"Teknologiforståelse er så vigtigt, og det skal ikke bygges på velvilje, mod og pionérånd. Det skal bygges på et solidt fundament af viden - også ude hos lærerne", siger Lis Zacho.

Lærer og it-vejleder: Manglende efteruddannelse kan give teknologiforståelse humanistisk slagside

Lærerne har lettere ved at tage debatterne om kildekritik på internettet end at lære eleverne datalogi. Det viser ny evaluering af forsøg med teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen. Der skal efteruddannelse til for at ændre billedet, påpeger både en lærer og en it-vejleder.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det kommer ikke som en overraskelse for Lis Zacho, at den længe ventede evaluering af det første halvandet år med forsøgsfaget teknologiforståelse viser, at lærerne har lettere ved at tage de etiske diskussioner om teknologiens bagsider end at lære hardcore datalogisk faglighed fra sig.

Teknologiforståelse: Kun hver fjerde lærer forstår nyt fag

Hun er lærer og it-vejleder på Lindevangsskolen i Frederiksberg Kommune og har som deltager i pilotforsøget ved selvsyn kunne konstatere, at mens nogle af elementerne i den nye faglighed spiller fint sammen med eksisterende fag, så står lærerne på helt bar bund i forhold til andre dele.

"Vi kan ikke finde ud af at arbejde med den datalogiske tænkning. Der har vi altså virkelig brug for et seriøst kompetenceløft", siger hun.

Ellers er hun bange for, at faget får humanistisk slagside. Og teknologi er i sin grundsubstans ikke humanistisk, mener matematiklæreren.

Kan trække på andre fag

Formand i Danmarks It- og Medievejlederforening John Klesner var en del af skrivegruppen, der skrev læse- og undervisningsplanerne for de nye fag.

Også han mener, at der skal en større efteruddannelsesindsats til, hvis lærerne skal have greb om den del af fagligheden i det nye fag, der går under benævnelsen computationel tænkning. Evalueringen viser, at det særligt er her, skoen trykker for lærerne.

"Det er ikke så overraskende. Inden for digital myndighed kan man trække på noget fra samfundsfag. Åbne designprocesser kender man fra problemorienteret undervisning", siger han.

Halvdelen af lærerne føler sig ikke klar til teknologiforståelse

Undervisningen i teknologiforståelse foregår via såkaldte prototyper, som er en form for overordnet undervisningsforløb, som lærerne forventes at justere til egen undervisning.

Via feedback fra lærerne justeres prototypen til næste fase i forsøget, og på den måde er det intentionen, at man kommer rundt i hjørnerne af fagligheden.

Men selvom evalueringen peger på, at lærerne mener, at prototyperne er velegnede til at lære eleverne teknologiforståelse, så påpeger den også, at lærerne ikke kan evaluere undervisningen efterfølgende. Det er bekymrende, mener John Klesner.

"Der er et fingerpeg om, at skabelonerne lægger op til en ren instrumentel brug, således at lærerne bare kopierer, og måske ikke får reflekteret så meget over indholdet. Man er ikke i stand til at tage indholdet og modellere det selv", siger han.

"Der skal tænkes et kompetenceløft ind i konceptet. Lige nu baseres udviklingen på, at nogle prototyper kopieres ude i klasserne uden de store refleksioner. Vi skal have mere personlig viden i spil, så lærerne bliver klædt på til at tage affære".

Tungt men nødvendigt fagsprog

John Klesner mener desuden, at prototyperne indeholder for lidt støtte til lærerne i forhold til de informatikmæssige områder af faget.

"Det er problematisk, at prototyperne i overvejende grad bliver lavet af humanistiske medarbejdere på på UC'erne uden informatikbaggrund. Det vil sige, at både hos læreruddannere, lærere og elever er der et vakuum i forhold til det kompetenceområde", siger han.

Teknologiforståelse skal udvikles som selvstændig faglighed i læreruddannelsen

I evalueringen svarer 17 procent af lærerne, at de slet ikke forstår den nye faglighed. Kun 10 procent mener, at undervisningen er alderssvarende i forhold til eleverne. Kalder det på en justering af indholdet i faget?

"Der er ingen tvivl om, at der skal justeres på noget af indholdet løbende. For eksempel er virtual reality ikke en formuleret del af faget, men det står og banker på - på godt og ondt", siger John Klesner.

Han understreger dog, at han grundlæggende finder det positivt, at Merete Riisager som undervisningsminister søsatte et teknologiforståelsesfag med høje ambitioner.

"Det er klart, at når der skal søsættes et nyt fag, så skal vi også vænne os til en masse nye fagtermer, og det er en udfordring. De er kommet meget hurtigt til, og der er rigtig mange, der skal klædes på på rekordtid", siger han.

"Men det er heldigt, at vi har haft en modig undervisningsminister, der har søsat et fag, hvor vidensfolk, praktikere og politikere skal samarbejde om at finde den færdige form. Jeg håber, at den igangværende proces med inddragelse af videnspersoner, praktikere og politikere kan være med til at få skabt en brugbar model".

Pionérånd gør det ikke alene

Også Lis Zacho mener, at faget er både ambitiøst og nødvendigt, men hun er nervøs for, at manglende efteruddannelse af lærerne bliver en hæmsko. Evalueringen viser, at motivationen daler hos lærerne, jo længere de har været med i pilotfasen.

Ifølge Lis Zacho hænger det sammen med, at faget har vist sig at kræve store mængder forberedelse selv til helt korte forløb, hvis ikke man vil være helt på bar bund, når man gennemfører undervisningen.

"Vi forventes at justere prototyperne, men hvordan skal vi kunne justere dem, når vi ikke har viden til det? Det er for meget på gyngende grund lige nu", siger hun.

"Den udfordring kan jeg ikke se løst inden for det koncept, man har lige nu. Der skal meget specifik efteruddannelse til. Jeg snakker om ECTS-point. Og det skal der allerede nu".

100 læreruddannere skal lære teknologiforståelse

Læreren understreger, at hun er stolt af de kolleger, der har kastet sig ud i det uden de store forudsætninger.

"Men teknologiforståelse er vigtigt, og det skal ikke bygges på velvilje, mod og pionérånd. Det skal bygges på et solidt fundament af viden - også ude hos lærerne".

Forsøget med teknologiforståelse foregår på 46 skoler, hvor halvdelden underviser i fagligheden som selvstændigt fag, mens den anden halvdel integrerer den i eksisterende fag.

Forsøget løber næste skoleår med, så skal der fra politisk side tages stilling til, om og hvordan fagligheden skal udrulles til alle skoler.

John Klesner har allerede i en blogindlæg her på folkeskolen.dk kommet med sig bud: Som selvstændigt fag i 1.-6. klasse - herefter integreret i fagene.

Blog:Teknologiforståelse som fag i 1.-6. klasse og efterfølgende i fag i udskolingen?

Det vil være den bedste måde at imødegå efteruddannelsesudfordringen, mener han.

"På trods af, at vi har investeret massivt i it i folkeskolen i 35 år, har det været svært at få klædt lærerne på til at undervise systematisk med it. For eksempel i forhold til multimodalitet .Jeg forudser, at det samme problem kommer til at gøre sig gældende i denne sammenhæng", siger han.

Evalueringen viser, at der trækkes rigtig meget på enkelte resursepersoner på forsøgsskolerne.

"Der skal være nogle kompetencer til stede, og det er mest realistisk, at de i første omgang kan samles på få hænder i starten, og efterhånden som eleverne bliver ældre, bliver det mere tværfagligt", mener John Klesner.