Fem skoler har nu en international linje

Først fik skoler i Slagelse, Faxe, Fredericia og Struer en international linje i overbygningen, nu har Campusskolen i Ringsted Kommune også fået en. Kommunens politikere vil udfordre eleverne fagligt, fortæller skolens leder.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det går hurtigt på Campusskolen i Ringsted. Sidste år var første skoleår på den nybyggede overbygningsskole, der har otte spor på 7., 8. og 9. klassetrin, og allerede her fra august har skolen oprettet en international linje, hvor undervisningen foregår på engelsk i fysik, biologi, geografi og matematik - og i engelsk selvfølgelig. På 8. klassetrin vil undervisningen i samfundsfag også foregå på engelsk.

"Kommunens politikere ønsker, at folkeskolerne skal udfordre eleverne fagligt, og de spurgte om det ikke kunne være en idé med en international linje", fortæller skolens leder Peter Lund.

25 procent af eleverne gå på international linje

Dispensationen blev søgt og givet, og cirka 25 procent af eleverne ønskede at gå på den internationale linje, så nu er to af skolens otte 7. klasser internationale. De andre seks klasser på årgangen er almindelige skoleklasser.

De elever, som har ønsket at komme i en international klasse, er kommet det, hvis deres engelsklærer i 6. klasse har erklæret dem egnet eller måske egnet.

Når eleverne går ud af 9. klasse, står det nærliggende gymnasium klar med en samfundsfaglig linje med engelsk som det bærende sprog.

"Den samfundsfaglige linje på gymnasiet bliver en slags overbygningsuddannelse til vores internationale klasser", siger Peter Lund, der understreger, at han og skolen ikke ønsker at lave en sorteringsskole.

Ikke eliteræs

"Eleverne vælger selv, og det er garantien mod eliteræs. For eksempel er der en elev i en af de internationale klasser, der har så svært ved at læse, at han skal have en læsecomputer, men han er rigtig god til engelsk", siger Peter Lund.

"Der vil også komme stor spredning i karakterne. Det vil ikke blive 12-taller alt sammen, det vil også være 4-taller og 2-taller", forudser han.

En erhvervslinje til næste år

Til næste skoleår vil skolen, om alt går efter planen, desuden have en erhvervslinje, beregnet til de elever, "der hellere vil bruge deres hænde end sidde og snakke teori", som Peter Lund udtrykker det.

På længere sigt forestiller han sig, at hele overbygningen består af linjer.

"Det kan godt give en afmatningsfølelse i de almindelige klasser, at nogle af eleverne går i en særlig linje", siger Troels Lund, der mener, at selve det, at eleverne selv skal vælge, motiverer dem.

Unge skal være gode til engelsk

Fidussen ved den internationale linje er, at den udfordrer de elever fagligt, der har brug for faglige udfordringer, siger Peter Lund. Desuden forbereder den eleverne til et videre studieforløb, hvor de skal læse fagbøger på engelsk.

"Der er heller ingen diskussion om lektier i de internationale klasser. Eleverne og forældrene ved, at det kræver en særlig indsats at følge med", tilføjer Peter Lund.

Mindst halvdelen af undervisningen skal være på dansk

Ifølge folkeskoleloven skal undervisningssproget i folkeskolen være dansk, men Undervisningsministeriet har altså dispenseret for dette sprogkrav i en forsøgsperiode på tre år, dog skal der undervises på dansk i mindst halvdelen af tiden.

På Campusskolen er det så blevet til undervisning på engelsk i naturfagene og matematik og engelsk.

"Vi køber vores undervisningsmateriale i England, og det ville ikke give mening at have undervisningsmaterialer i for eksempel historie og kristendom. Englænderen kender jo ikke meget til Grundtvig for eksempel", forklarer Peter Lund.

Skolen er så heldig, at en del af lærerne har naturfag, matematik og engelsk som linjefag, fordi de er fra tiden med fire linjefag på læreruddannelsen.