Debat Kronik Læreruddannelsen
0   4

Teknologiforståelse skal udvikles som selvstændig faglighed i læreruddannelsen

Det haster med at klæde lærerne fagligt på til at undervise i teknologiforståelse, både de nuværende og de kommende, mener tre kronikører fra professionshøjskolerne. De gør gerne deres del, men opfordrer også politikerne til at tage udfordringen alvorligt.

På godt og ondt påvirker den digitale udvikling snart sagt alle aspekter af vores liv. Tænk blot på, hvordan både arbejdsliv og privatsfæren i de fleste af børn, unge og voksnes timer direkte eller indirekte påvirkes af teknologi. Selv om de nye generationer bruger teknologi i udpræget grad, betyder det ikke, at de forstår mekanismerne og intentionerne bag digitale tjenester og sociale netværk. Hvis vi skal beskytte alle børn i Danmark og samtidig danne dem til at deltage i et demokratisk samfund, så er folkeskolen et afgørende omdrejningspunkt.

Betyder teknologiens indtog i den verden, der omgiver os, så ikke, at formålet med folkeskolen bør ændres? Nej, faktisk ikke. Det ligger dybt som en del af folkeskolens formål, at »skolens virke skal være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati«. Denne del af folkeskolens formål gør teknologiens rolle i den undervisning, børn og unge møder i skolen, mere aktuel end nogensinde før, fordi både åndsfrihed og demokrati udvides, men også - ofte maskeret - udfordres af teknologien.

Folkeskolens formål er således stadig yderst relevant. Men når verden omkring os og vores børn - i stigende grad og på godt og ondt - præges af teknologi, må skolens indhold ændre sig. Derfor skal lærerne også rustes til at løfte skolens stadig yderst relevante formål i en verden præget af teknologi.

I Danmark er vi allerede i gang med at udvikle teknologiforståelse som ny faglighed til folkeskolen, og der er flere spændende og gode projekter i gang både ude i kommunerne og på uddannelserne. Børne- og Undervisningsministeriet satte i 2018 et forsøg i gang, der skal afdække, hvordan teknologiforståelse bedst indarbejdes i folkeskolen. I øjeblikket tester 46 skoler, hvordan teknologiforståelse som selvstændigt fag eller som en del af de »klassiske fag« (for eksempel matematik og dansk) kan klæde eleverne på til at forstå teknologiens rolle i det danske samfund. De fleste har erkendt, at man ikke rykker alverden ved elevernes forståelse for teknologi ved at købe det nyeste og dyreste grej til undervisningen - men derimod ved at sørge for, at lærerne har de rette kompetencer. Det er en meget klog prioritering, som bør lægges til grund for implementeringen af den nye faglighed.

Artiklen fortsætter under banneret

På landets læreruddannelser er vi meget optagede af teknologiforståelse, men vi er også bevidste om, hvad det er for en stor og vanskelig opgave og forpligtelse, vi står over for. Vi ved, hvad det kræver at udvikle og drive et solidt fagmiljø omkring folkeskolens fag. Der er for det første behov for forskere og undervisere på professionshøjskolerne, som i tæt samspil med praksis forsker i, hvordan eleverne tilegner sig et stof, og ved, hvordan den teoretiske viden omsættes til undervisning og undervisningsmaterialer. Og for det andet er der behov for lærere, som gennem egne erfaringer med den nye faglighed deler viden om, hvordan den nye fagdidaktik virker i praksis.

Det er en lang og grundig proces, der inkluderer mange erfarne mennesker. Og det skal også være en lang proces, hvis opbygning af en tilstrækkelig kompetence i relation til teknologiforståelse skal gøres godt. For det tager tid at opbygge viden, og det tager tid at omsætte teoretisk viden til en konkret undervisningspraksis i skolen.

Derfor er vi også bekymrede, når det handler om teknologiforståelse i den danske folkeskole. For der bliver undervist mere og mere i ny teknologi og digitale medier, men området er slet, slet ikke etableret som faglighed, og slet ikke hvis man sammenligner med klassiske fag som matematik, historie, musik og dansk. Undervisernes forudsætninger er meget forskellige, og det er deres tilgang til selve undervisningen også. Med god grund. For lærerne er jo aldrig selv blevet undervist i faget, da de i sin tid gik på læreruddannelsen.

Om teknologiforståelse ender med at blive et decideret skolefag eller flettes ind i øvrige fag, vides endnu ikke. Det er et valg, som vores politikere står over for at træffe - og det haster, fordi den teknologiske udvikling er ved at ændre måden, vi lever og bliver dannet på som mennesker. Men det haster endnu mere at klæde lærerne fagligt på til at undervise i faget. For sporene skræmmer, hvis vi ser tilbage i tiden.

Vi kan kigge på det seneste fag, der blev indført i folkeskolen, nemlig natur/teknologi. Det blev indført i skolen i 1994 og hed dengang natur/teknik. Men først to år senere kunne lærerstuderende vælge faget som en del af deres uddannelse. I 2003 blev 393 natur/teknik-lærere spurgt, om de var blevet uddannet i faget. Kun ti lærere kunne svare ja. I dag er det et kvart århundrede siden, at faget blev indført - men natur/teknologi er stadig et af de fag, hvor færrest lærere har en formel undervisningskompetence. Det er dybt problematisk, når nu faget gerne skal skabe et solidt fundament for elevernes interesse og forståelse for de naturvidenskabelige fag.

Derfor bør politikerne sikre, at teknologiforståelse bliver udviklet som en substantiel, selvstændig faglighed på læreruddannelsen. Det bør ske allerede nu, før det indføres obligatorisk i folkeskolen i den ene eller anden form. Der skal også udarbejdes en uddannelsesplan for de nuværende lærere, så man sikrer, at de tilbydes efteruddannelse i teknologiforståelse, så de får undervisningskompetencer på rette niveau.

På professionshøjskolerne vil vi gerne tage vores del af ansvaret, men vi ved også, at det ikke er en opgave, vi hverken kan eller skal løfte alene. Derfor har vi sammen med universiteterne beskrevet en samlet ambition for teknologiforståelse i det danske uddannelsessystem. Det er store ord for, at vi samler Danmarks førende forskere og undervisere inden for området, men vi mener, at det er en nødvendighed for at nå en ambitiøs målsætning om at give vores børn og unge grundlæggende teknologiforståelse og teknologisk handleevne.

Der er brug for en samlet national plan for teknologiforståelse i skolen. Vi ønsker sammen at skabe et grundlag for, at vi myndiggør de kommende generationer, så de forstår og former teknologi med udgangspunkt i vores værdier om demokrati, udvikling, bæredygtighed og kompetencer, der gennem mere end 200 år har formet den danske folkeskole. Denne gang vil vi være klar, så vores børn og unge ikke skal vente 25 år. Der er brug for, at skoler, erhvervsliv og politikere tager handsken op.

Læs en udvidet version af kronikken her


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
460 andre er allerede tilmeldt

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.042 andre er allerede tilmeldt