
Undersøgende matematikopgaver klar til brug i undervisningen
Hvor meget fylder en burhøne eller tre? Bind og tæl knuder eller regn ud, hvad en samling af kasser vejer. Nu er det muligt at afprøve nogle af de matematikopgaver og grublere, som folkene bag projekt Kvalitet i Dansk og Matematik (KiDM) har udviklet.
På websitet kidm.dk kan du se de undersøgende matematikopgaver, som elever i 4. og 5. klasse har arbejdet med i forskningsprojektet. Der er grublere, opgaver i modellering og forskellig undersøgende virksomhed. Danskopgaverne bliver frigivet senere, og til efteråret regner gruppen bag projektet at præsentere resultaterne af projektet på en konference.
Eleverne kan binde knuder på en snor, tælle hvor mange de hver især kan nå at binde på et minut, og de kan udarbejde diagrammer over knudetallene, sammenligne med andre klasser, finde antallet af knuder man kan binde i gennemsnit - eller hvilke opgaver, de nu kan generere i det undersøgende arbejde.
Burhøns pusles på plads i matematik
Læs også
Der er opgaver om at kategorisere ting i poser, om rektangeltal og hvordan man kan finde frem til hvad en gruppe af kasser vejer, når man ved, hvad de vejer tilsammen to og to.
Man kan prøve sig frem, pusle sig frem, tænke sig frem til løsninger - og ofte er der flere løsninger på problemerne. Hvordan regner man for eksempel ud, hvor mange bøger der er i det pædagogiske læringscenter uden at tælle dem?
Undersøgende matematik ændrer elev- og lærerroller
Lærerne har i projektet fortalt, at eleverne opnår en øget grad af selvstændighed, når de arbejder undersøgende med matematik. De går lettere selv i gang med en opgave, bliver bedre til at løse den slags opgaver og de taler meget mere matematik end ved andre opgaver. De samarbejder mere og får sat ord på matematikken sammen. Det viser nogle af de foreløbige resultater af forskningsprojektet.
Blog: At undersøge er ikke bare at undersøge
Nogle af eleverne opfatter ikke de undersøgende opgaver som matematik, mens andre kan godt lide de grublere, som frustrerer andre.
Matematik-grubler med indbygget frustration eller sjov
Find opgaverne her: