Matematik bruges meget i hverdagen - det må gerne afspejle sig i undervisningen
Matematik bruges meget i hverdagen - det må gerne afspejle sig i undervisningen

Dansk SpecialMatematik håber på ny evalueringskultur

Elever med store matematikvanskeligheder oplever øget pres af stigende faglige krav i skolen, test og adgangskarakterer. Foreningen Dansk SpecialMatematik håber på en anden evalueringskultur og på, at regeringens udmeldinger går i den retning.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Vi er dybt bekymrede for de mennesker, der har så store problemer i matematik, at det nærmest er invaliderende i deres hverdag. Folk, der har problemer med at købe ind, overskue lån og i det hele taget at håndtere hverdagen, hvor matematik indgår. Omkring 10-15 procent har særlig svært ved matematik og de har brug for mere hjælp og bedre evalueringsprocedurer. Vi oplever, at de fagligt svageste elever bliver glemt i dag", siger formand og næstformand i DanSMa, lektor Bent Lindhardt og konsulent Pernille Pind.

"Vi hører et ønske om at se anderledes på det og skabe en bedre kvalitativ balance. At gå væk fra tankegangen om træning, træning og mere træning", siger Bent Lindhardt og Pernille Pind.

"Det falder i tråd med vores tænkning. At læreren er den observerende part og at læreren er i dialog med eleverne, forstår deres strategier og tankemåder i matematikken og dermed kan tale matematik med dem. Her er matematikvejlederne også fokuspersoner, fordi de ofte bliver inddraget, når lærerne oplever at en elev har vanskeligheder med matematik", siger de.

De mener ikke, at udvikling af de undervisningsmaterialer skal være en kommunal opgave. Det bør være en mere central opgave. De efterlyser nationale udviklingsarbejder og forlag som vil give sig i kast med opgaven - at udarbejde alderssvarende materialer, der indeholder kernematematik til brug i livet.

"Det er i den sammenhæng vigtigt at se mere nuanceret på læring end tankegangen om mere træning", siger Bent Lindhardt og Pernille Pind.

Undersøgende opgaver virker for nogle

Undersøgende opgaver virker for nogle

Bent Lindhardt refererer til nogle interessante oplevelser med KiDM-projektet - Kvalitet i Dansk og Matematik - hvor man har arbejdet med mere undersøgende metoder. Et projekt, der på matematikområdet har fundet sted i en række 4. og 5. klasser, hvor man har arbejdet med undersøgende, dialogisk og anvendelsesorienteret undervisning.

"Det har været interessant at se, at en del af de fagligt svage elever har arbejdet bedre med undersøgende matematik end forventet. Måske fordi de er vant til at prøve, fejle og prøve igen, en metode som passer fint til en undersøgende arbejdsform. I projektet har vi derimod set, at nogle af de elever, der ellers betragtes som dygtige i matematik har oplevet at have større problemer med denne form, fordi de er vant til bare at kunne tingene og ikke at skulle undersøge sig frem. Men det vil være en god form for eleverne, fordi de her virkelig kommer til at forstå, hvad matematikken handler om", siger Bent Lindhardt.

Læs mere

Powered by Labrador CMS