Bjarne
Nielsen har før skrevet til politikere på Christiansborg, og nu er han aktuel
med et åbent brev til undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) og
uddannelsesminister Christina Egelund (M).
Anledningen er regeringens oplæg til
en ændret folkeskole, som indeholder et ønske om, at PPR går fra brandslukning
til forebyggende arbejde.
Det skal blandt andet ske gennem en ny psykologfaglig
overbygningsuddannelse for lærere og pædagoger.
Bjarne
Nielsen, som har en fortid som ledende skolepsykolog, børne- og ungechef og
formand for Pædagogiske Psykologers Forening, har to konkrete forslag til,
hvordan lærere med en psykologfaglig uddannelse kan være med til at styrke
undervisningsmiljøet i klasserne.
Bjarne Nielsen benævner dem konsekvent
skolepsykologer.
”I
arbejdet med at udvikle et stærkere fællesskab i klassen er der to områder,
hvor skolepsykologen kan spille en vigtig rolle”, skriver han i brevet.
Skolepsykologer
kan styrke miljøet
Bjarne
Nielsen forslår, at der arbejdes målrettet med undervisningsmiljøet i alle
børnehaveklasser og 1. klasser, så der bliver skabt positive vaner for dialog
og samarbejde.
”Der
skal laves konkrete planer for det på skoleniveau i et samarbejde mellem
ledelse, lærere og skolens faglige resursepersoner inklusive skolepsykologen,
og det udmøntes for hver enkelt klasse i et samarbejde mellem lærerteam og resursepersonerne,”
skriver han til de to ministre og nævner igen specifikt, at skolepsykologen
også skal deltage her.
Samarbejdet
indebærer såvel forberedelse som gennemførsel og evaluering, og at
resursepersonerne indgår i alle faser, betoner Bjarne Nielsen.
”Det
vil være muligt at grundlægge en positiv klassekultur i alle klasser, som kan
være temmelig robust i det videre skoleforløb, også selv om nye lærere tager
over. Der skal ligeledes være løbende opbakning fra skolens faglige
resursepersoner”.
Skolepsykologen
kan bistå lærerteamet
Det
andet forslag handler om lærerteamene.
”Det
enkelte lærerteam har en helt central rolle for fællesskabet i klassen.
Desværre ses det ofte, at samarbejdet i overvejende grad består i at give
information til hinanden samt koordinering”, lyder det fra Bjarne Nielsen.
Der
er brug for, at enhver skole målrettet søger at kvalificere alle lærerteam til
at udgøre positive og konstruktive dialog- og refleksionsfora, hvor lærerne har
et fælles ansvar for at løse de udfordringer, som opstår i enhver klasse, mener
han.
”Der
må tilrettelægges en plan for faglig udvikling af alle lærerteam på skolen, og
her kan de faglige resursepersoner inklusive skolepsykologen med stor fordel
medvirke”, anbefaler Bjarne Nielsen.
Samtidig
skal lærerteamet i det daglige kunne inddrage relevante resursepersoner fra
skolen til konkrete drøftelser, ligesom resursepersonerne skal kunne medvirke i
praksis i konkrete forløb.
”Jo
mere det lykkes at få kvalificeret disse to områder, jo stærkere
klassefællesskaber til gavn for flest mulige elever”, sammenfatter Bjarne
Nielsen sine to forslag.
Forståelse
og interesse kan ikke stå alene
Det
er afgørende, at skolepsykologen har viden og forståelse for skolens opgaver og
situation, og at vedkommende arbejder med engagement og interesse sammen med
skolen og dens medarbejdere, fremhæver Bjarne Nielsen.
”De
to første temaer har skolepsykologen automatisk fra sin læreruddannelse og fra erfaringen
med at undervise. De to sidste må antages at være til stede, når vedkommende
har brugt kræfter og resurser på at gennemføre uddannelsen til skolepsykolog”,
argumenterer han.
Forståelse
og interesse kan dog ikke stå alene. Den psykologfaglige uddannelse skal rumme
høj teoretisk og praktisk viden om alle relevante forhold om børns individuelle
udvikling og eventuelle fejludvikling, påpeger Bjarne Nielsen.
”Det
vigtige er, at skolepsykologen har viden og forståelse for at sætte det enkelte
barns situation ind i en sammenhæng eller kontekst. Ingen børn må alene forstås
ud fra en faglig specialist eller for eksempel en diagnose eller ordblindhed.
