Cirka 84.000 skoleelever får i dag specialundervisning. Men fremover vil kun 33.000 elever modtage specialundervisning. Hvordan kan det gå til? Jo, regeringen vil ændre lovgivningen, så kun de 33.000 elever, der modtager specialundervisning i mere en halvdelen af skoletiden, får specialundervisning i fremtiden.

Den anden gruppe - de resterende cirka 51.000 elever - der modtager specialundervisning i under halvdelen af skoletiden, skal ikke have specialundervisning i fremtiden. De skal have forskellige former for støtte, men det kommer ikke til at hedde specialundervisning.

Med andre ord: Specialundervisningsbegrebet bliver snævret ind, så det kun dækker de elever, der har et særlig stort behov for specialundervisning.

13 milliarder kroner

Der er mange penge i det. I alt 13 milliarder kroner. Det er 30 procent af skolevæsenets samlede budget. 7,9 milliarder går til de 33.000 elever, der får den udvidede specialundervisning. De 5,1 milliarder går til de 55.000 elever. Der ser ud til at være bred opbakning bag lovforslaget i Folketinget. Men hvad sker der med de mange milliarder?

»Det lugter af en spareøvelse«, sagde du i juni om VK-regeringens og KL's økonomiaftale, som det her jo er en udløber af. Hvorfor lugter det ikke længere, Christine Antorini?

»Det er vigtigt at pointere, at der ikke er tale om en spareøvelse her. Alle vil også fremover have krav på et undervisningstilbud, der tilgodeser deres behov - også dem med særlige behov. Hvis vi skal skabe en mere inkluderende skole, er der imidlertid behov for at give kommunerne friere rammer til at skabe en skole, hvor der er plads til flere«, svarer ministeren for børn og undervisning Christine Antorini.

Hvordan vil regeringen sikre, at kommunerne ikke bruger de frigjorte penge - eller nogle af dem - til andre formål?

»Den inkluderende undervisning skal opfølges af de nødvendige støtteforanstaltninger. Det går vi nu i forhandlinger med KL om, hvordan vi kan udmønte. Området vil blive fulgt tæt, så der skal opsættes nogle indikatorer, der kan måle udviklingen - både økonomisk, hvor mange der får specialundervisning og så videre«, siger Christine Antorini.

DLF: Svage elever skal have støtte

Danmarks Lærerforening ønsker mere end det. Gruppen af svage elever - de cirka 50.000, der ikke modtager udvidet specialundervisning - skal have lovmæssig garanti for, at de kan få støtte også i fremtiden, mener foreningen.

»Der skal stilles lovmæssige krav til skolerne om, at de skal kunne levere inkluderende støtteforanstaltninger: Der skal være lærere med videreuddannelse inden for specialpædagogik. Der skal være læsevejledere. Der skal være AKT-personale. Og der skal være en god organisering af disse medarbejdere, så lærerne kan trække på dem, hvor der er brug for dem«, siger næstformand for DLF Dorte Lange.

Det er meningen, at lovændringen skal virke fra 1. august 2012. Men de nuværende regler gælder stadig for elever, der er blevet visiteret til støtte inden 1. april 2012, oplyser Ministeriet for Børn og Undervisning.