"Jeg er blevet meget klogere og har nydt stor gavn af at gå i dialog med Folkeskolens læsere, og jeg har i dag lærere, jeg jævnligt mødes med og overværer deres undervisning", fortæller Andreas Rasch-Christensen.

Skoleforsker fylder 50: Man skal være klar på slag, når man stikker snotten frem

Den lykkeligste tid i hans arbejdsliv har været som seminarielærer i Skive, fortæller Andreas Rasch, som i dag fylder 50. Selv om forskning og ledelse er spændende, så giver det også bekymringer. "Og Skovmandsagen kommer jeg aldrig helt over", siger han.

Publiceret

SAGT AF ANDREASRASCH-CHRISTENSEN

"Når de lærerstuderende mener, at deresvikararbejde i folkeskoler eller fritidsjob i den lokale sportsklubhar langt større værdi end deres studium, så er det udtryk for, atlæreruddannelsen har alvorlige problemer", 2007, hvor han i sinph.d viste, at de lærerstuderende ikke får brugt den teoride lærer.

»Der falder nærmest en sten fra hjertet hospolitikerne, når de siger, at de sætter sådan en model i gang. Dentager sig af problematikken med specialundervisning, de uroligeelever og måske endda skole-hjem-samarbejdet. Så er dét klaret«,2009, hvor han laver en undersøgelse af frelserværdien i LP-modelog Pals. 

"Selvfølgelig har man også hidtil haft mål i derespektive fag, men de har været styret af indholdet- hvad de studerende skal vide. Medkompetencemålsstyringen har man mere fokus på, hvad de studerendeskal kunne, set i forhold til skolens praksis. Det er en ændring".2012 om de nye kompetencemål i læreruddannelsen.

"Når man går ind og opererer med læringsmål ogtaler om forenkling, præcisering og ensartethed, så bliver man merespecifik, for hvis et målstyringsredskab er for generelt, bliverdet uanvendeligt. Men det er på ingen måde målsætningen atnedprioritere dannelse, tværtimod", 2013 som svar på kritikken afde nye Fælles Mål.

»Ja, helt klart den skepsis, som lærerne og iøvrigt også pædagogerne har, med hensyn til at de manglersammenhængende tid til at forberede og ikke mindst efterbehandleundervisningen", 2015, hvor han bliver spurgt, om det er der nogetaf det første følgeforskningsrapport til reformen viser, man børhandle på.

"Hvis det er en samstemmende melding fralæringskonsulenterne, at alle lærere skal sidde og nedbryde det hertil individuelle læringsmål for alle elever, og det er det, de skalstarte med uden at forholde sig til deres eget professionelle skøn,så er det helt galt. Det er jeg simpelthen nødt til at sige" 2016,hvor han understreger, at mål for hver enkelt elev aldrig varintentionen.

"Den store fortælling omkring nogle af de trængteskoler bliver lidt i retning af, at de er økonomisk pressede, haret udfordret elevgrundlag, og dermed problemer med at tiltrækkekvalificerede lærere, hvilket igen afføder at færre lærere trækkestil og at karaktererne falder yderligere. Det bliver en ond cirkel"2017 om en undersøgelse at karakterforskelle i kommuner skyldesmangel på uddannede lærere.

"Læringsmålstyret undervisning var i mine øjne ethelt forvrøvlet begreb. Alle de juridiske bindinger oven i et iforvejen for snævert læringsbegreb - og så læringsplatformene, derlænede sig op ad de juridiske bindinger. Så får du et snævert ogmeget styrende system. Det blev målstyring, som fratager lærernemulighed for at udøve deres undervisning. Det var virkelig nogetskidt«, 2019 efter de juridiske bindinger på målene blevfjernet.

»Jeg tror, der er brug for en erkendelse af, atpolitik - uanset om man siger, at det er baseret på forskning - ermeget mere end forskning. Det influeres af mange typer af hensyn",2019, efter frifindelsen for videnskabelige uredelighed.

"Når skolereformen ikke har haft effekt på deresultatmål, man har sat for evalueringen - at eleverne skulleblive bedre til dansk og matematik - skyldes det hovedsageligt, atpolitikerne satte meget i gang på én gang, samtidig med at defleste skoler er presset økonomisk. Desuden skulle de inkludereflere elever fra specialundervisningen, og der blev ændret ilærernes forberedelsestid. Man har givet skolerne den vanskeligsteramme til at aktivere reformen", 2020 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Første gang folkeskolen.dk talte med Andreas Rasch-Christensen var i 2008 i en artikel om den nye læreruddannelse. Havde vi dengang spurgt ham til hans ambitioner, havde svaret hverken været forskningsleder og politisk rådgiver eller "fadder til læringsmålstyring" og "den nye Egelund". Men det er ikke desto mindre, hvad han er blevet - og blevet kaldt.

"Jeg var rigtigt glad for at være seminarielærer i Skive og undervise i historie på linjefag. Jeg har aldrig fortrudt mine valg, men det var et enormt lykkeligt og ubekymret arbejdsliv med meget tid sammen med unge mennesker, der var dedikeret til det, de læste, og med fordybelse og didaktisering. Men den måde at være læreruddanner eksisterer ikke længere", fortæller han til folkeskolen.dk, da vi beder ham se baglæns på sit arbejdsliv i anledning af hans 50-års fødselsdag i dag.

Han mener, at formidlingen går galt i mange medier, for pludselig kom han til at fremstå som ham, der var med til at designe folkeskolereformen, og ham der stod fadder til læringsmålstyring.