Derfor skal skolepsykologen uddannes til at forstå systemer, grupper og
institutioners funktion og muligheder for, at de kan indrettes til at klare
flest mulige opgaver, så skolen ikke risikerer at være med til at forstærke
eller ligefrem fremprovokere problemer”.
Skolepsykologen
skal beherske bred viden
Bjarne
Nielsen kalder det et skrækscenarium, hvis for eksempel psykologer eller
psykiatere kun fokuserer på børns individuelle problemer, mens andre primært er
uddannet til at forstå gruppers og organisationers funktion. Her nævner han de
nuværende kandidater i pædagogisk psykologi fra DPU.
”Alle
børn er først og fremmest børn – nogle med særlige vanskeligheder, men de må
altid ses som børn i deres konkrete kontekst. Det skal skolepsykologen kunne,
hvorfor en uddannelse må rumme undervisning primært i pædagogisk psykologi. Det
er også nødvendigt med uddannelse i udviklingspsykologi, klinisk psykologi,
social psykologi og organisationsteori. Hertil kommer en grundig indføring i
specialpædagogik og sammenhængen med almen pædagogik og didaktik”, skriver
Bjarne Nielsen i sit åbne brev.
Alle
med vanskeligheder kan komme i fokus
Alle
disse krav kræver en kandidatuddannelse på to år, erkender Bjarne Nielsen. Til
gengæld vil der være mulighed for, at de 15-20 procent af eleverne, som ikke
har et godt skoleforløb i dag, får et bedre udbytte af undervisningen, og det kan
føre til, at der udskilles færre fra det almene miljø.
”Der
vil samtidig være mulighed for, at fokus ikke primært rettes mod elever med
mulige psykiske vanskeligheder, men at alle elever med skolevanskeligheder kan
blive opprioriteret. Det gælder blandt andre læsevanskeligheder, sproglige vanskeligheder
og omfattende vanskeligheder i alle fag. Skolepsykologen har haft tradition for
at være involveret i disse vanskeligheder, men de er desværre ikke i fokus for
PPR-psykologerne i dag”, skriver Bjarne Nielsen.
Navnet
skolepsykolog vækker genklang
Den
tidligere formand for Pædagogiske Psykologers Forening har før slået et slag
for, at politikerne genindfører begrebet skolepsykolog. Det gentager han i sit
aktuelle brev, hvor han peger på, at det er en alment kendt betegnelse i
befolkningen.
”Autorisationsuddannelsen
til psykolog er lavet for at sikre borgere en vis sikkerhed for kvalitet, når
de skal modtage psykologisk behandling. Skolepsykologer skal ikke behandle, men
skal medvirke til at sikre de 15-20 procent af eleverne den bedst mulige
skolegang. Derfor er skolepsykologens fokus undervisning, elever og skolens
muligheder for at give den bedst mulige skolegang for alle”, skriver Bjarne
Nielsen.
Psykologloven
må derfor have en lille tilføjelse, hvor skolepsykolog omtales - uden
autorisationsret - da det vil gøre det muligt at anvende skolepsykologbegrebet,
tilføjer han.
Psykologer vil have en beskyttet titel
Bjarne
Nielsens synspunkt strider mod Dansk Psykolog Forening, som vil holde fast i
psykologernes titelbeskyttelse.
”Der
har været ønsker om, at lærerne kunne kalde sig ’skolepsykologer’ med den nye
overbygning. Men psykologernes titel er beskyttet, så den går ikke. I bund og
grund handler det om, at vi skal pulje vores fagligheder og styrke det, vi som
psykologer, lærere og pædagoger kan sammen, så vi kan sikre, at hele kæden
hænger sammen for de børn og unge, der har behov for hjælp”, sagde
psykologernes forperson Dea Seidenfaden for 14 dage siden i en nyhed på
foreningens hjemmeside om regeringens folkeskoleudspil.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund har tidligere
fremlagt seks modeller for, hvordan en
psykologfaglig uddannelse til lærere og pædagoger kan skrues sammen:
- Justering af kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi
- Ny kandidatuddannelse
- Erhvervskandidatuddannelse
- Etårig akademisk overbygningsuddannelse
- Masteruddannelse
- Diplomuddannelse
Du kan læse hele Bjarne Nielsens åbne brev her. Indtil videre har ingen
politikere bedt de to ministre om at kommentere indlægget.
