Kun to kommuner har søgt om dispensation fra den undersøttende undervisning og obligatoriske lektiehjælp. Men stod det til de lokale K-medlemmer ude i kommunerne, havde langt flere kommuner sendt en ansøgning til ministeren. Men de andre partier stemmer K-forslagene ned.
Foto: Folketinget.dk
Konservative kæmper en ensom kamp for dispensationer
Frederiksberg og Greve er hidtil de eneste kommuner, der har søgt ministeriet om lov til helt at skippe understøttende undervisning og lektiehjælp. Men i 14 kommuner har det været på den politiske dagsorden. 13 af dem på initiativ fra Konservative. Men de står meget alene i kampen. Kommunerne skal blive ved med at udfordre rammerne, lyder det fra ordfører Mai Mercado.
Kortere skoledage via paragraf 16b
Kommunerne har inden for lovens ramme mulighed for at giveskoler lov til at konvertere understøttende undervisning til fordelfor, at der indsættes en ekstra voksenresurse i det tilsvarendeantal fagtimer. Ministeren har understreget, at skolerne altid skalhave minimum én times understøttende undervisning tilbage påskemaet.
Kortere skoledage via dispensation
Ifølge folkeskoleloven skal skolerne udbyde understøttendeundervisning og lektiehjælp. Derfor skal undervisningsministerietudstede en dispensation for de to reformelementer for at kunneskippe dem. Det er dette, som Frederiksberg og Greve tidligere harsøgt om tilladelse til. Modsat paragraf 16b er de frigivne pengeikke bundet til et bestemt formål.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Folkeskolen.dk skrev i sidste uge, at flere end hver tredje kommuner har valgt at åbne for, at man kan søge om at konvertere en klasses understøttende undervisning til to voksne i fagtimerne for et år ad gangen.
Det er dog ikke nok, har man ment på Frederiksberg og i Greve. De to byråd har søgt ministeriet om lov til helt at slippe fra både understøttende undervisning og den obligatoriske lektiehjælp. Men fået nej.
Og det ønske står de ikke alene med. 14 kommuner har haft det på dagsordenen i enten kommunalbestyrelsens skoleudvalg eller i selve byrådet. Det viser en gennemgang af udvalgsreferater, som folkeskolen.dk har foretaget. I 13 af kommunerne er forslaget blevet diskuteret på initiativ af et konservativt medlem.
"Jeg er fortrøstningsfuld, fordi jeg fornemmer en klar velvilje til at komme skolerne i møde. Men jeg havde helst set, at vi faktisk viste skolelederne tiltro til, at de kan indrette en skoledag, som de helst ser den", fortæller hun.
Frederiksberg dropper ny ansøgning
På Frederiksberg lykkedes det i december Konservative og Liberal Alliance at finde opbakning til at sende en ansøgning til Ellen Trane Nørby. En ansøgning, som ministeren den 19. januar afviste i et otte siders langt brev.
Ellen Trane Nørby efterspurgte en pædagogisk begrundelse for ansøgningen. Det fik den konservative undervisningsordfører på Christiansborg og medlem af byrådet på Frederiksberg Mai Mercado til at anbefale, at Undervisningsudvalget på Frederiksberg at indskrive en tydeligere pædagogisk begrundelse og så sende ansøgningen retur til undervisningsministeriet.
Trods Frederiksbergs nej håber hun på, at flere kommuner i fremtiden vil afsøge muligheden for at komme igennem med dispensationer.
"Jeg kunne godt tænke mig, at kommunerne blev ved med at udfordre rammerne. For det er dem, der står med udfordringerne lokalt, og det er dem, der ved, hvad der skal til".
Også Greve har fået nrj fra ministeren på kommunens dispensationsansøgning for eleverne i indskolingen - seks dage efter Frederiksberg. Ifølge Dansk Folkepartis medlem af Børne- og Ungeudvalget Claus Engskov har udvalget ikke sat skoledagens længde på dagsordenen siden afslaget.
Mai Mercado har sammen med Liberal Alliances undervisningsordfører Merete Riisager kaldt ministeren i samråd, hvor ministeren skal redegøre for sit nej til Frederiksberg.
