Foruden medisterkreering var der blandt andet også krammeleg, kålsnitning og spindelvævsforhindring på programmet.

Den åbne skole: Spejdere rykker ind

I den åbne skoles tegn blev en dags undervisning flyttet udenfor. Det skete på Vadgård Skole i Gladsaxe, da et lokalt spejderkorps kom på besøg og lærte eleverne om trivsel og samarbejde – og hvordan man laver medisterpølse.

Publiceret

GLADSAXE-PORTALEN

Kommunen har oprettet en webportal, hvor skoler kan indhente ogforeninger udbyde tilbud til åben skole-aktiviteter. Der er foreksempel mulighed for at give eleverne introforløb i kampsportenjudo, i cricket eller folkedans.

Der blev ikke kun samarbejdet, men også dystet. Her har nogle elever fået godt fart i stridsvognen. 

Frokost i det fri. 

Sejt. Carsten Petersen kan noget med et bål og en medisterpande.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ministre: Panik ikke over elevflugt fra foreninger

»Årh, det smagte sygt godt, mand«, siger en af eleverne til sin kammerat om den hjemmelavede medister. Det lover godt for det næste hold af de 225 børn, som skal prøve kræfter med disciplinen: Fyld lammetarm op med kødfars, steg det, og spis det.

»Vi lærer eleverne at blive mere selvstændige«, siger spejderlederen Andreas Kleist Svendsen om formålet.

 

Der bliver slået mange reformfluer med et enkelt smæk på denne kolde oktoberdag: Trivslen fremmes, eleverne får masser af bevægelse, og der bliver også sat flueben ved »samarbejde med lokalt foreningsliv«.

Det er et trivselsprojekt for skolen og et rekrutteringsforsøg for spejderne. Det er også første gang, Vadgård Skole samarbejder så mange timer på én dag med en forening, fortæller den faglige leder for indskolingen, Gitte Olsen.

Lærerne ved i udgangspunktet ikke meget mere om dagens spejderaktiviteter end børnene selv, og dermed kan de få en ny rolle, og der bliver plads til en anden relation til eleverne. På den måde kan projektet med spejderne være med til at fremme trivsel og samarbejde, mener Gitte Olsen.

Spejderne henvendte sig selv til skolens mindste klasser i august måned, og de var alle meget positive fra start, husker Andreas Kleist Svendsen.

»De sagde vist bare ja tak til tilbuddet«, siger han.

Private fonde holder hånden under reformen 

Det bekræfter Gitte Olsen. Når en forening selv henvender sig for at stille arbejdskraft til rådighed i en økonomisk attraktiv udgave af kravet om lokalt samarbejde, siger man ikke nej. Det er nemlig også en væsentlig faktor. Dagens arrangement er en billig udgave af den åbne skole.

Spejderne arbejder gratis og håber på afkast i form af flere medlemmer. Redskaberne til at snitte, klatre, kramme og løbe om kap i stridsvogneløb koster ikke meget.

Skolen har også smidt lidt penge i, men ikke mange.

»Det er meningen, at 2-2,5 procent af budgettet skal gå til det (den åbne skole, redaktionen) på et tidspunkt«, siger Gitte Olsen.

»Men det bliver svært at få erhvervslivet med i det. De er hårdt ramt økonomisk, og også skolerne skal spare«, siger hun og glæder sig over, at der er tid til at få den åbne skole rullet ordentligt i gang.

Ingen andre foreninger har henvendt sig til skolen endnu.

Men Gladsaxe Kommune har oprettet en portal til lokale, der er interesserede i et samarbejde med skolerne.

Der kan skolerne indhente tilbud fra foreninger og erhvervsliv.

Vadgård Skole er dog ramt af skolens geografiske placering. Skolen ligger nogle hundrede meter fra Buddinge Station gemt lidt væk på en stille villavej. Akademikernes Boldklub og mange andre af foreningerne ligger et stykke herfra.

Det ligner en succes

Dagens arrangement ser ud til at passe eleverne godt. De griner, hygger sig, stirrer, måber, diskuterer, hjælper hinanden. Der skal jo to til at kramme, når der er krammeleg, og fire til at bære en elev rundt i stridsvognen. Børnene bliver bedre til at samarbejde og ser ud til at leve op til Gitte Olsens ønske for dagen: At fremme trivslen.

Bålet, der steges medister over, har nu fået sig en slapper på et lille minuts tid uden elever omkring sig. Lyden af knitrende flammer bliver dog hurtigt overdøvet af 36 nye, sultne børn.

Eleverne samles foran Carsten H. Petersen, der både er spejder og forælder i skolebestyrelsen. Han står ved medisterposten og byder velkommen.

»I skal nu lave jeres egen medisterpølse«, indleder han.

»Om lidt får I udleveret noget tarm«.

»Aaaaaaaddd«, lyder det fra flere elever.

De går sammen to og to eller tre og tre. En pige med læderjakke smøger ærmerne op og går i gang med at stoppe fars i et stykke tarm, som hendes veninde holder.

Derefter smider de en stor klat margarine på en pande, der har påmonteret et to meter langt håndtag. Medisteren på panden, panden over bålet, og lidt efter er der mad.

Den åbne skole er skudt i gang i Gladsaxe.

Ministeriet: Ulovligt at lade forældre betale 'Den åbne skole'