Kendt lærerstuderende om litteratur på læreruddannelsen: Det er for uambitiøst

Ved dagens høring på Christiansborg handlede det om om lystlæsning, læseklubber og samarbejde mellem biblioteker, skoler og museer. Så blev det lærerstuderende Geeti Amiris tur til at gribe mikrofonen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Al respekt for mine medstuderende: Men der er alt for lidt litteraturforståelse på læreruddannelsen, og jeg fatter det ikke!" næsten tordnede tidligere debattør og nuværende lærerstuderende Geeti Amiri ud i Fællessalen på Christiansborg, hvor størstedelen af den danske bogbranche og en god portion af aktørerne på folkeskoleområdet var samlet, da kulturministeren officielt skulle modtage oplægget til en ny national læsestrategi. Undervisningministeren var ikke til stede.

National læsestrategi: DLF er ikke med

Salen klappede spontant af Amiris kontante udmelding. Men hun var kun lige startet.

Geeti Amiri, der tidligere på året har fortalt i Politiken, hvor meget Amalie Skrams bog 'Constance Ring' har betydet for hendes liv, fortalte at hun var chokeret over, at næsten ingen af hendes medstuderende på undervisningsfaget dansk, havde så meget som hørt om forfatteren. Amalie Skram regnes for en af det moderne gennembruds vigtigste forfattere.

"Men man kan vel dårligt bebrejde dem (de medstuderende, red.), når læreruddannelsens litteraturundervisning er uambitiøs" fortsatte hun. Og opfordrede de forsamlede til ikke at glemme at inddrage skolen i det videre arbejde med at lave en national læsestrategi.

»Som lærer kan jeg gøre en forskel«

"Jeg arbejder som lærer på en skole i Albertlund, og jeg har elever i 10. klasse - både drenge og piger - som ikke kan læse en A4-side", fortalte hun.

"Så nytter det ikke så meget at tale om at lave flere bogklubber børn på bibliotekerne, for de kommer der ikke. Jeg har taget 7. og 8. klasses elever med på biblioteket, som ligger lige ved siden af skolen - og det er første gang de sætter deres ben der. Hvordan kan det ske? Hvorfor har ingen lærer taget dem med derhen noget før?".

Formynderiske lærere er en god ting

Et gennemgående tema på konferencen var forældrenes betydning for, at børn udvikler lyst til at læse ved at læse højt og tale med dem om litteratur. Men Geeti Amiri understregede, at der er familier, hvor det ikke er en mulighed. Og der er flere af dem, end de fleste lærere forestiller sig.

Læsning skal være drevet  af lyst

"Lærere mangler simpelthen interkulturelle kommunikationskompetencer", sagde hun.

"De ved ikke hvordan livet er i en afghansk indvandrerfamilie, at mor måske slet ikke kan læse, selv om det er 3. generation, de er i Danmark. De familier læser ikke godnathistorier og de var slet ikke hvor det nærmeste bibliotek er".

Amiris råd til lærere, der står med elever fra så bogfremmede familier er ligeså så simpelt som det er svært.

"Det er nok kontroversielt at sige det, men jeg synes lærere skal være formynderiske" sagde hun. "I skal forlange af forældrene at de gør en indsats for selv at lære at læse og skær det bare ud i pap for dem: Hvis de ikke kan hjælpe deres børn, kommer Ali og Aisha håbløst bagefter Anders og Asta, allerede inden de går ud af folkeskolen".

Kommunikation til tosprogede forældre

Læs mere

Politiken: Geeti Amiri så sin egen undertrykkelsespejlet i en ægteskabskritisk roman fra 1885 (kræver login)

Powered by Labrador CMS