Fælles mål
71   2163

Professor: Fælles Mål er progressiv pædagogik

Bare rolig, de nye, forenklede Fælles Mål er en videreudvikling af den progressive pædagogik, der har præget dansk skolekultur i årtier, siger professor Jeppe Bundsgaard. »Lad os derfor diskutere de nye måls 
indhold i stedet for deres form«.

Jeppe Bundsgaard

Jeppe Bundsgaard, født 1970, er professor i fagdidaktik og it med særligt henblik på dansk. Han deltog i arbejdsgruppen, der udformede de nye, forenklede Fælles Mål for danskfaget. Han har blandt andet været en del af forskningsledelsen i demonstrationsskoleprojektet om digitale læringsmål, hvor forskere og fagdidaktikere samarbejdede med lærere om at bruge digitale værktøjer til at udvikle en læringsmålorienteret undervisning.

I løbet af sommeren udgiver han en forskningsartikel om forenklede Fælles Mål i dansk i tidsskriftet »Cursiv«. Artiklen, der har overskriften »Er dansk (stadig) et dannelsesfag?«, argumenterer for, at forenklede Fælles Mål er et barn af progressiv pædagogik.

Undervisning versus læring. Dannelse kontra kompetence. For eller imod forenklede Fælles Mål. For eller imod læringsmålstyret undervisning. Når man læser debatten på folkeskolen.dk, kan man godt få det indtryk, at debattørerne står i hver sin grøft og råber ad hinanden.

Måske har Jeppe Bundsgaard et tredje standpunkt, tænkte jeg. Han har været med til at skrive de nye, forenklede Fælles Mål for dansk. Samtidig er han fortaler for progressiv pædagogik. Literacy. Reformpædagogik.

Artiklen fortsætter under banneret

Men nej, professoren har ikke et tredje standpunkt, siger han, da jeg ringer til ham. Han vil slet ikke godtage præmissen: At der skulle være to grøfter i den pædagogiske debat i Danmark. »Der er ikke kun to standpunkter, men en skov af standpunkter, der går på kryds og tværs af hinanden«, siger han.

Men han ser gerne, at debatten om Fælles Mål flytter sig, nemlig til ikke kun at handle om form, men også indhold. Fra »for eller imod læringsmål« til »hvad skal danskfaget egentlig bestå af«. Og ligeså med de andre skolefag: Hvad er indholdet egentlig i de nye Fælles Mål? Er det det rigtige indhold? Skal indholdet i faget ændres?

»Som borgere og faggrupper bør vi løbende diskutere, hvordan skolefagene kan bidrage til, at de opvoksende generationer bliver dannede og parate til at deltage i og bidrage til vores samfund som både borgere, mennesker og arbejdere«, siger Jeppe Bundsgaard.

Det sker bare ikke, påpeger han. Og det er et demokratisk problem, mener han. For systemet er sådan indrettet, at det er Folketinget, der vedtager skoleloven, og så udsender Undervisningsministeriet en bekendtgørelse, og sker det ikke på baggrund af en bred offentlig debat, ender det med, at det er en meget lille gruppe mennesker, der sidder og bestemmer, hvad skolefagene skal indeholde og bidrage med samfundsmæssigt.

Sådan har det været med forenklede Fælles Mål, og sådan var det også med de tidligere Fælles Mål, fortæller professoren.

En lille gruppe bestemmer over skolen

»Vi har haft bindende Fælles Mål i snart mange år, men vi har aldrig diskuteret bredt i samfundet, hvad for eksempel danskfaget egentlig skal indeholde. Målene for faget og de andre fag - og dermed indholdet - er blevet udformet og fastlagt af en lille gruppe mennesker på baggrund af deres mere eller mindre velfunderede opfattelser«, siger han.

»I øjeblikket diskuterer vi de ydre rammer - at der er for mange mål for eksempel. Og nogle debattører når så frem til, at det hele er tåbeligt; der er ikke noget formildende ved det; det var meget bedre i gamle dage«.

»Men der er ikke megen diskussion af fagenes indhold, for eksempel: Hvad med nabosprogene? Hvordan bliver eleverne bedre til at håndtere ansigtsløs kommunikation, skjult reklame og anden svært gennemskuelig kommunikation? Skal der mere livsfilosofi ind i faget?«

Så hvis Jeppe Bundsgaard skulle komme med en anbefaling, så er det denne:

Der er kommet nye, forenklede Fælles Mål. Benyt lejligheden til at tænke over, hvad de egentlig siger om indholdet i dine skolefag. Diskuter det med dine fagkolleger på skolen. Er der noget, I har for lidt fokus på i jeres undervisning? Har I behov for at læse op på nye eller reviderede faglige emner? Og diskuter også, om faget faktisk er, som det bør være. Mangler der noget? Er der for meget fokus på nogle dele af faget? En anden vægtning af de forskellige elementer?

Tag diskussionen på skolen, og skriv om det i debatten på folkeskolen.dk og i andre offentlige debatfora, så du og andre lærere og ikkelærere kan komme hen imod en enighed om, hvad indholdet i dansk kunne være. En enighed, som kan nå frem til politikerne og embedsmændene på Christiansborg.

