Karakterer
1   17

Karakterskalaen til 10-års-tjek: Inflation i 12-tallerne

Første del af en ny evaluering af karakterskalaen stiller en klar diagnose: Der er gået inflation i karaktergivningen i gymnasiet og opefter. Også i grundskolen stiger antallet af 12-taller markant, men det sker fra et lavere udgangspunkt, så man kan ikke med sikkerhed sige, om det også her er løbet løbsk.

Det er 10 år siden, at 13-skalaen blev skrottet til fordel for en skala med syv trin inklusive minus-karakterer, og kommissionen bag anbefalede i sin tid, at brugen af skalaen blev evalueret hver femte år, så man kunne følge udviklingen i brugen over tid. Danmarks Evalueringsinstitut og forskningsinstituttet Vive har gennemført en analyse af, hvordan skalaen er blevet brugt over de første ti år som led i 10-års-evalueringen. Og dommen er klar: der er gået inflation i uddelingen af de gode karakterer øverst i skalaen.

10- og 12-tallernes andel af de tildelte karakterer har været støt stigende i perioden fra 2007 til 2016, mens 2- og 4-tallernes andel er faldet tilsvarende i perioden. Samlet set var 13 procent af karaktererne i 2016 12-taller, og den såkaldte 'fejlprocent' var også på 13 procent - det vil sige opgørelsen af, hvor meget karakterne skulle flyttes rundt for at ramme den forventede normalfordeling. For selvom man som lærer og censor ikke må skele til, hvordan en give præstation ligger i forhold til resten af klassen eller årgangen, men skal bedømme præstationen i forhold til målene for faget, så er det tanken, at alle karakterer over nogle år og på landsplan skal fordele sig nogenlunde ens med et gennemsnit omkring de 7 og cirka 10 procent 12-taller og 10 procent 4-taller.  Når 13 procent af karakterne ligger forkert, er det ifølge den rapport, som undervisnings og uddannelsesministerierne offentliggør i dag tegn på "et skred i karakterfordelingen på det overordnede plan".

Men tallene dækker over "endog meget forskellige kontekster og praksisser for karaktergivning på de forskellige uddannelsesniveauer".

Syv-trins-skalaens dilemma

Da Karakterkommissionen lancerede syv-trins-skalaen for 10 år siden var udmeldingen, at skalaen er 'absolut'. Det vil sige, at undervisere og censorer skal give karakterer efter hvor tæt opgavebesvarelsen er på målet for faget, ikke efter om besvarelsen er bedre eller dårligere end andre på årgangen/i klassen/tidligere år.

Men samtidig fastsatte kommissionen en forventet normalfordeling:

• 10 % vil få karakteren 2

• 25 % vil få karakteren 4

• 30 % vil få karakteren 7

• 25 % vil få karakteren 10

• 10 % vil få karakteren 12

I den nye evalueringsrapport forklares det sådan her:

"Den forventede karakterfordeling skulle sikres gennem arbejde med fagenes mål og sværhedsgrad, så de over tid tilpasses populationen og den forventede karakterfordeling. Det er derfor vigtigt at pointere, at normalfordelingen ikke er en forventning til fordelingen ved den enkelte prøve, men en forventning til fordelingen i store populationer over tid: Altså på et aggregeret niveau og over flere år".

 

Gennemsnittet bør ligge mellem 6,5 og 7,5

For at kunne undersøge brugen af skalaen gennem de ti år, den har eksisteret, har Danmarks Evalueringsinstitut og Vive fastlagt tre afvigelsesmål - hvis karaktergivningen holder sig inden for grænserne, fungerer den som tænkt, hvis karaktergivningen afviger fra målene, slår rapporten alarm.

1) Gennemsnittet bør højst afvige ½ karakterpoint til hver side - gennemsnittet bør altså ligge mellem 6,5 til 7,5

2) 12-tallernes andel af de givne karakterer bør højst svinge 3 procentpoint op eller ned fra de forventede 10 procent af karaktererne.