"Selvfølgelig har jeg været med til diskussionerne, men der er langt derfra til at designe og beslutte. Vi arbejdede jo i gruppen omkring Fælles Mål ud fra, at de skulle være vejledende. Havde vi vidst, at de skulle være juridisk bindende, så havde vi lavet en noget anden opbygning. Og havde jeg vidst, da vi diskuterede Ny Nordisk Skole, at lærerne skulle lockoutes, og at alt skulle koges ned til tre operative mål, så havde jeg også sagt noget andet der".

Men med de forbehold in mente, så ville han alligevel ønske, at han havde stået stærkere på formålsparagraffen som den vigtigste, også selv om han ikke mener, at det reelt havde gjort den store forskel.

"Det arbejde, jeg har gjort de seneste fem år med læreplaner til daginstitutionsområdet og i lærerkommissionen, synes jeg er lykkedes bedre for mig, end det jeg gjorde dengang. Man udvikler erfaring og skarpere blik for, hvordan man gør tingene, og man har mere vægt og kan træde i karakter på de centrale ting, men det kan også være svært at sammenligne, for tiden er en anden".

Han oplever også, at han har lært utroligt meget af den kritik og de tilbagemeldinger, han har fået blandt andet fra lærerne på folkeskolen.dk

"Man skal have en vis grad af robusthed, når man vælger at gå ind i diskussioner om folkeskolen og læreruddannelsen. Selv om jeg ikke vidste, hvordan målene og reformen ville ende, så kan kritikerne have ret i, at jeg kunne have set risikoen. Det ville jeg have haft for øje på en anden måde i dag. Jeg er blevet meget klogere og har nydt stor gavn af at gå i dialog med Folkeskolens læsere, og jeg har i dag lærere, jeg jævnligt mødes med og overværer deres undervisning. Det der har ramt mig allerhårdest, det er, når jeg har hørt lærere sige, at det har ødelagt deres job, eller at jeg taler ned til deres faglighed, for min ambition var jo netop det modsatte".

Ridser i faglig identitet gør ondt 

Man må stå på mål for den kritik, der kommer, inden for rimelighedens grænser, siger han. Det med rimeligheden, det handler måske særligt om en enkelt skolesag, som han ikke kan få ud af systemet igen.

I 2018 forsvarede lektor Keld Skovmand sin ph.d-afhandling om læringsmålstyret undervisning, som rettede en skarp kritik mod Andreas Rasch-Christensen og professor Jens Rasmussen for deres arbejde med udarbejdelsen af målene. Året efter udgav han en bog med en videreførelse af kritikken og han sendte en lang række klagepunkter afsted, som blev til en sag i Nævnet for Videnskabelig Uredelighed. Nævnet afviste samtlige punkter og sendte den tilbage til Aarhus Universitet, hvis praksisudvalg ligeledes afviste, at der var tale om tvivlsom forskningspraksis.

"Sådan noget kommer man aldrig nogensinde over personligt. Man kunne godt have kaldt mig en dårlig leder og chef, det er jeg sluppet for, men det ville ikke have givet mig søvnløse nætter. Men når man går ind og ridser i min faglige identitet, det er jo alt. Nu kan der godt gå 2-3 dage uden, at jeg tænker på det, men jeg tror aldrig, det forsvinder"

For et par måneder siden skrev Jens Rasmussen sammen med en af de andre anklagede forskere, Lars Qvortrup, en bog om forløbet, men den havde Andreas Rasch intet behov for at deltage i.

"Jeg føler mig ikke dårligt behandlet af medierne. Jeg skrev en kronik i Weekendavisen, hvor jeg forsøgte at redegøre for, hvordan man kan betragte samarbejde mellem forskning og politik. Det er sådan, jeg har valgt at tilgå det".

Den nye Egelund

Andreas Rasch-Christensens forhold til medierne har givet ham endnu en titel. Han er blevet omtalt som "den nye Egelund", fordi han optræder i mange sammenhænge og udtaler sig om mange forskellige skoleemner på samme måde, som professor i specialpædagogik Niels Egelund tidligere har haft ry for. Det får dog kun Andreas Rasch-Christensen til at grine.

"Jeg kender Niels og sætter stor pris på ham som menneske. Man skal nok ikke tale ret meget med os for at se, at vi er meget forskellige. Jeg bliver spurgt om mange ting, og jeg siger ja til meget, men jeg siger også nej til meget. Man skal være opmærksom på, at ekspertbetegnelsen kan bruges om mangt og meget. Der er jo ikke nogen, der direkte forsker i skoleskemaer, men når man er med i mange projekter ude på skoler, så får man en viden om, hvordan skoler fungerer, og hvad der er god undervisning, som jeg synes er vigtig at få med i debatten".

Han har ikke haft en plan om at blive medieekspert, men han lægger ikke skjul på, at det har været vigtigt for ham, at de nye forskningsmiljøer på professionshøjskolerne blev synlige, og det har betydet, at han har lagt en indsats i at formidle praksisnær forskning i medierne.

"Når man har talt i 30 sekunder i Tv-avisen, så kan man godt regne med at sætte et antal timer af til at tale med de mange mennesker, der reagerer positivt og negativt bagefter. Men jeg er blevet skarpere og klogere på, hvor jeg står af at tale med medierne. Og jeg er helt med på, at når man stikker snotten frem, så skal man være klar til at få nogle slag på den".

Powered by Labrador CMS