Læsning
0   11

Læsning skal være drevet af lyst

Ros er ikke nok til at holde børn i gang med at læse i længden. De skal nyde læsningen, siger Richard Boxall, som er ekspert i guided reading i England. Og læsekonsulent Lisbeth Skov Thorsen, som har taget det med hjem til Rudersdal, er enig.

Da læsekonsulent Lisbeth Skov Thorsen så et glimt af guided reading i London, var hun med det samme sikker på, at det skulle hun have med hjem til børnehaveklasserne i Rudersdal.

»Jeg fortalte min skolechef, at de kan noget, som jeg ikke har set på dansk jord før. Så jeg fik lov til at tage på studietur med seks af kommunens læsevejledere. Og efter tre-fire dage, hvor vi havde set det på skolerne, talt med lærerne, børnene og Richard Boxall, som står bag, var vi solgt. Det skulle vi bare have med hjem«.

Det, de så, var en differentieret læseundervisning, hvor børnene læste med en voksen i små grupper efter niveau i en halv time hver dag.

»Vi så børn, der var problemløsende, havde gode læseoplevelser og læste spændende bøger. Der var fokus på progression, de blev hele tiden udfordret på deres eget niveau, og de blev stimuleret og understøttet sammen med deres kammerater«, fortæller Lisbeth Skov Thorsen.

Artiklen fortsætter under banneret

Gruppen af vejledere var solgt. Som en af dem, Wencke Kortbæk, udtrykker det: »Vi havde ikke behøvet flyveren hjem, for vi var flyvende. Det var bare, præcis hvad vi havde sukket efter«. Hun og flere af de andre havde længe arbejdet med reading recovery for de svageste læsere, hvor de får et intensivt forløb skræddersyet til dem. Men i klasserne arbejdede de primært med den klassiske læsebog, hvor det kan være svært at ramme toppen og bunden.

Lærerne har været med til at udvikle programmet

Guided reading er ikke nyt i England, men den form, som de danske læsevejledere oplevede i Londons fattigste bydel, Hackney, var fundamentalt ændret af læseeksperten Richard Boxall og en gruppe lærere fra områdets 53 skoler et år tidligere. Den nye form bliver kaldt daily supported reading.

»Helt små børn, som lige er ved at lære at læse, flytter sig simpelthen ikke hurtigt nok, når de arbejder en hel klasse med en lærer. Derfor udviklede vi formen, hvor de alle sammen læser i små grupper på maksimalt seks elever med en voksen, og det gør virkelig en forskel«, fortæller Richard Boxall.

Da de danske lærere kom, var de netop færdige med at implementere det. Men i dag, tre år efter starten, kan de se tydelige resultater. Hvor det tidligere kun var 45 procent af børnene, der nåede det fastlagte læseniveau efter første skoleår, er det nu 90 procent.

Richard Boxall er ikke i tvivl om, hvad det er, der gør forskellen: »Det er glæden ved at læse og det, at børnene hver især læser sammen med en engageret voksen hver eneste dag«.

Alle børnene bliver testet, når de begynder i skole som femårige, og inddelt i grupper på maksimalt seks elever, som så læser en halv time hver dag sammen med en voksen. Formen er den samme hver gang. Den voksne fortæller historien og taler om begreber, læser den højt, så læser børnene hver for sig, og den voksne lytter til deres højtlæsning individuelt. Så bliver der stillet spørgsmål til bogen og leget med ordene og stavningen.

Der har ikke været ekstra penge til projektet, så alle voksne på skolen - inklusive kontorpersonale og pedeller - læser med børnene. Men fordi formen er så skematisk, og alle har fået et kursus, kan det sagtens lade sig gøre. Og så tager de ikkelæreruddannede de dygtigste elever, mens de, der har brug for mest kvalificeret hjælp, får lærerne. De voksne vurderer elevernes niveau ved hver eneste læsning, så de en gang om ugen kan diskutere, om de skal rykkes op i niveau ugen efter.

Historierne skal være værd at læse

Børnene læser to nye bøger hver eneste uge, og det er essentielt, hvilke bøger det er. De arbejder aldrig med lydrette tekster, men alene med små, enkle, spændende historier med gode billeder, som kan understøtte afkodningen og læseforståelsen.

»Hvis du læser tekster, som er hundrede procent lydrette, så vil det gå ud over kvaliteten i budskabet. Særligt på de lavere niveauer, hvor de ikke har let ved at afkode, er det meget svært for dem, hvis de kun møder sprog, som lyder anderledes end deres daglige sprog. Det giver problemer med at koble talt og skrevet sprog sammen«, forklarer Richard Boxall.

Den anden vigtige pointe i forhold til programmet er, at læsningen skal handle om nydelse, og her er bøgerne også vigtige.

»Det er meget fint, at de bliver rost af læreren for at kunne læse. Men på et tidspunkt er det ikke belønning nok, og så skal du kunne finde belønningen i teksten. Vi ved, at de 50 procent dygtigste børn kan lære at læse på en hvilken som helst måde. Men de nederste 50 procent er vi nødt til at hjælpe ved at give dem historier, som de kan finde mening i«.

Derfor er det altid historier, hvor børnene uden besvær kan identificere sig og engagere sig i personerne og handlingen. Samtidig giver de samtaler, lærerne har med eleverne, en masse viden om børnene - hvordan de tænker, og hvad deres udfordringer egentlig er.

