“Det er jo ikke sådan, at vi arbejder i struktureret kaos. Det er bare en anden form for struktur”, siger Mette Bak Tang om at undervise scenariedidaktisk.
“Det er jo ikke sådan, at vi arbejder i struktureret kaos. Det er bare en anden form for struktur”, siger Mette Bak Tang om at undervise scenariedidaktisk.

Tager udgangspunkt i virkeligheden

”Start med små projekter, hvis du vil arbejde scenariedidaktisk”, siger lærer Mette Bak Tang. Hun har arbejdet i tværfaglige projekter inspireret af virkeligheden de seneste syv år, og størstedelen af hendes matematik- og natur/teknologi-undervisning er scenariedidaktisk.

Publiceret Senest opdateret

Når man nu har set Rundetårn og Tivoli og har tre dage af lejrturen tilbage, inden man skal tilbage til Sønderjylland, hvor skal man så tage hen? Det spørgsmål har mellemtrinnet på Skolen på Grundtvigsvej tumlet med tidligere på året. De bor selv på Frederiksberg, men har kontakt til en klasse i Sønderjylland, og så var det bare at gå i gang med at finde steder frem til deres besøg.

“Vi tog på en masse ture ud af huset for at besøge de fede steder, de kunne komme på. Danskfagligt skrev de digte ud fra sanseoplevelser af, hvordan det føltes at besøge steder, og i matematik arbejdede vi med koordinatsystem for at opnå en forståelse af kort. I natur/teknologi arbejdede vi med kortforståelse og byudvikling”, fortæller Mette Bak Tang.

Hun underviser elever på mellemtrinnet i matematik og natur/teknologi. Skolen på Grundtvigsvej er en folkeskole, men eleverne er aldersintegreret fra 0. til 2 klasse og fra 3. til 5. klasse, og 60 procent af undervisningen kører i tværfaglige projekter. Mette Bak Tang har været på skolen i syv år, og hun er ikke i tvivl om, at det fungerer at arbejde scenariedidaktisk.

“For os er virkeligheden udgangspunktet. Selv når vi sætter et tankeeksperiment i gang, er det jo med udgangspunkt i noget virkeligt. Det betyder, at det, eleverne lærer, ikke bare er noget, de skal putte i rygsækken til senere. Det er noget, de skal lære for at bruge det nu. Det er jo en forberedende demokratisk kompetence. Fagene skal opleves, og eleverne er aktive i forhold til verden”, fortæller hun.

Undervisningen er planlagt i fem store projekter af otte uger om året, og 60 procent af undervisningen er projektorienteret. Det er ikke alle projekter, der indeholder alle fag. Projekterne planlægges før skolestart, og hele årgangsteamet er med i planlægningen. Lærerne har en normal årsnorm og underviser maksimalt 25 lektioner om ugen, og så er en stor del af deres forberedelsestid fælles. Hun mener ikke, at det kræver en særlig lærertype at arbejde på den måde, men det kræver en særlig indstilling.

“Det er jo ikke sådan, at vi arbejder uden struktur, det er bare en struktur, som adskiller sig fra en klassisk folkeskole. Men det kræver en indstilling og tro på, at vi når at lære det, vi skal. Vi er jo stadig en skole, der er underlagt det almindelige testregime, og jeg har ansvaret for, at vi følger målene, så jeg skal have is i maven, når der indimellem er et projekt, hvor mine fag ikke får meget plads. Så ved jeg til gengæld, at de kommer til at shine i det næste projekt”.

Fælles planlægning med faglige briller på

I naturfag trækker Mette Bak Tang virkeligheden ind i undervisningen ved for eksempel at lade eleverne dyrke planter og bygge insekthoteller.
I naturfag trækker Mette Bak Tang virkeligheden ind i undervisningen ved for eksempel at lade eleverne dyrke planter og bygge insekthoteller.

Når lærerne planlægger projekterne sammen, sidder Mette Bak Tang sammen med sin fagmakker og finder frem til, hvordan de ting, som eleverne skal lære, kan indgå i projekterne. Hver lærer ser på projektideerne med deres respektive fagfaglige briller.

“Jeg har en ide om, at alle børn har gavn af undervisning, der virker motiverende, ligegyldigt om de måtte være fagligt, socialt eller trivselsmæssigt udfordret. Det er nemmere for alle, hvis undervisningen er tænkt ind i en sammenhæng, der giver mening for børnene”.

Hun peger også på, at det er lettere at gøre undervisningen differentieret, når de ikke følger en fast matematikbog.

“Når vi for eksempel arbejder med decimaltal, brøker og procent, er det med udgangspunkt i det projekt, vi er i gang med. Vi har tre årgange blandet, så vi sætter mål for eleverne på fire-fem forskellige niveauer, og så vil der være en helt naturlig progression. Det kan godt lyde som en stor opgave, men det er også en vanesag. Og når vi giver dem det, de har brug for, så kommer det jo positivt tilbage, fordi de lærer det, de skal, og de er motiverede”.

Mette Bak Tang er ofte med, når der er møde med nyansatte lærere på skolen, og her er hendes vigtigste budskab, når man skal til at arbejde med virkelighedens udfordringer i undervisningen:

“Små projekter er også gode projekter. Man får altid en masse ideer til alt det, man kunne og gerne vil. Men det handler om at gøre projekterne små nok, særligt til at starte med, for så kan man have mestringen i fokus og ikke ende med at skøjte hen over det halve”.

Powered by Labrador CMS