Alle taler om at inkludere uden at forholde sig til, at der er 4-5 procent af eleverne, der simpelt hen ikke rummer folkeskolen, lød det fra en provokeret lærer, mor og lærerkredsformand Rikke Jørgensen.
Alle taler om at inkludere uden at forholde sig til, at der er 4-5 procent af eleverne, der simpelt hen ikke rummer folkeskolen, lød det fra en provokeret lærer, mor og lærerkredsformand Rikke Jørgensen.

#inklusion: De gode eksempler skal spredes

Problemerne med inklusion er mange, men på Folkeskolens debatmøde på Læringsfestivalen i dag i Bella Centret var det løsningerne, der skulle findes, diskuteres og arbejdes med. Praktikere, politikere og organisationsfolk spillede ind.

Publiceret

Løsningsforslag fra mødet

  • Prioriterede målrettede indsatser
  • Resurser - økonomiske og adgang til viden (forælder,lærere)
  • Gør skolen til et forpligtende fællesskab (medarbejdere,elever, forældre)
  • Afsæt tid i hverdagen til at udvikle og forberede praksissammen
  • Flere voksne i klassen / co-teaching
  • Mindre politisk styring - mere decentral ledelse (tillid tillokale)
  • Pusterum for 'inkluderede' elever
  • Rådgiver/koordinator over for forældre (oversigt overhjælp)
  • Visiteringspraksis skal gøres klar for forældre (skoleledere,lærere)
  • Gennemsigtighed omkring ressourcer
  • Cand.pæd.psyk.-uddannelsen tilbage
  • Lær af de gode eksempler
  • Reorganisering PPR / resursepersoner ud i praksis
  • Bedre samspil/videndeling almen- og specialskoler
  • Efteruddannelse ind i skolen omkring teams
  • Klare kommunale handleplaner med mål for succes
  • Lokale handleplaner for inklusion + national plan forefteruddannelse
  • Undervisnignsministeriet laver årlig opfølgning på kommunersindsats
  • Ændre lovgivning om læreres muligheder for at gribe fysiskind

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Det virker, når vi har forskellige fagligheder inde over, når vi taler sammen og samarbejder", sagde Rikke Jørgensen, der er forælder til et barn med autisme, lærer og kredsformand i Brøndby.

Men hun savnede en koordinering, da hun selv stod med et barn, der blev smidt ud af skolen, fordi han slet ikke kunne rumme at være i folkeskolen og blev meget voldsom.

Undervejs på debatmødet blev oplægsholdere og paneldeltagerne opfordret til at komme med løsningsforslag, så mødet sluttede med en liste på 19 punkter - fx prioriterede målrettede indsatser, resurser, flere voksne i klassen og rådgiver/koordinator for forældre.

Rasmus Edelberg, formand for Skole og Forældre, sagde, at alle forældre ønsker, at deres barn er med i fællesskabet.

"Med inklusionsreformen i 2012-13 blev der talt meget om inklusion og rykket på nogle vaner. Men der var for mange kommuner, hvor inklusion blev en spareøvelse, hvor pengene ikke fulgte med. I nogle kommuner forsvandt pengene. Vi talte om visitationspraksis og hvordan resurserne følger barnet. For vi kan kun hjælpe forældrene, hvis vi kan forstå systemet og kender det godt. Hvis forældrene kan få en ordentlig begrundelse i visiteringspraksissen", sagde Rasmus Edelberg.

Formand for Undervisningsudvalget i DLF Jeanette Sjøberg talte om vigtigheden af co-teaching, at være to sammen til at planlægge undervisningen, observere, sparre og evaluere. Det fungerer godt, hvis der er to fagligheder sammen - fra både almen praksis og specialundervisning. Hun ønsker flere resurser og ekspertisen ud i klasserummet.

"Ud over resurser til inklusion, så er der også brug for en reorganisering. I dag er inklusion en slags eksperiment, som lærerne alt for ofte står alene med i klasserne. PPR er langt væk og skolelederne har travlt med meget andet i skolen", sagde Jeanette Sjøberg.

Rikke Jørgensen efterlyste sparring og fortalte, at det var rigtig svært at få sparring af en cand. psych. på 22 år, når man selv har en pædagogisk uddannelse og erfaring.

"Vi har ædt ti cand. psych.'er på min skole på nogle år. De er rigtig dygtige til at facilitere samtaler og til at se det enkelte barn, men de mangler meget når det gælder at kunne vejlede personalet", mener Rikke Jørgensen.

Bred de gode eksempler ud

Bred de gode eksempler ud

Politikerne var også repræsenteret i panelet. Thomas Gyldal Petersen fra KL's Børne- og Undervisningsudvalg sagde, at det var en god ide med resurser.

"Lad os ønske os resurser og arbejde for at få flere. Vi skal hele tiden se på at få resurserne ud at arbejde i klasserne. Ligesom i eksemplet fra Brattingsborgskolen hvor de understreger, at undervisning er et kollektivt ansvar og hvor ingen står alene", sagde han med henvisning til et oplæg fra skoleleder og cand. pæd. psyk der fortalte om hverdagen med inklusionen på skolen ved Viborg.

Powered by Labrador CMS