»Børnene får en oplevelse af kompetence og engagement, og vi udvider deres verdensopfattelse. Det giver dem en oplevelse af at kunne selv. Når der er noget, de ikke forstår, så skal de tænke 'Jeg har ret til at forstå og komme igennem'. Det er den slags karakteregenskaber, vi gerne vil opbygge«.

En anden pointe i undervisningsformen er, at børnene hele tiden skal opmuntres til at tænke på et højt niveau - også selv om den bog, de læser, er meget enkel. Det gøres gennem samtalen om bogen, hvor lærerne ikke bare stiller konkrete forståelsesspørgsmål til teksten, men opfordrer børnene til at reflektere, tænke videre og inddrage deres egen verden og viden.

Flytter også de dygtigste

Programmet arbejder med differentiering, for at alle skal opleve, at de bliver udfordret hele tiden. Det gælder i høj grad også de børn, som ligger helt i top.

»På nogle måder har det været særligt interessant at se på de børn, der har et højt niveau, allerede når de starter. For når de har en uddannet voksen, der arbejder med dem gennem børnehaveklassen og til dels i 1., så bliver de selvfølgelig opmuntret til at tænke dybere, læse mere og udvikle et endnu højere niveau af engagement«.

Lærerne vil i England såvel som i Danmark ofte tænke, at børn, som læser godt, allerede når de begynder i skolen, har det fint, så de koncentrerer sig om dem, der har svært ved det.

»Men virkeligheden er, at hvis de dag ud og dag ind er overladt til sig selv, så ja, de kan læse, men de udvikler ikke deres læsning til et mere sofistikeret niveau. De skal jo derhen, hvor deres læseniveau og deres refleksionsniveau kommer i balance, i stedet for at de bare kan læse teksterne, men måske egentlig ikke forstår den dybere mening i teksten«.

Det at få udfordret de dygtigste elever har netop også været noget af det, som Lisbeth Skov Thorsen så i programmet.

»Læsningen er rykket nedad de seneste ti år, og spredningen i 0.-klasserne er virkelig stor. Så min udfordring var, hvordan lærerne kan undgå at sidde med en fælles læsebog, som er for svær for nogle og alt for kedelig for andre, men i stedet understøtte en differentieret læseundervisning, hvor børnene er aktive og selvstændigt problemløsende«.

Alle skoler i Rudersdal er nu med

Da de danske lærere kom hjem fra London, startede Lisbeth Skov Thorsen en arbejdsgruppe med fire læsevejledere og begyndte at læse de materialer igennem, de havde fået med hjem, for at se, hvordan de kunne gøre det i en dansk kontekst.

Den største udfordring blev at finde gode bøger med et plot, en fortællestruktur og noget, som børnene kunne blive klogere af og engagerede i.

»Vi kontaktede faktisk samtlige forlag og fik alt, de havde, tilsendt for at kunne opbygge et program med progression. Det er meget svært at få den slags bøger i Danmark, for det er ikke det, der er oppe i tiden. Men vi samlede, hvad vi kunne, og udviklede læseguider til samtlige bøger, så skolerne kunne få bogkasser at arbejde med«.

Besøget i London var i november 2015. Første materiale lå klar december 2016, og i januar begyndte børnehaveklasserne på de første seks skoler i Rudersdal Kommune at arbejde med guided reading.

Året efter kom yderligere fem skoler med, og til næste år kommer den sidste skole også med på vognen. Det har været frivilligt for skolerne, om de ville deltage eller ej, men de engagerede læsevejledere har selvfølgelig gjort en del reklame for projektet. Samtlige voksne, der underviser i guided reading i kommunen, har været på kursus hos Lisbeth Skov Thorsen og et par af læsevejlederne. Og for nylig kom Richard Boxall også til Danmark for at undervise skolernes lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere en hel dag.

»Det er gået med engagement og ildsjæle. Og vi har ændret undervejs. Men det har spredt sig i kommunen, fordi de kan se, at det virker. Samtidig har jeg holdt møder med samtlige ledere, for det her kræver jo opbakning fra ledelsen«, fortæller Lisbeth Skov Thorsen.

Kommunen har betalt halvdelen af materialerne og skolerne den anden halvdel på 60.000 kroner til bøger, mapper og så videre. Og så har skolerne selv afgjort, hvordan de ville organisere at få de ekstra voksne ind i timerne. Nogle har i forvejen haft pædagoger i indskolingen, som så kunne allokeres til læsningen, andre steder er det læsevejlederne, der er gået med, andre igen har lagt læsningen lige op ad skolefritidsordningstiden, så de kunne trække hænder ind fra skolefritidsordningen.

»Som skole skal man gennemtænke, hvordan man kan få det op at stå, for det kræver jo nogle ekstra voksne i timerne. Men ud over at det løfter børnene helt enormt, så kompetenceudvikler det jo også personalet, dels fordi pædagogerne er med i undervisningen på en helt anderledes måde, dels fordi de alle sammen mødes en gang om ugen og har en udviklende faglig samtale. Det skal man ikke undervurdere betydningen af«, siger Lisbeth Skov Thorsen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.242 andre er allerede tilmeldt