Søren har aldrig været særligt glad for at gå i skole. Han kan bedre lide at lave noget med sine hænder.
Søren har aldrig været særligt glad for at gå i skole. Han kan bedre lide at lave noget med sine hænder.

Søren elsker at få sorte fingre

På en skrotplads får 15-årige Søren en dag om ugen mulighed for at lære i en ikkeboglig kontekst. Ringkøbing-Skjern Kommune er blandt de bedste til at få eleverne videre i en ungdomsuddannelse.

Publiceret
AKT-lærer Lillian Andersen og UU-vejleder Peter Christensen prøver at give de unge elever en forsmag på, hvad der venter dem, når de er færdige med folkeskolen.
AKT-lærer Lillian Andersen og UU-vejleder Peter Christensen prøver at give de unge elever en forsmag på, hvad der venter dem, når de er færdige med folkeskolen.

Forskernes råd til lærerne:

• Træd til, når du oplever en elev, som kommer fra et hjem medlille opbakning.

• Drop tanken om, at du kan forudse, at lille Emil i 1. klassefår problemer senere i livet. Det kan blive en »selvopfyldendeprofeti«.

• Skab læringsrum, der giver bedre mulighed for at udfolde ting,der i forvejen ligger tættere på elever fra uddannelsesfremmedehjem.

• Kom ud af skolen og lav aktiviteter, der stimulerer børn fraikkeboglige hjem.

• Begejstringen for at lære skal komme fra læreren, hvis denikke følger med hjemmefra.

• Giv børn fra belastede hjem en person at spejle sig ifagligt.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En dag om ugen i praktik giver unge i Ringkøbing-Skjern Kommune mulighed for at brænde krudt af og finde motivation til at gå i skole. Det er med til at gøre den vestjyske kommune til en af de bedste mønsterbryderkommuner.

Under lagerbygningens tag blandt skrot og værktøj står 15-årige Søren med en skruemaskine i hånden. Foran ham ligger et fladskærms-tv, som han er ved at skille ad. Sørens ånde står tydeligt frem i det sene efterårs kulde, men de bare hænder arbejder upåvirket videre.

Det er formiddag i Skjern, og hjemme i varmen på Tarm Skole sidder Sørens klassekammerater i 8. klasse og får undervisning. Søren pjækker dog ikke. Han er nemlig i gang med sin ugentlige dag i praktik hos en skrothandler. Søren er med i en ordning, som Ringkøbing-Skjern Kommune har gjort brug af i flere år: Hvis en elev viser tegn på alvorlig skoletræthed og har problemer med at følge med i undervisningen, kan han eller hun blive tilbudt at komme i praktik en enkelt dag om ugen.

Søren møder altså op hos skrothandlervirksomheden, som er ejet af hans bedstemor, hver onsdag klokken 7, og så har han fri klokken 16. Og han er glad for det - eller som man siger på vestjysk: »Det' fint nok«. Når Søren kommer hjem fra praktik, føler han, at han har fået noget ud af dagen.

»Når jeg har været i praktik, er mine hænder helt sorte. Når jeg går fra skolen, er der ikke noget at se. Jeg kan godt lide, at jeg kan se, jeg har lavet noget«, siger Søren.

Det virker ikke som et urimeligt krav for Søren, som efter rundvisningen på teknisk skole har fået øjnene op for, hvad det kræver, hvis man vil have en uddannelse.

»Det er fint, for man skal jo også selv gøre noget for at få den uddannelse, man vil have. Så må man tage sig sammen oppe i skolen«, siger Søren, som gerne vil være smed eller mekaniker, fordi man bruger hænderne.

Møde eleverne i deres virkelighed

Skruerne driller i fladskærms-tv'et på skrotpladsen, men Søren har stadig et par fjernsyn, som skal skilles ad, så printpladerne indeni kan blive solgt videre. Hans bedstemor, Tove, behandler ham ligesom andre ansatte. Hvis Søren vil hente vand, må han vente til pausen, for han kan ikke forvente, at han kan hente vand, når det passer ham, den dag han får et arbejde, minder hun ham om.

Lillian Andersen og Peter Christensen mener, at det er vigtigt at møde eleverne i deres virkelighed og fokusere på de resurser, som de allerede har.

»Det er typisk elever, som savner den praktiske del, for folkeskolen er jo oftest teoretisk. Vi mener, at det er vigtigt at se på, hvor de er stærke. Det giver også deres klassekammerater et andet blik på den elev, som måske ikke tidligere har gidet følge med, når de ser, at eleven udvikler sig«, siger Peter Christensen.

Begge mener også, at man kan mærke en tydelig forskel på eleverne, efter at de er startet i praktik.

»Når jeg går ud sådan en dag som i dag og ser Søren, som bare er ét stort smil, så ved vi, at vi gør noget rigtigt. Vi kunne godt sige til dem, at de skal tage skolen seriøst nu, ellers fortryder de det om to år. Men det er bare fattigt at sige som lærer, for de har ikke noget at holde det op imod. Når de kommer ud i praktik, får de mulighed for at se, hvad det kræver af dem, hvis de vil videre«, siger Lillian Andersen.

Powered by Labrador CMS