Forskning

Omkring 60.000 elever er netop begyndt i børnehaveklasse. I børnehaveklassen er 98 procent elever inkluderet i den almindelige undervisning. Men der er god grund til at være opmærksom på de elever, der har en kombination af udfordringer, viser en ny undersøgelse fra Vive.
Omkring 60.000 elever er netop begyndt i børnehaveklasse. I børnehaveklassen er 98 procent elever inkluderet i den almindelige undervisning. Men der er god grund til at være opmærksom på de elever, der har en kombination af udfordringer, viser en ny undersøgelse fra Vive.

Ny undersøgelse: Mistrivsel ved skolestart giver elever dårligere fremtidsudsigter

Har børn på syv år mange udfordringer ved skolestarten, stiger risikoen for, at de klarer sig dårligt senere i livet. Det dokumenterer en ny undersøgelse fra Vive. Analytiker opfordrer til særlig opmærksomhed på sårbare børn ved skolestart.

Publiceret
Analytiker Asger Graa Andreasen har været med til at udarbejde rapporten "Trivselsudfordringer ved skolestart - Et langtidsperspektiv.
Analytiker Asger Graa Andreasen har været med til at udarbejde rapporten "Trivselsudfordringer ved skolestart - Et langtidsperspektiv.

Bag om undersøgelsen

Analysen om trivselsudfordringer ved skolestart er baseret påVives børneforløbsundersøgelse, hvor man har fulgt etrepræsentativt udsnit af børn, som er født i efteråret 1995.Børnene har været fulgt gennem seks interviewrunder. 4875 mødre harsvaret på seks spørgsmål om skolestartsudfordringer, da børnene varsyv år gamle. Rapporten følger gruppen af børn i registre iDanmarks Statistik frem til de bliver 22 år.  Find analysenvia link under denne artikel. 

Analysen er en del af Egmont Fondens rapport "Når store bliversmå", som sætter fokus på skolestart. 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hænger børns trivselsudfordringer i forbindelse med skolestart sammen med, om de senere som unge gennemfører en ungdomsuddannelse og med deres beskæftigelsessituation som unge voksne? 

Det har analytiker ved det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd Vive Asger Graa Andreasen været med til at undersøge. Rapporten "Trivselsudfordringer ved skolestart - Et langtidsperspektiv" indgår i Egmontrapporten, som i år har fokus på skolestart. Egmontrapporten udkommer i dag. 

Men er det skolen, der gør en forskel - er de her børn ikke allerede sårbare, inden de kommer i skole?

"Det kan den her undersøgelse ikke sige noget om. Det er nok tilfældet, at en stor del af de her børn kommer i skole med udfordringer, de også havde før skolestart. Vi kan se, at der er en større andel med kombinationer af udfordringer ved skolestart, som også har socio-emotionelle udfordringer, der ikke kun knytter sig til skolesituationen. Det undersøgelsen viser er, at det er dem, som har kombinationer af udfordringer, som er særligt udsatte. Det er det, som er opsigtsvækkende". 

Hvordan kan det være opsigtsvækkende, at børn med tidlige udfordringer klarer sig ringere end børn uden udfordringer?

"Det her er en af de første undersøgelser, der tager det rigtig lange perspektiv og siger, at allerede ved skolestarten kan man se, at der er spor, der sætter sig på den lange bane. Selv om vi kontrollerer for baggrundsvariable er der stadig stor forskel på udfald på den lange bane mellem børn med og uden kombinationsudfordringer ved skolestart".

Kan det ikke handle om andre forskelle som forældrenes uddannelse, skilsmisse eller sygdom?

"I vores analyse er vi i stand til at korrigere for sådanne baggrundsvariabler. Vi tager højde for familiens socioøkonomiske status, familietype, om mor eller far en psykiatrisk diagnose, barnets alder ved skolestart, om barnet har en diagnose og barnets socio-emotionelle udfordringer ved tre års alderen. Vi kan se, at de forskelle, der er, gælder selvom vi korrigerer de her faktorer. Men der kan være andre ting, som vi ikke har kontrolleret for - eksempelvis uheldige udviklingstræk tidligt i barnets liv eller konflikter i familien".

Hvilke udfordringer i skolestarten har betydning senere i livet?

"Det er kombinationer af udfordringer, som har betydning. Vi kan se, at de mest hyppige er, om man har psykiske udfordringer, oplever koncentrationsbesvær eller oplever konflikter med kammeraterne.

Hvad kan man bruge undersøgelsens resultater til?

 "Resultaterne understreger vigtigheden af ikke kun at sætte ind over for sårbare børn med sprog- og tale problemer, men også, at man skal sætte ind over for dem, som har koncentrationsudfordringer, psykiske udfordringer og konflikter med kammerater. Der er enkelte børn, der oplever enkelte problemer ved skolestart, men man skal være særligt opmærksomme på dem, som har kombinationsudfordringer. For det er dem, som har en større sandsynlighed for at klare sig dårligere i uddannelses- og beskæftigelsessystemet senere hen".

 Hvad skal gøres anderledes?

"Hvis man skal bruge den viden, vi har fremskaffet, så skal man lytte til de bekymrede mødre. For de har en ret god fornemmelse af deres børns trivsel og udfordringer. Vi skal simpelthen have mere fokus på de elever, der har kombinationsudfordringer. Det kræver måske flere voksne i rummet. Det er et langt sejt træk, og der er allerede fokus på særligt udsatte, men den her viden kan bruges til at understrege vigtigheden af indsatsen".

Hvem skal gøre noget anderledes?

"PPR og skolepædagogerne kan være nogle af dem, der skal være opmærksomme på, at problemer ved skolestart ikke bare er noget, som skal overstås. Der er nogle børn, som blot oplever enkelte udfordringer med at tilpasse sig. De skal nok klare sig. Men der er også en gruppe af børn, som har kombinationsudfordringer og som er særligt sårbare".

Læs mere

Vive-rapporten: Trivselsudfordringer ved skolestart - Etlangtidsperspektiv

Powered by Labrador CMS