"Det er ikke et spørgsmål, om vi skal måle. Det er et spørgsmål om, hvad vi skal måle på, og hvordan vi gør det", siger rektor på professionshøjskolen Stefan Hermann

Brækjern til en fastlåst dannelsesdebat

I en ny bog beskriver Stefan Hermann to fortolkninger af dannelsen, der holder hinanden fast i en uforløst konflikt – og han prøver at vise en vej ud af brydegrebet.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Når Stefan Hermann kigger på den danske uddannelses- og dannelsesdebat, ser han to positioner, hvorfra udviklingen af uddannelsessystemet bliver fortolket. De to fortolkninger, der ifølge Hermann holder hinanden i skak er: "Den pædagogisk konservative"-position og "den politisk administrative". Det er udgangspunktet for analysen i den nye bog "Hvor står kampen om dannelse?"

En vej til indflydelse

For Stefan Hermann er det den pædagogiske verden, der for alvor bliver nødt til at gøre sig selv relevant. Han henviser til socialdemokraten Viggo Kampmann, der har sagt, at "regeret bliver der alligevel" - med andre ord: Den nuværende folkeskolereform bliver på et tidspunkt skiftet ud med en ny folkeskolereform - og hvis lærerne skal have indflydelse på den og fremtidige reformer, skal de blive bedre til at forstå, hvilke spørgsmål, der forsøges besvaret med den førte politik.

Stefan Hermann kan ikke pege på én bred dagsordensættende idé, der i de sidste 15 år er vokset ud af det pædagogiske Danmark. Derfor er hans opfordring kontant: "Genopdag spørgsmålet og giv svaret før en presset statsmagt gør det".

"Politikere lever med et kæmpe legitimationsproblem hele tiden, men det gør offentlige institutioner også. Vi har også brug for at legitimere os over for en omverden, vi tjener omverdenen, de betaler gildet. Nogle gange sker der det for os, at vi beder om de andres accept fremfor at gøre sig fortjent til den. Vi siger, du skal have tillid til mig. Hvorfor ikke sige, hvis vi fortæller dig det her, så opnår vi din tillid. Derfor skal man stille sig spørgsmålet, 'hvad skal de vide?' Det ledelsesinformationsspørgsmål, som det jo er, har vi ikke været gode til at give svaret på i dansk uddannelse, og når vi ikke gør det, så betyder det, at andre sætter rammen for, hvad det er, vi skal dokumentere", siger Stefan Hermann og fortsætter:

"Det er ikke et spørgsmål, om vi skal måle. Det er et spørgsmål om, hvad vi skal måle på, og hvordan vi gør det. Alle professioner har brug for at tage tegn af deres egen gerning, Og på et nationalt niveau er der også brug for noget, der er ægte. Jo bedre svar der kommer på de spørgsmål, des færre forsimplede svar tror jeg, at vi får fra det politisk administrative regime".

Stefan Hermann peger på, at der mangler en infrastruktur i professionerne, så dokumentation, viden og evidens ikke bare er bundet til at blive sendt opad, men i stedet skal cirkulerer i professionen, så den praksis bliver et kollektivt anliggende.

Der regeres med suverænitet

Nogle gange kan det skærpe forståelsen at få problemet vist fra en anden vinkel. Derfor kan socialdemokraten Pernille Rosenkrantz-Theils perspektiv, som hun kom med til en debat om nationale test give noget kontekst til problematikken. På Folkemødet på Møn, fortalte hun:

"Jeg er som socialordfører helt enig med folk, der siger, at det ikke fungerer, at socialrådgivere bruger halvdelen af deres arbejdstid bag en skærm med at registrere ting. Samtidig er der nul procent sandsynlighed for, at jeg kommer til at stemme for en lov, der medfører mindre registrering, så længe der er 20 procent af kommunerne, der ikke kan finde ud af det, de laver. Hvis jeg fjerner styringsmekanismerne, så har vi en Tønder-sag hver tredje måned. Sådan er det bare".

Det er den problemstilling, Stefan Hermann peger på, når han taler om legitimering. Han bruger selv billedet i et forældreperspektiv: Hvordan kan det være, at forældre oplever, at en klasse er velfungerende, og at der er borgerkrigslignende tilstande i naboklassen?

"Det oplever vi jo ikke, når vi går til lægen eller sygeplejersken eller politibetjenten. Og der er jo ikke et naturvidenskabeligt faktum for, hvad der er den rigtige kvalitets-standart. Derfor er det så meget vigtigere at de professionelle selv finder ud af, hvad det er for nogle standarder, de bør hylde og gøre til deres egne. Som vi så må korrigere næste år og næste år igen", siger Stefan Hermann. For ham er det, vigtigt at skoleverdenen erkender, at de folkevalgtes magt bliver udøvet med et stærkt mandat.

"Professionerne skal acceptere, at der regeres med en suverænitet, der demokratisk er stærkere end deres. Det er en af de stærkeste legitimiteter, du overhovedet kan have i det her samfund. Alle dem, der qua deres myndighed er blevet tildelt politisk magt - der findes formelt set ikke nogen stærkere legitimitet. Det skal de være klare over. Men derfor er det alligevel vigtigt, at de ikke underkaster sig lydigt. De skal blot forbinde sig til det", siger Stefan Hermann, og peger på en måde, som det kan gøres på, hvis man for eksempel vil sætte folkeskolens formål i centrum.

"Hvad er det så for nogle valg og oversættelser, vi skal lave her på skolen for at nærme os formålet? Hvad betyder det i forhold til fag, samarbejder og så videre. Og hvad er det for en praksis, der skal stimuleres? Det er der meget mere professionel stimulans i end i en afvisning - eller lydig underkastelse for den sags skyld", siger Stefan Hermann.

Powered by Labrador CMS