Folkeskolens leder:

Faktatjek og Canada

Underrubrik

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I denne valgkamp har faktatjek været på mode. Er der reelt skåret ned på hospitaler og uddannelse? Hvor mange lider af stress, og hvor mange midler er der til forskning?

Det er en god idé, at journalister forsøger at finde ud af, hvad der er op og ned på virkeligheden - det hører vel næsten med til at være journalist?

Men af en eller anden grund har fænomenet ikke vundet stor udbredelse på folkeskoleområdet.

En myte er for eksempel, at der er tilført folkeskolen store summer, hvilket skyldes, at politikerne nævner de samme penge igen og igen. En anden er, at vi har verdens dyreste folkeskole - mens OECD for længst har flyttet den et stykke ned ad listen. Endelig er det også en hårdnakket påstand, at der er stort fokus på at lære eleverne at læse.

I dette blad har vi faktatjekket denne sidste påstand og fået aktindsigt i skolernes egne indberetninger til ministeriet. Sandt eller falsk?

Svaret er både ja og nej. Ja, siden 2003 har hver elev i indskolingen fået i gennemsnit 27 timer ekstra i dansk. Og at de små elever læser bedre, er da også en opmuntrende kendsgerning. Men til gengæld er der fjernet dansktimer fra både mellemtrin og udskoling. Godt dobbelt så mange, som der er tilført. Alle eksperter er enige om, at det netop er på mellemtrin og udskoling, der er brug for en ekstra indsats.

Så myten er ikke sand. Det hænger ikke sammen. For i samme periode har ministrene lovet befolkningen, at læsning skal opprioriteres. Men der er sat for lidt handling bag ordene.

En anden slags faktatjek har Skolerådet i den forgangne uge foretaget på, hvordan man på otte år rykker et lands folkeskole op i topklasse. Fulgt af en journalist fra Folkeskolen har rådets medlemmer besøgt skoler, uddannelsessteder og myndigheder i Ontario i Canada og fundet en alternativ vej, i forhold til hvad mange her i Danmark tror er den eneste mulige. Ontario i Canada har ikke hele tiden ligget i top - ligesom Finland for eksempel har gjort. På otte år er det lykkedes at rykke væk fra triste resultater til topplacering hvad angår både læsefærdigheder, hjælp til svage elever og tillid til skolen.

Den tilknyttede forsker beretter om lærere, som igen og igen kommer og fortæller, at de oplever den bedste tid i deres lærerliv lige nu, fordi de virkelig kan se, at de kan gøre en forskel.

Det har imponeret Skolerådet. Hele Skolerådet. Det er faktisk ikke sket før, at alle medlemmer af Skolerådet optændt af begejstring forkynder for os andre, at her er noget, Danmark kan lære af. Det gælder repræsentanter for både forskere, forældre, lærere, ledelse og kommuner.

Og det alternativ, som Skolerådet har oplevet, ser ud til i meget høj grad at bestå af, at alle personer og organisationer omkring skolerne slår ring, sætter elevens læring i centrum og bliver enige om at arbejde sammen mod nogle få mål ad gangen.

Det lyder egentlig ikke så vanskeligt, hvis man sætter noget ind på det. Det kan være et godt input i den danske skoledebat - og debatten omkring valget - at det virker, hvis alle går i samme retning og sætter kræfterne ind på det. Lad os håbe, at alle omkring skolen lytter.

Hanne Birgitte Jørgensen, ansv. chefredaktør, hjo@dlf.org

Powered by Labrador CMS