STU Viborg tilbyder forskellige linjer til skolens elever. På værkstedslinjens fabrik arbejdes der blandt andet med lagerarbejde.
STU Viborg tilbyder forskellige linjer til skolens elever. På værkstedslinjens fabrik arbejdes der blandt andet med lagerarbejde.

Værkstedsundervisning baner vej til en fremtid med job

STU Viborg hjælper elever med særlige behov med at få en fod indenfor på arbejdsmarkedet. Først skal de dog bygges op efter de nederlag, de har lidt i deres skoletid.

Publiceret

FAKTA OM STU

• Den treårige STU - særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse - erfor unge fra 16 til 25 år, som på grund af et særligt behov ikkekan følge en almindelig ungdomsuddannelse, heller ikke hvis de fårspecialpædagogisk støtte.

• Særlige vanskeligheder kan for eksempel være: generelleindlæringsvanskeligheder, blandt andet udviklingshæmning,udviklingsforstyrrelser som autisme og ADHD, psykiskevanskeligheder som depression, skizofreni, angst, fobi ellerOCD.

• Formålet med ungdomsuddannelsen er, at unge udviklingshæmmedeog andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale ogfaglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse ivoksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse ogbeskæftigelse.

• Unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov har etretskrav på en ungdomsuddannelse. Der findes mange forskelligemodeller for STU, både kommunale og private tilbud, menkommunalbestyrelsen skal godkende den unges individuelleuddannelsesplan.

Kilde: Loven om STU

STU VIBORG

• Eleverne på STU Viborg begynder med et afklaringsforløb på 12til 14 uger, hvorefter de vælger sig ind på en linje. I detteskoleår har STU Viborg disse linjer:

• Faglinjen med fagfaglig undervisning - for elever, som ønskerat arbejde bogligt og måske gå til afgangsprøve

• Værkstedslinjen med køkken, fabrik og grønt arbejde isommerhalvåret

• Livslinjen med sociale færdigheder, faglig træning ogpraktik

• Linjeforløbet varer omkring to et halvt år og er en blandingaf undervisning på STU og praktik i forskellige virksomheder.

Du kan downloade rapporten om værkstedslinjen frastu.viborg.dk. Klik på »Rundt om STU« og dernæst på »Linjer på STUViborg«.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Må jeg godt lave hvidløgsdressing?«

»Det må du bagefter. Først skal du hjælpe med at veje af«, svarer Kirsten Kristensen, som underviser i køkkenet på værkstedslinjen på STU Viborg.

Fire elever laver mad, som skal sælges i frokostpausen. Menuen står på burgerboller med pulled pork og coleslaw, men uanset ret byder undervisningen på faglig læring.

»Vores elever vil hellere læse opskrifter end læse i en danskbog, og når de skal gange ingredienserne op, øver de sig i matematik«, uddyber Kirsten Kristensen.

Ellers lærer eleverne basale arbejdsmarkedsfærdigheder som at møde til tiden, kunne tage imod en besked, koncentrere sig om opgaven og arbejde sammen med andre. Det sker under tidspres, for maden skal være færdig til klokken 12.

Ved et bord forvandler 17-årige Esben og den et år ældre Johanne dej til boller med et professionelt håndelag. Han kan knap nok læse. Det er hun god til. Til gengæld er han mester i at regne. På den måde hjælper de hinanden med opskriften.

»Vi forsøger at give eleverne et realistisk selvbillede, så de får indsigt i både deres kompetencer og vanskeligheder. Nok har de et handicap, men de kan også en masse. For os er det ikke afgørende, om de rykker sig fra 2. til 3. klasses niveau fagligt. Det handler lige så meget om at udvikle dem socialt og personligt, så de bliver i stand til at begå sig i en virksomhed«, siger Kirsten Kristensen.

Hun giver et eksempel med en elev, som trods en medfødt hjerneskade har gået i almen folkeskole. Senere viste en neurologisk undersøgelse, at den unge kvinde har en iq langt under normalen. For tiden er hun i praktik i et supermarked, hvor hun trimmer hylder tre dage om ugen. Næste mål er at klare fem dage.

»Hun kører hurtigt træt og bliver sur, men hun er begyndt at sove godt om natten, fordi hun har lært at acceptere sig selv som den, hun er. Derfor ved hun, at hun ikke behøver at leve op til andres forventninger om, at hun skal kunne præstere en hel masse«.

»Med den succesrate bliver vi tit spurgt, om vores elever ikke burde uddanne sig et andet sted, men resultaterne kan jo skyldes, at vi gør et godt arbejde, og at det netop er STU, de har brug for«, siger Kirsten Kristensen.

Hun understreger, at lærerne ikke holder på eleverne. Tre af de ti elever, som er fortsat i en anden uddannelse, typisk erhvervsgrunduddannelse (EGU), begyndte således på uddannelsen, inden de var færdige med STU.

Det kan hænge sammen med, at de ofte bor i egen bolig uden tilstrækkelig støtte, mener Christina Shifris.

»Vi er den tætteste voksne for mange af vores elever, så når de går ud herfra uden et job, kan det smuldre. Flere er endt i misbrug, har fået et barn eller er endt isoleret og psykisk ustabil i egen bolig. Vi kunne godt tænke os et efterværn til at følge eleverne det første halve år efter endt STU. Så ville vi bedre kunne bygge bro til en kommende arbejdsplads, så de unge kan udnytte deres potentiale på arbejdsmarkedet og dermed hæve deres livskvalitet«, siger hun.

Powered by Labrador CMS