"Vi lever ikke i et land, hvor hver 10. borger ikke kan fungere i fællesskabet, men sådan betragter vi det faktisk på grundskoleområdet, og det er jo helt forkert", siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

Tesfaye klar med fem bud, der skal gøre folkeskolen
mere rummelig

Skolen er blevet for individualiseret i sit elevsyn, og for mange børn er ikke en del af klassefælleskabet. Løsningen er flere lærere med specialpædagogiske kompetencer. Og så skal der tilføres flere penge, lover undervisningsministeren i et stort interview til Folkeskolen.

Publiceret Senest opdateret

Kl. 8.10 - Undervisningen starter.

Kl. 8:14 - Oskar rejser sig.

Kl. 8:17 - Oskar sætter sig ned.

Kl. 8:22 - Oskar forlader klasselokalet.

Kl. 8:29 - Oskar kommer tilbage i klasselokalet og leder efter noget i sin skoletaske.

Opremsningen bliver leveret af børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), der er i gang med at gengive en fortælling, han har fra en forælder til et barn, der er ved at blive udredt.

Ministeren fortæller, at folkeskoleklassen i den forbindelse havde besøg af en person fra forvaltningen, der skulle observere alt, hvad Oskar gjorde i løbet af skoledagen.

”Sådan var hele Oskars dag beskrevet”, afslutter Mattias Tesfaye sin opremsning, inden han overhovedet er nået igennem noterne fra Oskars første lektion.

For ministeren er nået frem til sin pointe. Nemlig at der er et for individualiseret syn på skolens udfordringer.

”Der sad ikke nogen fra kommunen og kiggede på klassen som helhed. Hvis nu de andre 23 elever i klassen sad fuldstændig stille med spidsede blyanter og bare glædede sig til at åbne deres Chromebook og høre på læreren fra kl. 8 til 15, så kan jeg godt se, at det er Oskar, man skal kigge på. Men sådan er det jo ikke”.

”Der er et klasselokale med masser af udfordringer, og dér synes jeg, at blikket er meget individuelt. Vi kigger ikke på klassen som et fællesskab og et læringsrum”.

Mødtes med Lærerforeningens hovedstyrelse

Folkeskolen er blevet inviteret til en længere snak med ministeren i anledning af, at Mattias Tesfaye for nylig deltog på et møde i hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening for med egne ord at høre, ”hvad der rører sig lidt bredere i Lærerforeningen” og ”for at se, hvor uroligt folk sidder på stolene”, når han nævner nogle af sine foreløbige observationer om folkeskolens udfordringer, tilføjer han med et smil.

Med egne ord har Mattias Tesfaye brugt sine første seks måneder i lytteland, siden han skiftede Justitsministeriet ud med Børne- og Undervisningsministeriet.

Folkeskolen er jo et billede på samfundet, og jo flere mennesker, vi mener, der ikke passer ind i folkeskolens almindelige rammer, jo flere mennesker mener vi heller ikke passer ind i samfundet. Det er egentlig det, der provokerer mig mest.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye

Nu er han klar til at tale højt om sine ”foreløbige overvejelser”, og han løfter også sløret for en tidsplan, der hedder, at ”regeringen i løbet af efteråret skal prøve at have fastlagt sin overordnede folkeskolepolitik”.

Inden da vil han gerne diskutere med lærerne, hvordan man får skabt et undervisningsmiljø, hvor alle føler sig hjemme, så det ikke bare bliver ”en sort/hvid diskussion af, hvorvidt børn skal inkluderedes eller ekskluderes”.

”Jeg er ret overbevist om, at vores fokus skal flyttes fra en konstant vurdering af, om det enkelte barn er unormalt, henimod hvordan vi får skabt et klasserum, der er i stand til at rumme, de mennesker der nu en gang bor i skoledistriktet”, siger han.

”Vi lever ikke i et land, hvor hver 10. borger ikke kan fungere i fællesskabet”

Undervisningsministeren går så langt som at sige, at det provokerer ham, at flere og flere børn visiteres til specialundervisning.

