Specialundervisning
2   892

40 procent af friskolerne har sagt nej til elever med særlige behov

Løgumkloster Friskole er langt fra en om at have sagt nej til at optage elever med særlige behov på grund af økonomien. En rundspørge med svar fra 177 friskoler viser, at over 40 procent har afvist mindst en elev, som skulle have specialundervisning. Ligeså mange har sagt nej til inklusionselever.

Før jul fortalte Løgumkloster Friskole Folketingets børne- og undervisningsudvalget, at den for nylig måtte sige nej til to elever med PPR-beskrivelser, fordi skolen ikke kan få dækket de ekstra omkostninger til specialundervisning. Det har fået Dansk Friskoleforening til at lave en rundspørge blandt sine 275 medlemsskoler om, hvor mange der har sagt nej til at optage elever af økonomiske årsager i skoleåret 13/14.

Artiklen fortsætter under banneret

177 skoler har svaret, og 39 procent af dem sagt nej til at optage elever, som havde brug for særlig hjælp i klassen, såkaldte inklusionselever med et støttebehov på under 12 lektioner om ugen. Lidt flere, nemlig 41 procent, har sagt nej til elever med behov for specialundervisning.

Friskolerns svar

Hvor mange elever har din skole af økonomiske årsager måtte afvise i skoleåret 13/14, som havde behov for særlig hjælp i klassen?

  • Ingen: 61,02 procent
  • 1-5 elever: 36,16 procent
  • 6-10 elever: 2,26 procent
  • 11-15 elever: 0,56 procent

Hvor mange elever har din skole af økonomiske årsager måtte afvise i skoleåret 13/14, som havde behov for specialundervisning?

  • Ingen: 58,76 procent
  • 1-5 elever: 41,24 procent

177 af de 275 friskoler, der er medlem af Dansk Friskoleforening, har svaret.

Kilde: Dansk Friskoleforening.

Friskolerne kan og vil løse opgaven

Resultatet er både godt og skidt, mener Peter Bendix, der er formand for Dansk Friskoleforening.

"Jeg er glad for, at 60 procent af friskolerne ikke har måttet afvise elever, for det viser, at friskolerne både kan og vil være med til at løse denne opgave. Men at 40 procent har sagt nej viser, at forældre til børn med særlige behov ikke har et reelt frit skolevalg, og er et udtryk for, at skolerne ikke er garanteret et tilstrækkeligt tilskud til denne opgave", siger han.

Friskoleforeningen har ikke spurgt til, om de 60 procent af skolerne ikke har haft ansøgere med særlige behov, siden de ikke har sagt nej. Men Peter Bendix er sikker på, at samtlige friskoler har haft henvendelser.

"Det er det, jeg hører, og som jeg selv kender fra min tid som skoleleder. Langt de fleste af vores medlemsskoler ligger på landet, hvor der er langt til nærmeste folkeskole, så reelt fungerer de som den lokale skole for forældrene. Samtidig kan friskoler være attraktive for forældre til børn med særlige behov på grund af strukturen og en overskuelig størrelse på både skole og klasser", siger Peter Bendix.

Skolerne må trække 130.000 kroner op af egen lomme

Når friskoler siger nej til elever med behov for specialundervisning, skyldes det økonomi.

"Skolerne får kun dækket omkring 40 procent af de ekstra udgifter til specialundervisning fra en central pulje. Hvis vi går ud fra en timeløn på 400 kroner i 12 timer om ugen i et helt skoleår skal skolerne i gennemsnit trække 130.000 kroner op af egen lomme. Derfor er de nødt til at spørge sig selv, om de har råd til at optage en elev med behov for specialundervisning, og har de ikke det, må de sige nej, for det dur ikke, at de siger ja til en opgave, som de ikke kan honorere", siger Peter Bendix.

Folk omkring folkeskolen kan mene, det er en luksus, at friskolerne har mulighed for selv at vælge sine elever, men sådan ser friskolernes formand ikke på det.

"Hvis en friskole ikke kan få økonomien til at hænge sammen, dør den. Med et gennemsnit på blot 125 elever er vores medlemsskoler nødt til at interessere sig for økonomien, og undersøgelsen viser, at det altoverskyggende problem er, at de ikke har råd til at løfte opgaven med specialundervisning".

Politikerne er nødt til at se på finansieringen

Den centrale pulje til specialundervisning over 12 lektioner om ugen er på 145 millioner kroner, men det rækker kun til at dække omkring 40 procent af friskolernes omkostninger. Puljen tages af tilskuddet til friskolernes almindelige undervisning, så hvis man fordobler puljen, bliver normalundervisningen reduceret med 145 millioner kroner.

"Det er ikke fair, for så skal friskolerne ud at kapre elever for at få økonomien til at hænge sammen. Så bliver det de skoler, der er bedst til at markedsføre sig, som overlever, og det tror jeg ikke, politikerne er interesserede i. Friskolerne er i hvert fald ikke", siger Peter Bendix.

Friskolerne får et tilskud til normalundervisningen på 71 procent af, hvad det i gennemsnit koster at undervise en elev i folkeskolen. Peter Bendix foreslår, at man ændrer finansieringen af specialundervisning, så friskolerne også får 71 procent af det beløb, en specialklasseelev koster på en folkeskole, til sine elever med behov for støtte i mindst 12 lektioner om ugen.

"Politikerne er nødt til at se på finansieringen. Vi kan ikke få svar på, hvad folkeskolerne bruger på specialundervisning, men hvis politikerne ikke vil lave det regnestykke, kan de vælge at afsætte et beløb på finansloven. Det er ligegyldigt, hvordan man gør, bare pengene kommer, så friskolerne har råd til at give specialundervisning, for vi så meget, at friskolerne forholdsvist har fem gange så mange enkeltintegrerede elever som folkeskolerne", siger han.

Friskolerne har ikke haft en dialog om økonomi med ministeren

Friskoleordfører Anni Matthiesen fra Venstre spurgte flere gange i efteråret ind til økonomien omkring friskolernes specialundervisning og har også haft undervisningsminister Christine Antorini (S) i samråd.

Christine Antorini har blandt andet svaret, at hun allerede er i dialog med foreningerne bag de frie grundskoler om en ny model til tilskud for specialundervisning. Det har Peter Bendix svært ved at genkende.

"Ministeren sendte et forslag om at ændre loven om frie grundskoler i høring lige før jul, og vi har været indover forberedelsen af forslaget sammen med embedsmænd i ministeriet. Det må være det, Christine Antorini kalder en dialog, men vi har ikke talt økonomi med hende", siger Peter Bendix.

Hvis lovforslaget går igennem, bliver det muligt for friskoler at lave en særlig specialundervisningsprofil, hvis de har mindst 13 specialundervisningselever. Den mulighed har de ikke i dag.

"Det er godt, men det forandrer ikke den økonomiske udfordring omkring specialundervisningen", siger Peter Bendix.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.141 andre er allerede tilmeldt