Projekt: Elever lærer mere, hvis de får indflydelse på undervisningen

Elevernes medindflydelse, ordentlig stemning i undervisningen og aktive opgaver har vist sig som effektive nøgler til god undervisning for elever i læringsvanskeligheder.

Publiceret

FAKTA: CENTRALE POINTER FRASPIRALPROJEKTET

• Skolen frembringer undertiden læringsvanskeligheder hos børn,hvis de mødes negativt med skældud og bebrejdelser, skal forholdesig passivt lyttende og løse, hvad de oplever som meningsløseopgaver.

• Børn, der udviser negativitet og manglende engagement, kanundertiden være meget intelligente, men blot savne størreudfordringer.

• Børn, der er stille og passive, kan være introverte ogsamtidig meget kreative.

• Børn, der er urolige og forstyrrer undervisningen, kan være ibesiddelse af praktiske og

sociale færdigheder, de ikke lever ud.

• Børn, der har kognitive vanskeligheder, kan ofte være med, nårundervisningen er sansende, konkret og praktisk.

• Børn, der har socio-emotionelle vanskeligheder og ermistænksomme og negativt stemte,

kan ofte være med, når de oplever, der er brug for dem, og at dekan bidrage.

• Generelt kan barnet hjælpes, hvis det mødes respektfuldt,nysgerrigt og med positive

forventninger og indgår i aktiviteter, der indbefatter sansendeog skabende elementer.

• Læreren er den mest afgørende enkeltfaktor i forhold tilelevernes trivsel og læring

OM SPIRALPROJEKTET

Spiralprojektet er et skoleudviklingsprojekt gennemført siden2015 i samarbejde mellem Experimentarium og eksterneskolekonsulenter og finansieret af Egmont Fonden. Billund ogFredericia kommuner har deltaget i udviklingsarbejdet med tilsammenfem skoler, 35 lærere og pædagoger og 350 børn fra 15 skoleklasserpå 4. -8. klassetrin.

Spiralprojektet har testet, udviklet og eksperimenteret med nyeundervisnings- og læringsforløb, der bidrager til at øge lysten tillæring hos børn i læringsvanskeligheder

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Egentlig er pointen så selvfølgelig, at den næsten er banal. Alligevel er det en central erfaring, der bliver taget med fra Spiralprojektet, der arbejder med børns lyst til læring med fokus på elever i læringsvanskeligheder.

"Hvis man arbejder aktivt med vedkommende indhold i en god stemning, når de kan engagere sig i noget, som de synes giver mening, så kan elevernes problemer forsvinde. Nogle af de vanskelligheder, som børnene har normalt er simpelthen noget, som skolen indimellem frembringer eller forstærker. Samtidig er det præcis de samme ting, alle børn efterspørger, og som får dem til at engagere sig", siger Louise Klinge. Forskeren er  konsulent på Spiralprojektet, der er et samarbejde mellem Experimentarium og eksterne skolekonsulenter og er finansieret af Egmont Fonden.

Rammer sat fra oven

282 elever har udfyldt spørgeskema om læringslyst og 31 elever i læringsvanskeligheder er blevet interviewet. De fortalte blandt andet om manglende variation i skolehverdagen:

"Timerne skulle være mere udendørs. Det er en af grundene til, at vi går længere tid i skole, for at der kunne komme flere udendørs aktiviteter. Men jeg synes bare, det er blevet værre. I natur/ teknologi sidder vi bare indenfor, selvom det er rigtig godt vejr, og kigger på tavlen eller læser i bogen. Glem nu de bøger, man skal opleve det i virkeligheden", sagde en pige fra 6. klasse for eksempel.

"Mange lærere er imidlertid frustreret over skoleskemaet, der ofte står i vejen for, at man kan bevæge sig udenfor klassen. Derfor er det vigtigt, at skoleledere tænker ud af boksen i forhold til skoledagens indretning, så der bliver tid og rum for fordybelse og engagement ", siger Louise Klinge."

Louise Klinge vandt tidligere i år Ph.d. Cup for sin forskning i relationer.

Prisvinder: Relationsarbejdet svigtes på læreruddannelsen og i skolen

Hun peger på, at lærerne ofte føler sig bundet af ydre krav til undervisningen og at de krav har en negativ effekt på det, der sker i mødet med eleverne.

"Tit kommer der en lærer ind, der føler, de skal udføre noget, som de er blevet pålagt oppefra. Så skifter stemningen ofte til noget negativt. Men i projektet har vi arbejdet meget med elevernes frivillige deltagelse - og med tage dem med på råd og at lade dem bestemme over måderne at arbejde på", siger Louise Klinge, hun fortæller at eleverne pegede på selvbestemmelse, god arbejdsstemning uden skældud og aktive utraditionelle undervisningsformer som vigtige for at de kan lære noget. 

Forsker: Evidens og koncepter tager pladsen fra pædagogikken

 

Medbestemmelse giver nærvær

Morten Torndahl, der underviser på mellemtrinnet på Kirstinebjergskolens afdeling Bøgeskovvej i Fredericia, har fulgt Spiralprojektet i dette skoleår. For ham blev ideerne om medbestemmelse, som kom med spiralkonceptet især blevet tænkt ind i undervisningen.

"Hvis det skal være nærværende for dig som elev, så skal du selv have indflydelse på, hvad du arbejder med", siger Morten Thorndal, der er i gang med sit første år som lærer.

"Derfor skrottede jeg mine årsplaner. Jeg beholdt de grundlæggende ting, som vi skal igennem, men jeg har ladet cirka en fjerdedel være åbne. Jeg har så spurgt eleverne, hvad de gerne vil have med i et givent emne", siger Morten Torndahl, det overrasker ham, hvor meget medvind det gav til undervisningen, at eleverne fik mulighed for at byde ind.

"Eleverne fik en følelse af at blive lyttet til. Det gav senere en loyalitet overfor valgene, når vi kom til tingene. Hvis nogen begyndte at brokke sig og sige, det var kedeligt, så sagde andre, at de jo havde været med til at bestemme det her", siger Morten Torndahl. Udover at eleverne gav bud på, hvad de godt kunne tænke sig at arbejde med, spillede de også ind med bud på, hvordan arbejdet kunne udføres.

"Det har måske trukket nogle elever, der ellers har det svært, med, fordi de ikke skulle skrive eller læse en hel masse. Der er mange der har skrive- eller læsevanskeligheder, så det gav meget, at de kunne indtale en historie til ipaden eller lave en film og få det godkendt som en aflevering. Det er udbyttet - læringen - der er det vigtige for mig", sige Morten Torndahl, der også har fået god feedback fra forældre, der har fortalt om engagerede elever, når de har arbejdet hjemme med opgaverne.

Lærerne har haft medindflydelse

Spiralprojektet er ikke bare en færdig pakke med metode og indhold, som lærere og skoler skal implementere. Projektet arbejder med samskabelse på den måde, at folkene bag spiralprojektet er kommet med de overordnede ideer, mens lærerne har indført dem i den konkrete skolehverdag. Og den åbne form været med til at give projektet vinger.

"Det giver det samme for os lærere, som jeg oplever, det giver til eleverne, at jeg giver dem medbestemmelse: Vi bliver engagerede af at have indflydelse, og de har også været gode til at lytte til vores respons bagefter", siger Morten Torndahl.

Børneforsker: Manglende indflydelse skaber apati

Læs mere om spiralprojektet, der i skoleåret 2017/2018 bliver rullet ud på endnu flere skoler, her:

Læs mere

Om spiralprojektet på experimentarium.dk

Powered by Labrador CMS