”Folkeskolen er jo et billede på samfundet, og jo flere mennesker, vi mener, der ikke passer ind i folkeskolens almindelige rammer, jo flere mennesker mener vi heller ikke passer ind i samfundet. Det er egentlig det, der provokerer mig mest”.

”Alle kan ikke være en del af almenområdet, men lige nu nærmer vi os, at 10 procent segregeres. Vi lever ikke i et land, hvor hver 10. borger ikke kan fungere i fællesskabet, men sådan betragter vi det faktisk på grundskoleområdet, og det er jo helt forkert. Vi lever jo med en nabo, der lige synes, at hækken skal klippes lidt højere eller lavere, og så finder vi ud af det, og det skal vi også i folkeskolen”, siger Mattias Tesfaye.

Skolen og Anders And skal lære børn at læse

Mattias Tesfaye er indtil videre kommet frem til, at han ser et behov for fem indsatser. Den første indsats præsenterer han som et direkte svar på, hvad han synes om, at den internationale læseundersøgelse Pirls for nylig viste, at der er blevet flere svage læsere i de danske 4.-klasser.

”Jeg er ikke så interesseret i den marginale skydning, der gør, om vi lige scorer det ene eller andet point i en international test. Det der bekymrer mig mest er, at læseglæden er faldet markant”, siger han.

Det peger ifølge ministeren både ind i elevernes skole- og fritid.

”Det fortæller noget om et familieliv og et skoleliv, der ikke har formået at åbne læseglæden op. Jeg plejer at sige, at skolen lærer eleverne om bogstaverne, men Anders And lærer dem at læse. Du kan lære om teknikkerne i skolen, men hvis ikke du får glæden ved det og har lyst til at gå hjem og bladre i en Jumbobog, så får du ikke nok kilometer i benene til at få tekst og litteratur ordentligt ind”.

Elever skal løftes via intensive læringsforløb

Som modsvar på den voksende gruppe af svage læsere har ministeren en helt konkret indsats inspireret af Reformkommissionen.

Kommissionen foreslog nylig at afsætte 650 millioner kroner til intensive læringsforløb på alle klassetrin til elever, der har svært ved dansk og matematik. En ide ministeren kalder meget interessant.

”Jeg synes, at det vil være en interessant retning at gå i erkendelse af, at børn udvikler sig forskelligt, og du skal bruge dansk og matematik i alle fag for at kunne følge med. Jeg mener, at det er problematisk, at vi i dag forudsætter, at alle i klassen fx knækker læsekoden nogenlunde samtidig. Det er der bare nogen, der først gør et år eller to senere end de andre. Det er ikke, fordi der er noget galt. Det er bare sådan, det er”, siger han.

Konkret forestiller Mattias Tesfaye sig, at man "en gang imellem” kunne trække elever, der har brug for et løft, ud af klassen for at give dem ”en guldvask i fx intensiv matematik eller dansk med henblik på, at de hurtigst muligt får indhentet deres klassekammerater”.

Ikke være afkoblet fra klasseundervisningen

Undervisningsministeren understreger, at det er vigtigt, at de pågældende elever ikke skal kobles fra deres klasse, og derfor er det også vigtigt, at de intensive læringsforløbene tager udgangspunkt i elementer fra klassens almindelige undervisning.

”Det er vigtigt, at de ikke læser tekster, der er afsondret fra resten af deres undervisning. Man kunne fx tage de tekster, de sidder med i historie, kristendom eller madkundskab og så arbejde intensivt med dem”.

Hvis ideen skal realiseres, vil det koste mange penge, lyder det fra ministeren.

”Men det er noget af det, vi sidder og kigger på. For Pirls fortæller mig, at den gruppe, der har sværest ved at læse, bør have lidt ekstra kærlighed”.

Betyder det, at I er klar til at give skolerne penge til den opgave?

