Trivsel
1   13

Ny undersøgelse: Stress er blevet normaliseret blandt skoleelever

Udskolingselever føler sig pressede eller stressede på grund af skolen og lektier, hvilket går ud over deres trivsel og øger fraværet. De tror, at det er helt normalt. Det viser ny undersøgelse lavet af Børns Vilkår og Trygfonden.

Hvordan mindsker vi presset på børn og unge? Det spørgsmål stiller Børns Vilkår og Trygfonden i en ny rapport, som er lavet på baggrund af en undersøgelse om pres og stress blandt danske unge.

Det kan nemlig være vanskeligt at være et ungt menneske i dag, når man skal forholde sig til nationale test, karakterpres og adgangskvotienter i en tidlig alder. Det påvirker livsglæden hos rigtig mange skoleelever, lyder en af konklusionerne i den nye rapport.

Artiklen fortsætter under banneret

"Vores overordnede vurdering er, at der er for mange unge, der er for pressede i skolen over for lange perioder, og det går simpelthen ud over deres livskvalitet. Så der er her et problem, som man er nødt til at tage højde for", siger direktør for Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl.

Rapporten bygger på børn og unges henvendelser til Børnetelefonen, en større spørgeskemaundersøgelse blandt 1820 skoleelever i 6. og 9. klasse og interviews med 57 skoleelever i 6. og 9. klasse. Undersøgelsen er foretaget fra sommeren 2019 til august 2020.

Skolepres mindsker skolelyst

Spørgeskemaundersøgelsen viser blandt andet, at mere end halvdelen af pigerne og hver tredje dreng i 9. klasse tit eller altid føler sig pressede af skolearbejdet. Det tyder samtidig på, at det har stor indflydelse på lysten til at gå i skole.

"Det er klart, at når pres bliver opfattet som en slags stress, så kan det have en negativ effekt. Det kan påvirke ens sociale liv og psykiske helbred, men også ens lyst til at komme videre i uddannelsessystemet, fordi langvarige stressperioder kan være svære at magte", siger Rasmus Kjeldahl.

Blandt de skoleelever, der tit eller altid føler sig pressede af skolearbejde, angiver 25 procent, at det sjældent eller aldrig har lyst til at i skole, mens det blandt dem, som sjældent eller aldrig føler sig pressede, kun er 7 procent.

Dem der svarede, at de ofte eller meget ofte er blevet væk fra skolen på grund af pres, har 39 procent af drengene og 65 procent af pigerne ofte eller hele tiden følt sig stressede den seneste måned.

Det vidner ifølge Rasmus Kjeldahl om en præstationskultur, som virkelig går ud over elevernes trivsel og fravær i skolen.

"Der ligger en nervøsitet og et overdrevet pres på, hvor vigtigt det er med høje karakterer, og mange føler at det er vejen til et godt liv. Det er ikke sådan virkeligheden er, men kan ramme det enkelte barn hårdt og være psykisk nedbrydende. Nogen så meget, at de må blive hjemme fra undervisning".

Ramus Kjeldahl mener desuden, at mange elever har et så højt ønske om at præstere over for sin omverden, at man er decideret bange for at skuffe dem omkring sig:

"Jeg tror også, at mange forældre deler samme opfattelse som deres børn. De har også fået en opfattelse af, at sådan som samfundet har udviklet sig, så kan man hverken få uddannelse eller job, hvis ikke man kommer hjem med en stribe 10- og 12-taller. Og så bliver mange bange for at skuffe deres forældre i forhold til skolen".

Det interessante i undersøgelsen er også, at jo mindre engagerede forældrene er i deres børns skolearbejde, jo mere nervøse bliver børnene for at skuffe deres forældre.

Det peger for Rasmus Kjeldahl på, at man med fordel kan håndtere i hjemmet ved, at forældrene viser en sund og positiv interesse.

Han forklarer, at det kan være med til at negligere det enorme fokus, der er på præstationer og karakterer, og måske medvirke til bedre trivsel i skolen.

Det er blevet normalt at være presset

En af de mest bekymrende konklusioner i rapporten er, at stress blandt børn og unge bliver omtalt som noget, der er helt almindeligt at føle.

Nogle oplever sågar, at stress er blevet normaliseret på en måde, så det er blevet et livsvilkår, som man bare accepterer.

Rapporten fortæller blandt andet, at den ærgerlige tankegang kan medføre, at mange tror, at følelsen af stress ikke er noget, som man skal have hjælp til.

Det har resulteret i, at hver tredje som har følt sig stresset, ikke har fortalt det til nogen, hvilket især er kendetegnende hos drengene i undersøgelsen.

Det bunder ifølge Rasmus Kjeldahl blandt andet i en flertalsmisforståelse om, hvad stress egentligt er, og netop derfor kan det være en god idé at tale med sine elever om netop det.

"Samfundet taler meget om stress, som jo er en dybt alvorlig tilstand, men derfor er det også naturligt, at børn har opfanget det som noget, der er helt normalt. Der er brug for en samtale om emnet i skolerne. I nogle situationer er elever så presset, at det kan være en god idé, at få hjælp til at lette foden fra speederen og få et sundere skoleforløb", siger han.

Rasmus Kjeldahl forklarer, at den stressopfattelse måske ikke gør så meget ved dem, som ikke har decideret stress, men det kan være sværere for dem, som faktisk oplever det, at trænge igennem, fordi det er blevet normaliseret.

"Jeg hæfter mig ved, at den selvrapporterede stress er op til 30 procent ved pigerne i 9. klasse. Det gør, at vi som samfund, skole og forældre er nødt til at være opmærksomme, for det kan ikke være rigtigt. Det går jo ud over deres udvikling og læring, at hver tredje pige skal føle, at hun har stress. Sådan skal det ikke være", siger han.

Angsten for at fejle

I takt med at præstationskulturen får en større plads i folkeskolen og påvirkningen fra de sociale medier stiger, så øges angsten og utrygheden ved at fejle eller sige noget forkert i undervisningen.

Det er især hos pigerne, hvor 42 procent i mindre grad eller slet ikke føler sig trygge ved at fejle. Hos drengene er det 32 procent.

Uanset hvordan man vender og drejer tallene fra rapporten, så bliver der tegnet et tydeligt billede af en ungdom, som er bange for at gøre noget forkert i skolen, mener Rasmus Kjeldahl. En af de store syndere er ifølge Rasmus Kjeldahl de sociale medier, fortæller han:

"Man sammenligner sig selv rigtig meget med alle andre. Der er gået konkurrence i den, for på de sociale medier viser man kun det bedste frem. Mange ved nok godt, at det ikke er virkeligheden, men alligevel får det en indvirkning på det høje pres, som mange føler i forbindelse med skolen. De kan simpelthen ikke følge med".  

Direktøren fra Børns Vilkår peger også på, at man på uddannelsesområdet har strammet skruerne meget med adgangskrav til gymnasier og øget pensum.

"Man gør det jo fordi, at man ønsker en masse dygtige unge mennesker, men nogle gange kan man tage den for langt. Så bliver der for mange, som slet ikke kommer nogen vegne. Det er hverken menneskeligt eller samfundsmæssigt nødvendigt", siger han.

Ifølge Rasmus Kjeldahl er der brug for et skole- og familiemiljø, hvor man kan sige, at det hele nok skal gå alligevel. Der er mange muligheder for uddannelse og job, der ikke kræver at man har fået et 12-tal i alt. Det skal man blive bedre til at formidle, mener han.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