Lærerne på Trekronerskolen i Roskilde får flere metoder til at inddrage eleverne i undervisningen og i klassens sociale liv. Skolen har fra skoleårets begyndelse taget hul på en treårig plan, som skal implementere metoder fra Nest i undervisningen. Nest er skabt til at inkludere elever med autisme i almenklasser, men Trekronerskolen vil alene anvende principperne til at styrke den almene undervisning.

”Vi vil give flere elever mulighed for at deltage. Det er en kompleks og svær opgave, som vores lærere og pædagoger allerede bruger tid på at knække. Nu prøver vi at implementere metoder, som vi ved virker. Det skal hjælpe os til at arbejde forebyggende og gøre lærernes metodeloft højere”, fortæller viceskoleleder Charlotte Løvholm, som også er afdelingsleder for 2. til 5. årgang.

Nest-ekspert hyret ind som konsulent

Skolen sætter fire hjørneflag, som lærerne skal arbejde med i løbet af skoleåret:

1. Struktur og forudsigelighed
2. Støtte til selvregulering
3. Positive kontakt og kommunikation
4. Støtte til socialt samspil

De fire elementer præsenteres i bogen Nest metoder – inspiration til inkluderende fællesskaber. Bogen har psykolog Katrine Tranum Thomsen som medforfatter. Hun er psykolog og tidligere PPR-medarbejder i Aarhus. Nu er hun selvstændig rådgiver indenfor psykiatri og er tilknyttet som konsulent på Trekronerskolens projekt.

”Det er Katrines forslag, at vi arbejder med de fire områder, mens jeg har lavet den treårige strategi, hvor vi fokuserer på fire årgangsteam ad gangen”, siger Charlotte Løvholm.

I år deltager teamene i overgangsklasserne 0., 1. 4. og 7. i kompetenceudviklingen. I næste skoleår bliver det nye årgangsteam, som deltager, og året efter kommer de sidste team med. På den måde lærer alle skolens lærere redskaberne fra Nest at kende.

”Katrine siger ikke: ’I skal bare gøre sådan og sådan’. Vores fire inklusionspædagoger bliver tilknyttet hver sin årgang, hvor de arbejder i dybden med Nest-metoderne sammen med lærerteamene. Det er ikke bare teorier, men ’Sådan her kan I gøre i lige netop jeres klasse’. Jeg tror, vi vil lykkes, fordi det ikke er hele skolen, som skal arbejde med metoderne på én gang. Der bliver tid til, at inklusionspædagogerne kan holde lærerne i hånden”, siger Charlotte Løvholm.

Lærere truede med at sige op

Afsættet for projektet er Trekronerskolens nuværende anden årgang. Der er mange neuro-atypiske børn på årgangen, og flere af de neurotypiske børn er heller ikke snorlige. Det var så svært at håndtere eleverne, at lærerne i sidste skoleår truede med at sige op, at hvis ikke skolen gjorde noget.

Det fik skolen til at ansætte en af sine tidligere inklusionspædagoger som pædagogisk konsulent, hvor hendes eneste funktion var at understøtte de voksne på første årgang. Nu er hun en af de fire inklusionspædagoger, som skal være med til at kompetenceudvikle lærerne.

”Vi deler året op i fire og koncentrerer os om en overskrift ad gangen. Hver periode indledes med en kompetencedag, hvorefter der bliver lavet aktionsforløb i klasserne. Undervejs har Katrine Tranum vejledning med inklusionspædagogerne, og måske går hun med ud og ser dem arbejde”, uddyber Charlotte Løvholm.

Forløbene sluttes af med en læringssamtale, hvor lærerne på hver årgang samler op på, hvor de har rykket sig, og hvad de tager med sig fra modulet.

Nest skal gøre op med dødskrydset

I Roskilde Kommune frygter man dødskrydset. Det indtræffer, når udgifterne til specialområdet overstiger udgifterne til almenundervisningen. Et scenarie, som kan blive til virkelighed, hvis ikke skolerne ændrer kurs, vurderer Charlotte Løvholm. For elevernes forudsætninger for at deltage har ændret sig.