3) 'Fejlprocenten' - altså andelen af karakterne, der skal flyttes rundt, før den forventede normalfordeling opnås - bør ikke overstige 10 procent.

På de fleste uddannelser er der problemer i forhold til nogle af de opstillede mål. Men i grundskolen er der ikke tegn på problemer, når man kigger på den samlede karaktergivning. Gennemsnitskarakteren har været jævnt stigende i perioden, og for eksempel er sandsynligheden for at få et 12-tal ved afgangsprøven steget med tre procentpoint fra 2010 til 2016. Men udviklingen afspejler, at der blev givet meget få 12-taller ved afgangsprøverne de første år med den nye skala.  Siden er antallet af 12-taller steget støt, men ligger foreløbig på det forventede niveau.

Folkene bag rapporten har kigget nærmere på karaktererne i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi, og overordnet matcher karaktererne det forventede. Men i faget engelsk nåede andelen af 12-taller i 2016 et niveau på 15 procent af afgangskaraktererne, og hvis man dykker yderligere ned i tallene viser det sig, at hele 26 procent af karaktererne i mundtlig engelsk ved afgangsprøven var 12-taller.

Rapportens forfattere har sammenholdt udviklingen i afgangskarakterer med elevgruppens socioøkonomiske baggrund og hvordan eleverne har klaret sig i de nationale test, som jo bedømmes maskinelt og ikke efter syv-trins-skalaen. Konklusionen er, at det ikke er fordi eleverne bliver dygtigere og dygtigere, at karaktererne har været stigende. Men lige præcis i faget engelsk har eks-fagkonsulent Lena Smith Boysen tidligere overfor folkeskolen.dk givet udtryk for, at eleverne faktisk er blevet dygtigere. De mulige årsager til, at karaktererne stiger og stiger, er dog ikke med i første fase af evalueringen, oplyser Undervisningsministeriet.

Formand for kommissionen bag syv-trins-skalaen, professor Katherine Richardson sagde sidste år til Folkeskolen, at hun forventer, at de nye optagelseskrav til ungdomsuddannelserne og Løkkes præmiepulje til lavtpræsterende skoler, der løfter karaktererne, vil føre til karakterinflation i grundskolen. Men det første år med krav om et 2-tal i dansk og matematik for at komme ind på en erhvervsuddannelse har ikke medført noget markant fald i antallet af ikke-beståede karakterer, viser den nye analyse.

Artiklen fortsætter under banneret

Evalueringen kigger på alle uddannelsesniveauer. På læreruddannelsen er karaktergennemsnittet 7,5, altså lige inden for det fastlagte mål. Men de nyuddannede lærere forlader Metropol på Frederiksberg (nu en del af Københavns Professionshøjskole) og Via i Aarhus/Silkeborg med en hel del flere 12-taller, end de gør på UC Lillebælt og UC Nord. Når man kigger på de studerendes baggrund og den gymnasiekarakter, de er kommet ind med, forklarer det en del af forskellen, men ikke den hele.

Først i løbet af efteråret kommer den samlede evalueringsrapport, og først derefter vil undervisningsministeren og uddannelsesministeren tage stilling til, om evalueringen skal føre til nye tiltag. Med udgangspunkt i de nye tal, undersøges i det evalueringens fase 2, om karakterskalaen bruges, sådan om den var tænkt af karakterkommissionen. Herunder hvordan bedømmerne forstår det absolutte og det relative element i karakterskalaen, hvilken betydning beskrivelserne af de enkelte karaktertrin har, hvordan bedømmerne er klædt på til opgaven, og hvilke bedømmelsesværktøjer de anvender på de forskellige uddannelsesområder. Der vil ske gennem både surveys og fokusgruppeinterview, oplyser Undervisningsministeriet til folkeskolen.dk


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Engelsknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Sproglærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
5.458 andre er allerede tilmeldt