”Ja, men det er rigtigt mange penge, så derfor skal det lige tænkes rigtigt grundigt igennem. Hvis vi giver hvert 10. barn i den danske folkeskole mulighed for at blive trukket ud to lektioner om ugen, koster det en halv milliard”, siger han og tilføjer, at han har fundet ud af, at det generelt kræver meget store udskrivninger, hvis der skal laves nye indsatser i skolen.

”Jeg er vant til at arbejde med udlændingepolitik, og dér kan politiske tiltag godt rydde forsiderne i ugevis, selvom de kun koster 250.000 kroner at gennemføre, fordi der er tale om få mennesker. På folkeskoleområdet er det enorme summer. Så alting skal tænkes grundigt igennem, inden vi prioriterer”.

”Men der skal bruges ekstra penge på folkeskolen”, slår undervisningsministeren fast.

Efter- og videreuddannelsesprogram

Intensive undervisningsforløb er ikke det eneste forslag, ministeren henter fra Reformkommissionen.

Ifølge kommissionen bør der etableres en overbygningsuddannelse for lærere og pædagoger, der skal gøre dem i stand til at arbejde som pædagogisk-psykologiske vejledere.

”Inden vi poster endnu flere penge i psykologer, psykiatere og psykofarmaka, vil jeg gerne have, at vi prøver at hjælpe flere, der er ansat i den almindelige folkeskole med måske at have nogle psykologfaglige kompetencer. Så jeg er glad for ideen om, at man skal kunne videreuddanne sig til – man må ikke kalde det skolepsykolog, fordi man ikke får autorisation som psykolog - men jeg tror, at de fleste vil forstå, hvad jeg mener”, siger han.

Mattias Tesfaye ser for sig, at der kunne udvikles et landsdækkende uddannelsesprogram.

”Det skulle sikre, at der på alle lærerværelser sidder en håndfuld mennesker med den nyeste viden om nogle af de mest gængse udfordringer, der kan være med elever i den danske folkeskole. For så er det ikke en ekspertise, man skal hente hos forvaltningen, men noget der er tilgængeligt i lærerkollegiet”, siger han og understreger, at formålet ikke vil skulle være at ”pege enkelte elever ud, men i stedet at kunne tage hensyn til elevernes forskelligheder”.

Vil have fagenes praktiske sider frem

Ministeren understreger også flere gange, at han har ”stor fidus” til, at de nuværende læreplaner skal ændres, så de i langt højere grad end i dag ”får fagenes praktiske sider frem”.

”Jeg tror på, at sådan en undervisning vil kunne inkludere flere børn i undervisning. For det vil gøre undervisningen mere relevant for børnene, så de kan forstå, at der er mening med galskaben. Og praktisk behøver ikke betyde, at man kan slå søm i et bræt”, siger han.

Som eksempel peger han på et forløb, han tydeligt husker fra sin egen skoletid. Her havde klassen i tysk først set den tyske klassiker 'Christiane F.' om en tysk kvinde, der kæmpede med et stofmisbrug i sine teenageår.

”Herefter fik vi besøg af en tidligere misbruger. Hun satte sig på katederet og fortalte om sit liv som misbruger. Det startede med en joint og sluttede med, at hun stak sig selv i armene. Det kan jeg huske den dag i dag. Jeg betragter ikke det som undervisning på et lavere niveau, men bare at det er mere varieret og mere vedkommende, at der lige pludselig sidder en på katederet, som har gået på din egen skole, og hun er ikke ret meget ældre end ens egen storebror, og hun fortæller om sit liv, som ligner det, man lige har set i en film fra Vestberlin”.

Vi har for travlt, når eleverne starter i skole

På sin rundtur til en række skoler som ny minister har Mattias Tesfaye også fået øje på, at elevernes skolestart indledes med for mange og for store skift.

”Der er for mange skift i skolestarten. Da jeg gik i børnehaveklasse, handlede det meget om at lære at gå i skole; At kunne stille sig op i en kø, række hånden op og fungere i et klasselokale. For det er jo helt anderledes end at gå i børnehave”, siger han.