”Vi ser flere og flere elever blive diagnosticeret, flere og flere kommer ikke i skole, mange er optaget af skærme, og mange børn er kompetente på områder, vi ikke har set før. De kan engelske ord i en meget tidlig alder, og de kan navigere på en tablet. Men omgangen med skærme hindrer dem i at være nærværende, så de har svært ved at aflæse hinanden”.

Nu prøver Trekronerskolen at gå en anden vej.

”I alle klasser har vi en håndfuld elever, hvis behov for at deltage er anderledes. Hvis vi gør mere af det, vi plejer, får vi det, vi plejer, så vi er nødt til at gøre noget andet. Vi kan ikke lave børnene om, men vi kan ændre rammerne for, hvordan vi møder dem”, siger Charlotte Løvholm.

Emil har brug for forudsigelighed

Det flugter med børnesynet i Nest om, at børn gør det så godt, de kan.

”En af vores lærere har fortalt, at Emil ikke kan finde ud af at være stille, når der er højtlæsning i klassen: ’Skal jeg så lave min metode om?’ ’Ja, det skal du. Du skal stadig læse højt, men du skal skabe forudsætning for, at Emil kan være med’. Det kan være gennem struktur og forudsigelighed, eller måske skal alle børn ikke lave det samme. Man kan godt lave stationsundervisning, selv om man er alene i klasse”, siger Charlotte Løvholm.

En velkendt metode til at skabe forudsigelighed går gennem en timetimer. Det er et ur, som viser, hvor lang tid en opgave eller en seance i undervisningen varer.

”Hvis læreren siger: ’Nu taler jeg i fem minutter’ og sætter timetimeren til, kan Emil følge med i, hvornår det slutter. Samtidig er det et benspænd for læreren, som ikke må tale i længere tid. Alt er ikke gjort med en timetimer, men ved at arbejde systematisk med at skabe forandringer kan vi få principperne i Nest implementeret i lærernes praksis. Vi vil blandt andet videofilme undervisning, så vi sammen med lærerne kan analysere, hvad der sker i en given situation og i lærerens relation til børnene.”

Der er intet alternativ

For Charlotte Løvholm er der ingen anden vej end at ændre på tilgangen til eleverne.

”Det har lærerne på anden årgang gjort, og de synes, det er hårdt. Men hvad er alternativet? De var ved at gå op i limningen, da de havde eleverne i 1. klasse, men efter tre måneder sammen med den inklusionspædagog, jeg hyret tilbage, er de begyndt at se, at det virker”, siger Charlotte Holm.

Hun understreger betydningen af, at alle skolens lærere er med i projektet.

”Vi har selvstyrende team og ved at hjælpe dem med at skabe ens rammer, kan de gøre mere for de børn, som har gavn af metoderne i Nest. Vi gør mange af tingene i forvejen, men nu samler vi det lidt mere”, siger hun.

Projektet et stort set gratis

Trekronerskolen får finansieret konsulenten fra PPR i Aarhus i det første år af en pengepulje, som forvaltningen administrerer. Det skal klæde de fire inklusionspædagoger i kompetenceteamet på til at køre videre selv.

Tiden til lærerne står skolen for.

”Ingen får ekstra tid, men vi har hidtil haft fire pædagogiske aftener for lærere og pædagoger i løbet af skoleåret. De aftener har vi ændret til kompetencedage for de team, som er ved at lære Nest-metoderne. Til næste år bliver det så andre lærere, som kommer til kompetencedage”, siger Charlotte Løvholm.

Skolen havde i forvejen tre inklusionspædagoger. Den fjerde er en tilføjelse, som skolen selv betaler for. Men skolen forventer at tjene hendes løn ind ved, at eleverne kan blive i almenundervisningen, så den ikke betale for, at de kommer i specialtilbud.