5B. Nest klasse på Katrinebjergskolen i Aarhus Nord.
5B. Nest klasse på Katrinebjergskolen i Aarhus Nord.

Skoleledelsen: Vi har fat i noget, som virker

Sammen med PPR arbejder ledelsen på Katrinebjergskolen på, hvordan skolen forholder sig til, at Nest-klassernes elever bliver ældre. Eleverne skal fortsat udfordres, og lige nu er der kig på spisepauserne.

Publiceret Senest opdateret

Mange af de ældste elever på Katrinebjergskolen frekventerer den lokale Netto i spisefrikvarteret, men det er ikke sikkert, at det passer til alle. Det er skoleledelsen ved at forberede sig på sammen med PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning).

“I den første fase af Nest har det været vigtigt, at eleverne kunne spejle sig i hinanden. Nu når de en alder, hvor de skal finde sig selv og det særlige menneske, de er. Derfor skal vi måske lave legoværksted, minifablab og tegneværksted, så de ikke går i tomgang i spisepauserne”, siger Sannie Leth, der er pædagogisk leder for Nest- og specialklasserne på Katrinebjergskolen i Aarhus.

Skolen skal udbygges til næste år, og her taler ledelsen med arkitekterne om, hvordan de kan skabe rum til disse aktiviteter.

“Vi skal værne om eleverne med autisme i pauserne ved at udsætte dem for få stimuli og sætte dem i spil. Samtidig kan det være, at nogle af de andre elever kobler sig på værkstederne, fordi de kan lære af eleverne med autisme”, siger Sannie Leth.

Serie/Mission inklusion

Trods ti års inklusionsarbejde, et eftersyn og en række anbefalinger er inklusionsopgaven fortsat en alt for stor mundfuld for folkeskolen. Fagbladet Folkeskolen undersøger i en artikelserie, hvad god inklusion kræver, og vi besøger skoler, som har fundet lokale løsninger på en national udfordring.

Skolen begynder også at oprette hold på tværs af Nest-klasser og distriktsklasser, så eleverne får en større kontaktflade.

“Vi går fra små til store fællesskaber. Det skal alle børn lære. Derfor vil vi blande eleverne i fag som håndværk og design og idræt, så de får flere at danne venskaber med”, siger skoleleder Christian Hyltoft Hellum.

De to ledere er ikke nervøse for, at distrikts- eleverne kører trætte i den struktur, lærerne lægger ned over undervisningen for at give eleverne med autisme overblik over, hvad der skal ske i timerne og i løbet af dagen.

“Der er ikke nogen, som slår sig på skemaerne på væggen. Samtidig bliver der med tiden færre og færre synlige redskaber, og alle skal ikke længere ned at sidde på tæppet som i 1. klasse, når klassen skal have forklaret noget”, siger Christian Hyltoft Hellum.

Sannie Leth sammenligner med en lufthavn: “Almene elever kan også have brug for overblik over, hvad de skal lave, hvor længe de skal lave det, og hvem de skal være sammen med. Det skal vi ikke underkende. Tydelighed leder eleverne igennem dagen, men det er ikke anderledes, end hvis man flyver til København hver dag. Så behøver man heller ikke at se på afgangstavlen for at finde ud til flyet”.

“Medarbejderne er nysgerrige og undersøgende”

Nest tager udgangspunkt i, at børn gør det, så godt de kan, så hvis undervisningen ikke lykkes, er det lærernes ansvar at ændre den.

At skolen står på det ben, kunne Sannie Leth tydeligt mærke, da hun kom til som pædagogisk leder for et år siden.

“Vi bruger ikke tid på at diskutere, om et problem er noget, vi skal tage os af. Det har vi besluttet, at vi skal. I stedet er medarbejderne nysgerrige og undersøgende på, hvad vi kan prøve af. De går i dybden med det, der er svært, og når det lykkes at få det til at fungere, sker det med armene i vejret. Den beslutning er grundstenen i Nest, og det gør en kæmpe forskel”, siger hun.

Christian Hyltoft Hellum oplever det på samme måde.

“Det er ikke lyserødt, for Nest kræver hårdt arbejde, men det er det bedste pædagogiske projekt, jeg har været med til, for vi har fat i noget, som virker”, siger han og betegner det som altafgørende, at lærerne i Nest har specialpædagogiske kompetencer.

“Vi både for- og efteruddanner lærerne gennem vores egen uddannelse sammen med PPR, for lærerne skal have viden om de børn, de står med, så de kan møde dem hensigtsmæssigt”.

Her spiller skoleledelsen en rolle.

“Vi kommer tæt på, når vi holder teammøder sammen med PPR-psykologerne. Det giver forskellige kompetencer, når vi taler om, hvorfor en elev tit bliver vred, og hvad vi kan gøre ved det. På den måde sker der løbende aktionslæring”, siger Sannie Leth.

Det er svært ikke at holde af medarbejderne, synes hun.

“Ligesom eleverne gør de det, så godt de kan. Så når noget er svært, og der skal forandring til, er det mit ansvar at hjælpe dem videre”.

Hvis en udvikling skal være varig, skal hele organisationen være med, og der spiller skoleledelsen en vigtig rolle, fremhæver Christian Hyltoft Hellum.

“Det er vores opgave at sætte retningen og få medarbejderne til at bakke op om den. Det er ikke svært, men det kræver et gedigent stykke arbejde, så vi får lov til at arbejde for at få intentionerne i Nest til at lykkes”.

“Det er minimalt dyrere at køre Nest”

Nest er ikke et spareprojekt. Omvendt har kommunen fra begyndelsen meldt ud, at det heller ikke må koste spidsen af en jetjager at inkludere elever med autisme. Derfor kommer en femte elev med autisme ind i Nest-klasserne på tredje årgang, så der fortsat er råd til to lærere i alle timer. Eleven kommer typisk fra Katrinebjergskolens specialklasserække, så man undgår et skoleskift.

“Selv om der er to lærere på i alle timer, er det minimalt dyrere at køre Nest, fordi vi slår pengene til distriktseleverne sammen med det beløb, som det ville have kostet at have eleverne med autisme i specialklasse. Uden midler fra specialundervisningen kan Nest ikke lade sig gøre. Børn med autisme har stadig autisme, når de kommer i 7. klasse, så vi har fortsat brug for at have to lærere på”, siger Christian Hellum Hyltoft.

Til gengæld kan der ligge affødte besparelser i Nest.

“Nogle af distriktseleverne lykkes måske i skolen på grund af rammen i Nest. Uden den ville de måske have haft behov for støtte. Vi favner bredt”, siger Sannie Leth.

Powered by Labrador CMS