Ifølge ministeren er overgangen fra børnehave til skole så stor, at den formentlig kun overgås i størrelse af at blive forældre.

”Det er svært rigtigt at sætte sig ind i, hvor vanvittig en omvæltning det må være. Og det beder vi børn om at gøre ad flere omgange på ret kort tid”, siger han.

En løsning er ifølge Mattias Tesfaye at skrue ned for de faglige ambitioner i børnehaveklassen. For i dag har ”vi har for travlt med at komme hen til vokalerne og konsonanterne, før vi får det grundlæggende på plads”, som han siger.

”Når jeg besøger 0.-klasser i dag, bliver jeg overrasket over, hvad de laver. For de laver jo det, jeg selv lavede, da jeg gik i 1. og 2. klasse. Måske har vi lidt undervurderet værdien af, at man skal lære at tage imod beskeder, række hånden op, at være en del af et fællesskab, og at man en gang imellem skal holde sin kæft, fordi der er en anden, der taler. Det er jo hele forudsætningen for, at læringsrummet fungerer de næste ni år”.

”Man kan ikke bare beslutte sig til, at klassen som et fællesskab bliver konstitueret. Det skal man indøve”, siger han.

Relationer er vigtigere end kompetencedækning

Og det fører naturligt videre til ministerens femte bud på en justering, der kan gøre skolen bedre til at rumme flere elever.

For på baggrund af sin tur rundt i Skoledanmark er Mattias Tesfaye kommet frem til, at de små elever har for mange forskellige lærere at skulle forholde sig til.

”Børnene møder virkelig mange forskellige voksne i de mindste klasser, fordi der er et krav om kompetencedækning. Jo ældre børnene bliver, desto vigtigere er det, at lærerne er linjeuddannede".

"Men jeg synes faktisk, at det er vigtigere, at børnene får opbygget nogle stærke relationer i de små klasser”, siger han.

Varsler ingen big bang-reform

Du har tidligere sagt, at der ikke er brug for en ny reform, men du peger alligevel på en række ændringer. Hvor stor en politisk aftale forestiller du dig?

”I første omgang ser jeg frem mod, at regeringen fremlægger sin politik til efteråret, som vil indeholde mange af de elementer, jeg nævner her. Men jeg forestiller mig ikke en big bang-reform. Jeg har ingen ambitioner om, at det hele pludselig ser helt anderledes ud fra skoleåret 2024/25”.

Planen er ”stille og roligt” at få diskuteret elementerne igennem, blandt andet i partnerskabet Sammen om Skolen. Og at få lagt en plan for, hvordan elementer så implementeres bedst muligt.

”Det siger jeg ikke bare, fordi Socialdemokratiet har brændt sig på at lave en stor reform. Det er også, fordi der helt generelt er der nogle udfordringer i den offentlige sektor. Folkeskolereformen er jo bare én af mange beslutninger i de seneste årtier, hvor vi kan kigge tilbage og se, at det ikke gik helt som forudsagt. Og jeg tror, at udfordringerne er, at virkeligheden er kompleks”.

Derfor kan der ifølge undervisningsministen blive behov for en implementeringsplan, hvor nogle af elementerne i første omgang vil være forsøg.

”I stedet for bare at sige at alting er fuldstændig anderledes fra august, tror jeg mere på at sige, at nu kører vi med intensive læringsforløb, eller nu skal vi have det, jeg ikke må kalde for en skolepsykologuddannelse".

”Og så tror jeg også på, at vi fx griber målrettet ind i timefordelingen i udskolingen og måske har et andet forløb, hvor vi har ordentlig tid til at kigge på 0.-klasser og diskutere de forskellige elementer i bund, og så måske starte med en plan med nogle forsøg, så vi får tid til at få det evalueret og løbende får det implementeret”.

Powered by Labrador CMS