Bjarne Nielsen er ikke en hr. hvem som helst, når det kommer til PPR. Han har været ledende skolepsykolog, børn- og ungechef og formand for Pædagogiske Psykologers Forening - i dag Pædagogisk Psykologisk Forening - gennem 19 år.
Da han trådte tilbage i 2020, skete det med et kritisk blik på PPR’s udvikling. Nu får debatten om en særlig uddannelse til PPR-psykolog igen Bjarne Nielsen til at træde frem.
Han har på skrift henvendt sig til Folketingets uddannelses- og forskningsudvalg, hvor han ud fra en historisk gennemgang af PPR argumenterer for, at folkeskolen har behov for læreruddannede psykologer.
Sagen kort
- I 2004 blev uddannelsen til cand. pæd. psych. nedlagt.
- På initiativ af DLF arbejder en række af skolens parter på et få skabt en professionsfaglig psykolog-uddannelse for lærere og pædagoger målrettet PPR. Uddannelsen skal ikke kunne føre til autorisation som psykolog, da uddannelsen skal føre ind i PPR.
- For en lille måned siden fremsatte Radikale Venstre, Venstre, SF, Konservative og DF et beslutningsforslag om en psykologfaglig uddannelse for lærere og pædagoger. Det er ikke partiernes hensigt, at uddannelsen skal kunne føre til autorisation.
- Dansk Psykolog Forening kalder forslaget for forhastet og mener, at man hellere skal opkvalificere det tværfaglige samarbejde i PPR. Desuden peger foreningen på, at psykolog er en beskyttet titel, som man kun kan opnå via en akademisk uddannelse.
- Børnepsykolog Rasmus Alenkær er enig i, at der er brug for psykologer, som både kender til at undervise og har en teoretisk viden om psykologi. Men han advarer om, at uden autorisation vil det være svært for lærere fra uddannelsen at blive taget alvorligt.
- Den nuværende formand for Pædagogisk Psykologisk Forening, Jette Lentz, er også tilhænger af en ny overbygningsuddannelse for lærere og pædagoger. Hun mener, at fokus i debatten bør være på børnene og på at uddanne til at kunne indgå i det forebyggende arbejde i PPR som rådgivere og forandringsaktører fremfor på titler og titelbeskyttelse
PPR lagde ud med to former for psykologer
Det kommunale PPR blev udviklet i 1972 med centrale krav om tværfaglighed i form af konsulenter med lærerbaggrund på vigtige områder som læsning, adfærd og specialklasser, indleder Bjarne Nielsen.
”Psykologmæssigt var der to ansættelsesmåder. Læreruddannede psykologer blev ansat som skolepsykologer, og psykologer uden læreruddannelse kunne ansættes som kliniske psykologer”, fortsætter han.
Det krævede en kommunal plan for medarbejdernes sammensætning, som skulle godkendes af Undervisningsministeriet.
”Det betød, at alle psykologer frem til psykologloven i 1993 var enten specialist i skolen eller havde klinisk psykologisk uddannelse og erfaring. Fordelingen var omkring tre til en, og hver skole rådede over sin egen skolepsykolog i et tidsrum hver uge”, fortæller Bjarne Nielsen udvalget.
PPR bombet tilbage til før 1972
Efter 1993 blev alle psykologer ansat i stillinger uden krav om særlig specialistviden.
”Alle bliver på et tidspunkt autoriseret, men det er også en generalistuddannelse, så vi nærmer os en situation, hvor der er 1.200 generalistpsykologer ansat i folkeskolen. Der er åbenbart opstået en myte om, at cand. psyk’er automatisk er i stand til at varetage klinisk-psykologiske opgaver med behandling. Det er meget uheldigt for de involverede børn, som har brug for hjælp til at få det bedst mulige udbytte af skolegangen”, skriver Bjarne Nielsen.
Han peger på, at en stor del af de universitetsuddannede psykologer ikke er særligt interesserede i at arbejde i PPR og kun bliver der, indtil de er autoriserede. I stedet bør PPR have psykologer, som vil være med til at udvikle skolen og dens undervisning.
”Der er ikke brug for 1.200 psykologer til at udskille børn til særtiltag. Hvis det er den primære opgave, vil det helt sikkert være en stor fordel at halvere dette antal. Det har bombet PPR tilbage til tiden før 1972, da det også var den primære opgave at udskille børn til særforanstaltninger”.
PPR har brug for tværfaglighed
Bjarne Nielsen ser to store problemer for PPR. Det ene er, at tværfagligheden må genetableres.
”Der må være krav om, at der kan ske et fagligt velkvalificeret samarbejde på PPR, og det kræver, at der er ansat de nødvendige fagpersoner til at løse de opgaver, PPR forventes at varetage. Det er langt fra tilfældet i en stor del af landets kommuner”, skriver han.
I forhold til folkeskolen kræver det, at PPR har læreruddannede konsulenter med undervisningserfaring inden for store områder som læsning, adfærd og specialklasser. Hertil kommer psykologuddannede med erfaring, uddannelse og kompetence på folkeskoleområdet, som kan være hovedpsykolog på skoler, mener Bjarne Nielsen.
”Det store fokus på psykiske vanskeligheder kræver højt uddannede kliniske psykologer, der kan indgå i et tæt samspil med de øvrige faggrupper, så disse problemstillinger også kan blive set i den samlede folkeskolekontekst - og ikke kun som isolerede psykiske problemstillinger iboende det enkelte barn”, lyder det fra Bjarne Nielsen med henvisning til det høje antal børn med skolefravær og autisme.
Psykologer uddanner sig ikke til skolen
Det andet store problem, Bjarne Nielsen peger på, handler om psykologuddannelser.
”Der skulle intet være i vejen for, at dygtige cand. psyk.’er fra et af de fire universiteter vil kunne videreuddanne sig til at blive dygtige psykologer i skolen. Men det sker ikke i praksis, og vi har ventet siden uddannelsen til cand. pæd. psyk. forsvandt i 2004. Det kan folkeskolen og især ikke de 15-20 procent af eleverne ikke vente på ændrer sig”.
Bjarne Nielsen ser to løsninger for sig. Den ene er, at uddannelsen til cand. pæd. psyk. bliver genindført.
”Uddannelsen står i forvejen i psykologloven, så det vil være enkelt. Ulempen er erfaringerne fra tidligere, som viser, at en hel del læreruddannede cand. pæd. psyk’er søgte over i mere behandlingsorienteret arbejde uden for folkeskolen”, skriver han.
Behov for en lille ændring af psykologloven
Bjarne Nielsens anden løsning svarer til et aktuelt beslutningsforslag om at pålægge regeringen at komme med anbefalinger til en psykologfaglig kandidatuddannelse for lærere og pædagoger.
”Det vil sikre målrettede ansøgere i forhold til at engagere sig i folkeskolens og småbørnsområdets arbejde. Det anføres, at det er et problem, at disse kandidater ikke kan autoriseres og dermed risikerer at blive betragtet som B-psykologer. Her glemmer man, at autorisation handler om at give både psykolog og klient garanti for kvalitet”, pointerer Bjarne Nielsen.
PPR yder pædagogisk-psykologisk rådgivning, og det kræver ikke autorisation, da der ikke er et psykolog-klient forhold, vurderer han.
”Til gengæld er det helt nødvendigt, at den nye uddannelse giver mulighed for at kalde sig psykolog, for eksempel skolepsykolog, pædagogisk psykolog eller PPR-psykolog. Psykologtitlen er beskyttet, så det kræver, at Folketinget vedtager en lille ekstra sætning i psykologloven, der tillader dette”, opfordrer Bjarne Nielsen.
