Venstre: "Inklusionen er drevet for vidt"

Inklusionen har taget overhånd. Sådan lyder det fra Venstre, der netop har præsenteret 17 nye initiativer på et pressemøde, hvor Lars Løkke Rasmussen, Kristian Jensen og Inger Støjberg fremlagde udspillet "Alle unge godt fra start".

Publiceret Senest opdateret

INKLUSION

Inklusionsloven blev i 2012 vedtaget af alle partier medundtagelse af Enhedslisten.

Her blev der sat et mål om, at 96 procent af alle skolebørn i2015 skal inkluderes i folkeskolen. Det svarer til, at 10.000 børnskal flyttes fra specialklasser til almindelige klasser ellerbegynde i en almindelig klasse frem for en specialklasse.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Antorini: Vi skal følge inklusion tæt

Antorini: Vi skal følge inklusion tæt

Overfor dr.dk anerkender undervisningsminister Christine Antorini (S), at inklusionen i nogle kommuner ikke fungerer optimalt:

"Det er rigtigt, at der nogle steder måske er kommuner, der har gjort det for hurtigt, uden at de har klædt lærerne og pædagogerne på til at give den fornødne undervisning og de tilbud, der skal til".

Christine Antorini understreger også, at "er der brug for en endnu tættere evaluering, så gør vi det, men vi følger det faktisk allerede utrolig tæt".

Ifølge Lars Løkke Rasmussen, er det også problematisk, at forældre til børn med specialbehov ikke har mulighed for at vælge frie skoler på lige fod med andre, "fordi pengene ikke rækker".

Det fremgår ikke af udspillet, hvor mange specialbørn, der skal trækkes ud af de almindelige folkeskoleklasser, og hvor stor andelen af inklusion skal være. Venstre har ikke sat et præcis beløb af til at rulle dele af inklusionen tilbage, men vil sætte en milliard af til hele udspillet fra satspuljen. (Rettet 18/6, red)

Mere holddeling og flere turboforløb

Af udspillet fremgår det også, at der skal være mere frihed til faglig holddeling eller holddeling i længere perioder.

"På den måde kan undervisningen tilpasses og målrettes alle elevers niveauer, interesser og læringsstile. Derfor foreslår Venstre at give mere frihed til fagligt begrundet holddeling (…)", står der i Venstres udspil.

Derudover vil Venstre gerne have indført flere såkaldte turboforløb for fagligt udfordrede elever, der i 8. klasse vurderes til at være ikke-uddannelsesparate. Odense Kommune har gode erfaringer med sådanne forløb, hvor 54 elever fra 9. klasse på et fire ugers kursus fik mere end fordoblet deres karakterer i dansk og matematik, skriver DR Fyn. Kurset hedder Base Camp 15, som Odense Kommune arrangerer i samarbejde med den private virksomhed True North med den tidligere jægersoldat Nicolai Moltke-Leth i front.

Venstre ønsker at udbrede Odenses metoder, eller noget tilsvarende, til flere kommuner.

"Forløbene skal styrke elevernes faglige evner i folkeskolens kernefag, så de kan indhente noget af det, som de ikke har lært i skolen", skriver Venstre i ungeudspillet, med henvisning til, at mere end hver syvende elev forlader folkeskolen uden at kunne læse tilstrækkeligt godt til at klare sig i uddannelsessystemet.

Mobning skal straffes

Venstre mener, at alt for mange børn bliver mobbet, og det vil de sætte ind mod med tre nye tiltag. Bekæmpelse af mobning skal skrives ind i lovgivningen, det skal klargøres, hvem der har ansvar for at stoppe mobningen ude på skolerne, og forældre til mobbere skal kunne sanktioners ved at blive trukket i børnechecken.

"Næsten hver femte barn i 4. - 6. klasse bliver mobbet, og det bliver vi nødt til at tage alvorligt. Det handler både om indlæring, men også at børnene ikke har en god barndom og kan få det svært længere fremme i livet", siger Inger Støjberg.

Hun påpeger også, at mobning i dag har fået en ekstra dimension, fordi den også finder sted på blandt andet de sociale medier:

"I min barndom kunne man tage hjem fa mobingen - nu er den der altid, fordi den foregår digitalt" 

Læs mere

Venstres udspil (pdf)

Powered by Labrador CMS