Skoleforsker fylder 50: Man skal være klar på slag, når man stikker snotten frem

Første gang folkeskolen.dk talte med Andreas Rasch-Christensen var i 2008 i en artikel om den nye læreruddannelse. Havde vi dengang spurgt ham til hans ambitioner, havde svaret hverken været forskningsleder og politisk rådgiver eller "fadder til læringsmålstyring" og "den nye Egelund". Men det er ikke desto mindre, hvad han er blevet - og blevet kaldt.

"Jeg var rigtigt glad for at være seminarielærer i Skive og undervise i historie på linjefag. Jeg har aldrig fortrudt mine valg, men det var et enormt lykkeligt og ubekymret arbejdsliv med meget tid sammen med unge mennesker, der var dedikeret til det, de læste, og med fordybelse og didaktisering. Men den måde at være læreruddanner eksisterer ikke længere", fortæller han til folkeskolen.dk, da vi beder ham se baglæns på sit arbejdsliv i anledning af hans 50-års fødselsdag i dag.

Han mener, at formidlingen går galt i mange medier, for pludselig kom han til at fremstå som ham, der var med til at designe folkeskolereformen, og ham der stod fadder til læringsmålstyring.

"Selvfølgelig har jeg været med til diskussionerne, men der er langt derfra til at designe og beslutte. Vi arbejdede jo i gruppen omkring Fælles Mål ud fra, at de skulle være vejledende. Havde vi vidst, at de skulle være juridisk bindende, så havde vi lavet en noget anden opbygning. Og havde jeg vidst, da vi diskuterede Ny Nordisk Skole, at lærerne skulle lockoutes, og at alt skulle koges ned til tre operative mål, så havde jeg også sagt noget andet der".

Men med de forbehold in mente, så ville han alligevel ønske, at han havde stået stærkere på formålsparagraffen som den vigtigste, også selv om han ikke mener, at det reelt havde gjort den store forskel.

"Det arbejde, jeg har gjort de seneste fem år med læreplaner til daginstitutionsområdet og i lærerkommissionen, synes jeg er lykkedes bedre for mig, end det jeg gjorde dengang. Man udvikler erfaring og skarpere blik for, hvordan man gør tingene, og man har mere vægt og kan træde i karakter på de centrale ting, men det kan også være svært at sammenligne, for tiden er en anden".

Han oplever også, at han har lært utroligt meget af den kritik og de tilbagemeldinger, han har fået blandt andet fra lærerne på folkeskolen.dk

"Man skal have en vis grad af robusthed, når man vælger at gå ind i diskussioner om folkeskolen og læreruddannelsen. Selv om jeg ikke vidste, hvordan målene og reformen ville ende, så kan kritikerne have ret i, at jeg kunne have set risikoen. Det ville jeg have haft for øje på en anden måde i dag. Jeg er blevet meget klogere og har nydt stor gavn af at gå i dialog med Folkeskolens læsere, og jeg har i dag lærere, jeg jævnligt mødes med og overværer deres undervisning. Det der har ramt mig allerhårdest, det er, når jeg har hørt lærere sige, at det har ødelagt deres job, eller at jeg taler ned til deres faglighed, for min ambition var jo netop det modsatte".

Ridser i faglig identitet gør ondt 

Man må stå på mål for den kritik, der kommer, inden for rimelighedens grænser, siger han. Det med rimeligheden, det handler måske særligt om en enkelt skolesag, som han ikke kan få ud af systemet igen.

I 2018 forsvarede lektor Keld Skovmand sin ph.d-afhandling om læringsmålstyret undervisning, som rettede en skarp kritik mod Andreas Rasch-Christensen og professor Jens Rasmussen for deres arbejde med udarbejdelsen af målene. Året efter udgav han en bog med en videreførelse af kritikken og han sendte en lang række klagepunkter afsted, som blev til en sag i Nævnet for Videnskabelig Uredelighed. Nævnet afviste samtlige punkter og sendte den tilbage til Aarhus Universitet, hvis praksisudvalg ligeledes afviste, at der var tale om tvivlsom forskningspraksis.

"Sådan noget kommer man aldrig nogensinde over personligt. Man kunne godt have kaldt mig en dårlig leder og chef, det er jeg sluppet for, men det ville ikke have givet mig søvnløse nætter. Men når man går ind og ridser i min faglige identitet, det er jo alt. Nu kan der godt gå 2-3 dage uden, at jeg tænker på det, men jeg tror aldrig, det forsvinder"

For et par måneder siden skrev Jens Rasmussen sammen med en af de andre anklagede forskere, Lars Qvortrup, en bog om forløbet, men den havde Andreas Rasch intet behov for at deltage i.

"Jeg føler mig ikke dårligt behandlet af medierne. Jeg skrev en kronik i Weekendavisen, hvor jeg forsøgte at redegøre for, hvordan man kan betragte samarbejde mellem forskning og politik. Det er sådan, jeg har valgt at tilgå det".

Den nye Egelund

Andreas Rasch-Christensens forhold til medierne har givet ham endnu en titel. Han er blevet omtalt som "den nye Egelund", fordi han optræder i mange sammenhænge og udtaler sig om mange forskellige skoleemner på samme måde, som professor i specialpædagogik Niels Egelund tidligere har haft ry for. Det får dog kun Andreas Rasch-Christensen til at grine.

"Jeg kender Niels og sætter stor pris på ham som menneske. Man skal nok ikke tale ret meget med os for at se, at vi er meget forskellige. Jeg bliver spurgt om mange ting, og jeg siger ja til meget, men jeg siger også nej til meget. Man skal være opmærksom på, at ekspertbetegnelsen kan bruges om mangt og meget. Der er jo ikke nogen, der direkte forsker i skoleskemaer, men når man er med i mange projekter ude på skoler, så får man en viden om, hvordan skoler fungerer, og hvad der er god undervisning, som jeg synes er vigtig at få med i debatten".

Han har ikke haft en plan om at blive medieekspert, men han lægger ikke skjul på, at det har været vigtigt for ham, at de nye forskningsmiljøer på professionshøjskolerne blev synlige, og det har betydet, at han har lagt en indsats i at formidle praksisnær forskning i medierne.

"Når man har talt i 30 sekunder i Tv-avisen, så kan man godt regne med at sætte et antal timer af til at tale med de mange mennesker, der reagerer positivt og negativt bagefter. Men jeg er blevet skarpere og klogere på, hvor jeg står af at tale med medierne. Og jeg er helt med på, at når man stikker snotten frem, så skal man være klar til at få nogle slag på den".