Ordet skole skal klinge positivt i finske børns ører. Det er målet for generaldirektør for den finske uddannelsesstyrelse Kirsi Lindroos.

Samme lærere hele vejen fra 1.-9. klasse, flere hobbylignende aktiviteter og mere samspil med erhvervslivet er nogle af de midler, der skal være med til at gøre de finske elever gladere for skolen.

»Vi har et meget kritisk syn på skolen i Finland. Hvis en elev kommer hjem og fortæller, at det er sjovt at gå i skole, så ringer forældrene og spørger, hvad der er galt. Det er den holdning, vi skal have ændret«, siger Kirsi Lindroos.

I den seneste Pisa-undersøgelse i 2002 blev Finland nummer et i læsning, nummer tre i naturfag og nummer fire i matematik. Danmark lå under gennemsnittet for OECD-landene, hvilket var skuffende, fordi Danmark var det land, der brugte forholdsvis flest penge på uddannelse. I sommer viste en undersøgelse fra Verdenssundhedsorganisationen WHO, at de finske elever på trods af de gode resultater ikke er glade for at gå i skole.

»40 procent af eleverne oplevede timerne som kedelige. Undersøgelsen viste, at det hos os er mere almindeligt med en negativ indstilling til skolen end andre steder. 70 procent af pigerne syntes godt om at gå i skole, mens kun 54 procent af drengene delte denne holdning«, siger Kirsi Lindroos.

Tyve lande deltog i WHOs undersøgelse, og blandt dem placerede de finske drenge sig som dem, der syntes dårligst om at gå i skole. I Pisa-undersøgelsen var de danske drenge dem, der var mest positive af alle adspurgte drenge i 32 lande.

»Vi har foretaget en undersøgelse af trivsel i skolen fra 1. klasse til gymnasiet. Resultatet viser, at trivslen i skolen tydeligt bliver mindre med årene«, siger Kirsi Lindroos.

Knyttet til en lærer

I Finland er skolen delt op i 1.-6. klasse, hvor eleverne har en klasselærer, der følger dem. Herefter er det faglærere, der underviser eleverne. Ofte betyder skiftet fra 6. til 7. klasse, at eleverne bliver nødt til fysisk at skifte skole.

»Det er et følsomt tidspunkt at skifte på. Eleverne er teenagere, og alting er i forandring. Derfor er vi ved at indføre, at klasselærere godt kan undervise i de ældste klasser, og at faglærerne også underviser i de yngste klasser. Men der er en berlinmur mellem de to lærertyper, og det er en langsom proces at bryde den ned«, siger Kirsi Lindroos.

I Danmark ønsker undervisningsminister Ulla Tørnæs at splitte læreruddannelsen mere op, så der i højere grad bliver uddannet lærere til at undervise enten de yngste eller de ældste elever. Det er tre år siden, at Finland begyndte at bevæge sig væk fra den strenge opsplitning. I dag har 400 ud af 3.800 skoler valgt at blande de forskellige lærertyper. Tidligere kunne man på læreruddannelsen kun uddannes til enten faglærer eller klasselærer, men i dag vælger flere og flere lærerstuderende at uddanne sig med dobbeltkompetence dermed får de mulighed for at følge eleverne fra 1.-9. klasse.

Aktivitetspædagogik

Kirsi Lindroos vil også gerne være med til at udvikle en ny form for pædagogik, som kan være med til at gøre skolen til et sjovere sted at være.

»Jeg tænker på klublignende principper. I USA forventer man, at eleverne deltager i kunstklubber, idrætsklubber eller lignende efter skoletid. Vi bør gå i gang med at udvikle en ny form for aktivitetspædagogik. På den måde kan ordet skole få en positiv klang, fordi skolen så også bliver et sted, hvor man møder venner, arbejder med hobbyer og laver sjove ting sammen«, mener Kirsi Lindroos.

Hun håber, at skolen i højere grad end i dag kan blive et forum for diskussioner, debat og en meget mere aktiv undervisningsform. Men hun er klar over, at det tager tid at overbevise lærerne om de nye metoder.

Finlands styrke

Finland er kendt som landet, der scorer højt i de internationale undersøgelser af skolen.

»Vi ved godt, at vi har god undervisning. Men resultaterne er ikke det vigtigste. Det vigtigste for os er, at der ikke kommer for store forskelle mellem skolerne. Lige meget hvor man flytter hen, skal man have garanti for, at uddannelsen er af høj standard«, siger Kirsi Lindroos.

I de nordiske lande var Finland bedst til at bryde den sociale arv. I Danmark var der stor sammenhæng mellem elevernes præstation og sociale baggrund. På trods af at det i Danmark har været en af hovedmålsætningerne, at grundskolen skulle bryde den sociale arv.

»Skolerne i Finland har gjort et godt arbejde. Det er ikke elevernes baggrund, der er bestemmende for, hvordan de klarer sig i skolen«, mener Kirsi Lindroos.

99 procent af Finlands skoler er kommuneskoler. Der gives ligesom i Danmark tilskud til private skoler, men der er ikke tradition for at vælge en privat skole.

I Finland vælger forældrene næsten uden undtagelse den skole, der er tættest på eleven. Kirsi Lindroos nævner også finnernes store tradition for at læse bøger og gå på biblioteket som årsag til, at de klarer sig så godt i læseprøver.

På spørgsmålet om, hvorvidt hun mener, at Finland er parat til at ofre nogle af de gode placeringer i de internationale undersøgelser, til fordel for at eleverne trives bedre i skolen, svarer hun:

»Vi skal fortsat være gode. Det er vigtigt, at fagligheden er høj. Men det er også meget vigtigt, at eleverne trives. Derfor mener jeg, vi skal finde den gyldne middelvej«.

mbtrier@dlf.org

Pisa 2003 bliver offentliggjort tirsdag den 7. december. Pisa står for Programme for International Students Assessment og måler blandt andet 15-åriges kompetencer i læsning, matematik og naturvidenskab. Det er OECD, der står bag undersøgelserne.

Der er 41 lande med i den nye undersøgelse. I Danmark blev 179 grundskoler udtaget. 28 15-årige på hver skole deltog i testen og besvarede opgavesæt inden for læsning, naturfag og matematik samt et spørgeskema om deres personlige kompetencer. Pisas tre timer lange besøg på skolerne fandt sted i perioden fra den 3. marts til den 11. april.

Se undersøgelsesresultater og kommentarer, så snart Pisa-undersøgelsen er frigivet, på www.folkeskolen.dk