Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Tirsdag præsenterede regeringen og folkeskoleforligskredsen en politisk aftale om et kvalitetsløft af folkeskolen.

Aftalen indebærer en investering til indkøb af bøger i folkeskolen på 540 mio. kr. over en 10-årig periode via CFU.

Det stiller vi os i Danske Undervisningsforlag positivt til. Investeringer i flere bøger er et vigtigt skridt i forhold til at skabe et mere varieret udbud af læremidler i skolernes og elevernes hverdag. Så med aftalen tager politikerne et første spadestik til at bringe bøgerne tilbage i undervisningen, og det vil vi gerne kvittere for.

De 540 mio. går til CFU, som skal indkøbe bøgerne og låne dem ud. CFU spiller en vigtig biblioteks- og informationsrolle for folkeskolen. Hvad angår bøger, så indkøber CFU’erne i dag primært skønlitterære værker, som udlånes i klassesæt, og fagbøger målrettet kortere undervisningsforløb.

Til gengæld spiller CFU’erne ingen rolle i forhold til udlån af grundbøger, så vil man gerne have bøger til at spille en større rolle på daglig basis i undervisningen, gør investeringer i bøger via CFU det ikke alene.

Den halve milliard giver ikke flere grundbøger

Indkøb og udlån af nye bøger via CFU er godt og vil give mange lærere mulighed for yderligere variation i deres undervisning, men det adresserer ikke problemet med, at mange lærere ønsker et bogligt alternativ til det grundmateriale, der efterhånden i mange tilfælde udgøres af portaler. 

Grundbogssystemer er rygraden i meget undervisning, og desværre giver udmøntningen af pengene via CFU ikke flere grundbøger på skolerne og i hænderne på eleverne som et supplement til portalerne.

Vi mener, at de nye læremidler skal direkte og helt ud til skolerne, direkte ud til lærerne. Det er lærerne, som kender deres elever bedst og ved, hvilke læremidler passer ind i deres undervisning.

Hvis lærerne skal have reel metodefrihed og kunne bruge deres faglighed bedst muligt, så er valget og indkøbet af læremidler nødt til at ske helt tæt på lærerne og ude på skolerne – et valg, der også burde inkludere muligheden for grundbøger.

Vi bruger stadig færre penge på læremidler end vores naboer

Hver fjerde elev i skolen er svag læser og resultaterne i både Pirls og Pisa bliver kontinuerligt dårligere. Den læringskrise, som det er et udtryk for, er akut og kalder på akutte løsninger.

Vi ved fra forskningen, at trykte skolebøger gør en positiv forskel for elevernes indlæring. Derfor er der brug for investeringer med meget hurtigere aftræk end over de 10 år, som aftalen byder.

Om 10 år er de elever, der i dag kæmper med dansk og matematik, for længst videre i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet – og det skulle de gerne være godt rustet til.

Investeringen på 540 mio. kr. er flot og med gode intentioner. Men den lange udmøntning på 10 år bringer ikke bøgerne tilbage i skolernes hverdag på kort sigt.

Beløbet svarer til omkring 80 kr. per elev per år til nye bøger. Det rækker ikke til en ny bog til hver elev.

Det betyder også, at Danmark fortsat vil investere betydeligt mindre end de øvrige nordiske lande, der fortsat vil bruge cirka det dobbelte på læremidler per elev hvert år, end vi gør i Danmark. 

Investeringen er et skridt i den rigtige retning, men den bør suppleres af en pulje til indkøb af læremidler på kort sigt og målrettet direkte til skolerne.

Hos Danske Undervisningsforlag er vi således glade for de skridt, der i tirsdags blev taget for at løfte bogbestanden i folkeskolen. Vi håber, at det var første skridt af flere til at bringe Danmark på niveau med de andre nordiske landes investeringer i læremidler.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk