Den uforbederlige optimisme (dokumentation 3)
Dette eksempel er et uddrag fra min røde bog, som vedlægges dokumentation i form af de konkrete kilder, jeg henviser til i uddraget. Kildefortegnelse er anført nederst. Dokumentationsmaterialet har den funktion, at enhver interesseret læser og medborger kan kontrollere, om jeg gengiver kilderne korrekt, og om der er dokumentation for de ting, jeg skriver i bogen. Den konkrete referencepraksis er et udtryk for en ny form for optimisme. I to forskellige forskningstekster henvises der til en side hos en udenlandsk forsker, men den eneste sammenhæng mellem de to forskningstekster og den pågældende side er tillægsordet ”optimistisk”. Det er måske vel optimistisk, og man kan i det mindste konstatere, at man tilsvarende kunne bruge rigtigt mange andre tekster, der også indeholder dette ord, som ”kilde”.