I 2016 læste elever i 12 lande bedre end de danske. I 2021 er der kun fem lande, der klarer sig signifikant bedre end Danmark.

Alligevel leverer de danske elever et læseresultat, der er det laveste nogensinde i den store internationale læseundersøgelse Pirls, hvor Danmark deltog første gang i 2006.

I kølvandet på corona scorer rigtigt mange lande dårligere, end de gjorde ved Pirls 2016. I mange lande er faldet større end i Danmark, og det har medført, at de danske elever nu igen læser på samme niveau som de norske og svenske, som ellers læste signifikant bedre end de danske for fem år siden.

Pirls sammenligner hvert femte år 4.-klasseelevers læsekompetencer på tværs af lande. Denne gang har 65 lande og regioner deltaget.

Op mod hver fjerde elev er dårlig læser

Dansk Pirls-forsker om flere dårlige læsere: ”Der er et politisk ansvar”

Særskilt viser det danske resultat, at der er kommet flere dårlige læsere i de danske klasselokaler, så gruppen af svage læsere nu udgør op mod hver fjerde elev i grundskolen. Undersøgelsen omfatter næsten 5.000 danske 4.-klasseelever.

Syv procent af eleverne var undtaget fra undersøgelsen, og 19 procent præsterede på eller under det niveau, som Pirls definerer som lavt kompetenceniveau i Pirls, som betyder, at de kun er i stand til at finde og gengive detaljer, som er direkte udtryk i lette tekster, og de har svært ved at gennemskue handlingsforløb og genkende sammenhænge.

Undersøgelsen viser også, at det står helt skidt til med de danske elevers læseglæde. Faktisk er det internationalt kun de norske elever, der er mindre glade for at læse.

Selvom de danske elever klarer sig bedre i den internationale sammenligning end for fem år siden, mener den nationale forskningsleder på Pirls-undersøgelsen i Danmark, lektor på DPU Simon Skov Fougt, at man bør fokusere på, at der er blevet flere danske elever, der er dårlige til at læse.

”Som dansk læseforsker mener jeg, at det er meget bekymrende, at vi ser en større afstand mellem de dygtigste og dårligste læsere i Danmark. Der er for mange elever i den almindelige grundskole, der ikke kan læse kildekritisk eller fortolke. Det er et kæmpe problem”, siger han.

Tyder på større læringstab end tidligere antaget

Undersøgelsen blev gennemført i foråret 2021, og derfor skal både de danske og de internationale resultater ses i sammenhæng med den påvirkning, corona-pandemien havde i undersøgelsesperioden, hvor de danske elever i to længere perioder (foråret 2020 og vinteren 2020-2021) var hjemsendt fra skole med onlineundervisning og efterfølgende gradvise genåbninger.

Ifølge Simon Skov Fougt tegner Pirls et tydeligt billede af, at coronapandemien har været årsag til et læringstab i rigtigt mange lande. Og også i Danmark selvom en undersøgelse baseret på de nationale test tidligere har afvist et læringstab.

”Pirls og de nationale test er to meget forskellige ting, fordi de nationale test er det, jeg vil kalde for en kontekstløs læsning, mens Pirls er hele tekster med en meget veldefineret teori bag. Jeg stor simpelthen mere på Pirls end på de nationale test, og Pirls viser, at der er sket et læringstab”.

”Vi har spildt vigtig tid”

Ifølge den danske Pirls-leder er tilbagegangen så markant, at der bør sættes markant ind for at løfte elevernes læsning.

”Man bør sætte ret massivt ind over for de her børn for at løfte dem. Derfor kan man også sige, at det er problematisk, at jeg først kommer med de her resultater halvandet år efter. For man kan sige, at vi har spildt vigtig tid med, at vi har hørt, at corona ikke har haft en betydning”.

Man kan vel også forvente, at læringstabet gælder for andre end 4.-klasseelever?

”Jeg kan kun udtale mig om 4. klasseelever, fordi det er dem, vi har undersøgt. Men det er klart, at det er nærliggende at antage, at det er det samme med de andre elever”, siger Simon Skov Fougt.

Det er anden Pirls-måling i træk, at de danske elevers læsescore falder. Ved Pirls 2016 gik de danske elever 7 point tilbage i forhold det hidtil bedste resultat ved Pirls 2011, og nu scorer eleverne så yderligere 8 point dårligere.

Indikation på fejlslået reform

Da Pirls 2016-resultaterne blev offentliggjort i december 2017, var det en af de første stærke indikationer på, at folkeskolereformen ikke havde ført til det ønskede resultat, selvom reformen fx i forhold til læsning gav eleverne flere dansktimer.

Med det nyeste Pirls-resultat i hånden er Simon Skov Fougt ikke i tvivl om, at reformen er ”den største skolepolitiske skandale i nyere tid”.

Pirls konkluderer i den 254 sider lange danske rapport, at når de danske læseresultater har været nedadgående over en 10-årig periode, er der behov for en fornyet indsats for at løfte elevernes læsekompetencer.

De øvrige tre deltagende nordiske lande har en større nedgang siden Pirls 2016 end Danmark. Mens det danske fald i forhold til 2016 er på 8 point, scorer Sverige denne gang 12 point mindre, Finland 17 point mindre og Norge 20 point mindre.

Tesfaye peger på skærmene

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) siger i en skriftlig kommentar til Folkeskolen, at han langtfra er tilfreds med, at flere elever er blevet dårligere læsere.

”Læsning er skolens største gave til børnene. Det er ikke alene nøglen til skolens øvrige fag, men også en livslang kilde til kundskab, oplevelser og medborgerskab. Derfor er jeg langtfra tilfreds, når jeg kan se i undersøgelsen, at det særligt er de elever, der i forvejen har svært ved at læse, som har fået sværere ved bogstaverne. Det skal ikke være sådan, at det kun er børn fra hjem med bogreoler fra gulv til loft, der finder læseglæden”, siger ministeren.

Mattias Tesfaye peger på, at den dalende danske læsescore er sket i en periode, hvor skærmene fylder mere og mere.

”Det seneste årti har eleverne fået flere timer i dansk, alligevel kan jeg se at eleverne i dag læser mindre. Det et tankevækkende at denne udvikling er sket i en periode, hvor der bliver læst mere og mere på skærme og ikke i rigtige bøger”, siger han.