et tillidsfuldt miljø, nu er ved at blive forvandlet til en OECD-skole, hvor eleverne skal lære så meget af pensum, som de magter og orker.

Og 7-trinsskalaen, der matcher de samfundsmæssige socialgrupper, skal så sortere eleverne: 12-tallet skal ind på fine universiteter som Cambridge og Harvard, 10-tallet skal ind på et almindeligt universitet, 7-tallet skal ind på en mellemlang uddannelse, 4-tallet skal blive håndværker eller kontorassistent, 02-tallet ufaglært arbejder, nullet må hutle sig igennem på overførselsindkomster, minusset kommer i fængsel eller på institution.

Jo, det er på høje tid, at der kommer en debat om 7-trinsskalaen.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