Forskning

Den demokratiske debat tager nye udtryksformer som #MeToo-kampagnen og klimademonstrationer i disse år. Men selv hvad angår aktivisme er danske unge mindre engagerede end deres jævnaldrende i andre lande.
Den demokratiske debat tager nye udtryksformer som #MeToo-kampagnen og klimademonstrationer i disse år. Men selv hvad angår aktivisme er danske unge mindre engagerede end deres jævnaldrende i andre lande.

Forsker: Samfundsfaget klæder ikke eleverne på til at engagere sig aktivt i demokratiet

Den danske folkeskole er god til at give eleverne demokratisk dannelse og viden om samfundet. Alligevel deltager danske unge mindre i samfundsdebatten end deres jævnaldrende i andre lande. Sådan lyder konklusionen i ny rapport.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Kritikken er haglet ned over den danske grundskole de seneste år, men når det handler om demokratisk dannelse og viden om demokrati, så gør den det usandsynlig godt".

Sådan lyder det fra lektor og ph.d. ved DPU Jonas Lieberkind, der i en ny rapport har undersøgt nordiske unges politiske fællesskab og engagement.

Den konkluderer, at danske unge er blandt de fremmeste i verden, når det kommer til viden om demokrati.

"I diverse revideringer af samfundsfaget er der kommet mere vægt på, at eleverne selv skal være aktive, og der er også ved at ske noget. Men faget har stadig svært ved at rumme, at selve den måde, vi forstår politik på, er ved at ændre sig grundlæggende".

Mere end rød eller blå blok orienterer de unge sig i dag efter såkaldte identitetspolitiske emner, som går meget tættere på det personlige.

"Vi har typisk forstået politik som noget offentligt, der ikke vedrører de mere nære og intime sfærer. Men politik i dag flytter mere og mere ud af parlamentet og helt ind i privatsfæren. Det har samfundsfaget svært ved at indfange, og derfor er de unge heller ikke så rustede til at gå ind i kampen", siger Jonas Lieberkind.

Danske elever oplever også i mindre grad end mange andre at have indflydelse på skolen og deres hverdag i den, fortæller rapporten.

Du nævner selv klimabevægelsen og #MeToo. Har de unges engagement ikke bare et andet udtryk?

"Der er mange nye initiativer blandt unge og ungdomsbevægelser, der viser, at det ulmer i ungdommen, og hvor de spiller en rolle. Men det er slet ikke på samme niveau i Danmark som andre steder, hvis man kigger på for eksempel aktivisme", siger Jonas Lieberkind.

Der er ingen tvivl om, at der er et engagement blandt danske unge, påpeger forskeren. Men det er ikke et aktivt engagement. Det er en form for et "passivt engagement", som forskningen endnu ikke har formået at beskrive systematisk, lyder det fra Jonas Lieberkind:

"Danske unge er ikke særlig engagerede i protester og andre politiske aktiviteter, der er synlige i det ofentlige rum. Men de har en stor viden, som de gerne sætter på spil i den private sfære i samtaler med lærere, venner og familie".

Læs mere

Rapporten 'Nordiske unge - politisk fællesskab ogengagement'

Powered by Labrador CMS