Så bliver de næste skolereformer måske bedre og mere gennemtænkte, tør professoren håbe på.

Kompetencebegrebet er født af den progressive pædagogik

Men lad os vende blikket mod selve de forenklede Fælles Mål. Mange debattører har stejlet over ordet »kompetence«, som er et bærende begreb i forenklede Fælles Mål. Jeppe Bundsgaard har svært ved at forstå den kritik, da han mener, at kompetenceorienteringen i forenklede Fælles Mål ligger fint i forlængelse af den progressive pædagogik, som har præget dansk skolekultur i flere årtier.

Ifølge den progressive pædagogik skal undervisningen sætte eleverne i stand til at håndtere udfordringer i situationer, og det er akkurat, hvad kompetencebegrebet i forenklede Fælles Mål står for, forklarer professoren. Altså: Det, der undervises i, skal føre til, at eleverne kan bruge det til noget relevant.

»Hvis målet med sprogundervisningen for eksempel er, at eleverne kan indgå i samtaler på fremmedsproget, så er det ikke særlig smart, at de kan en masse grammatik, men ikke kan formulere sammenhængende sætninger i situationer, hvor de har brug for det«, siger Jeppe Bundsgaard og fortsætter:

»Og hvis målet er, at eleverne skal kunne forholde sig til etiske problemstillinger i deres liv og samtid, så er det en god ide, hvis de faktisk får lejlighed til at møde gennemtænkte bud på sådanne overvejelser, for eksempel gennem litteraturen. Og at de diskuterer disse bud og lærer af dem«.

»En kompetenceorienteret tilgang hjælper læreren med at vælge, fordi den for eksempel vil sige, at det er vigtigt at kunne analysere en litterær tekst, men at det ikke kan stoppe der. For hvorfor skal man kunne lave en aktantanalyse? Det skal man kun, hvis det kan støtte fortolkningen af tekstens udsagn og perspektiv på verden«.

Med andre ord: Det, som eleverne lærer i skolen, skal de kunne bruge i livet uden for skolen. Dét er grundholdningen i progressiv pædagogik. Og i forenklede Fælles Mål.

Hellere »målorienteret undervisning«

Og begrebet »læringsmålstyret undervisning«, som også har skabt ophedet debat på folkeskolen.dk?

Ja, Jeppe Bundsgaard bryder sig ikke ret meget om begrebet. Han bruger det nødigt selv, men foretrækker ord som målbevidst og målorienteret undervisning, fortæller han.

»Centraladministrationen og forvaltningerne i kommunerne har legitime interesser i at få indblik i, hvad der sker i skolesystemet, og hvad resultaterne er«, siger professoren.

»Men hvis man opstiller snævre resultatmål, begynder aktørerne i systemet at agere strategisk. Hvis forvaltningen måler succes på nationale testresultater, så vil lærerne begynde at tilrette deres undervisning efter, at deres elever scorer bedre i de test. Og det vil uvægerligt føre til dårligere undervisning, som ikke udfolder de smukke formuleringer i folkeskolelovens formålsparagraf«, tilføjer han og uddyber:

»Det vil få lærerne til at undervise i snævre dele af fagene på træningsorienterede måder. Det er dårlig målstyring«.

Hvis ministeriet og forvaltninger prøver at presse et politologisk styringsbegreb ind i pædagogikken, går det galt, siger han.

»Mange aktører inden for skoler, kommuner og ministerier vil skabe simple måleinstrumenter, der præcist kan måle og afgøre elevernes status. De tror så, at lærere, skoleledere og kommuner kan bruge testresultaterne til at styre systemer på alle niveauer i den 'bedste' retning. Det kan de ikke, hvis ikke måleinstrumenterne måler noget, man faktisk ønsker at fremme«, forklarer han.

»Så hvis forvaltningerne vil målstyre, skal de også gøre det målbevidst og forsøge at skabe relevante data og gøre indsigtsfuld brug af fortolkninger af de data, de får«.

Vi opsummerer, inden vi lægger røret på:

I klasselokalet kan læreren bruge forenklede Fælles Mål til at gøre sin undervisning mere målbevidst og målorienteret. Han kan bruge læringsmålene som et praktisk redskab.

Og han kan tænke over, hvad forenklede Fælles Mål egentlig fortæller om hans skolefag. Og diskutere det med sine fagfæller. Og gå ud i offentligheden med sine overvejelser. Så der kan komme en demokratisk debat om, hvad den faglige identitet i dansk og geografi og matematik og så videre skal være i den danske folkeskole.

Så politikere og embedsfolk har et bedre grundlag for at tage beslutninger, når de skal gennemføre justeringer og reformer og udarbejde bekendtgørelser og undervisningsvejledninger.

»Det er min pointe«, siger Jeppe Bunds­gaard, inden vi lægger røret på.

Ikke et tredje standpunkt, altså, men en argumentation for, at forenklede Fælles Mål er en del af den velkendte progressive pædagogik i Danmark. Og for at målstyring fra centralt hold kan risikere at modarbejde sine egne intentioner om bedre undervisning.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen