Der er fri adgang til selv at partere en høne, men eleverne betakker sig. De vil hellere se på. Efter et øjeblik erklærer Jonas dog, at han er klar til at undersøge sådan en hanekylling nærmere. Han får rullet ærmerne op, tager engangshandsker på og bøjer sig over dyret. Naturvejleder Elsebeth Holm er i gang med hønen og instruerer ham i, hvordan han lige så forsigtigt kan rive brysthuden op og komme ind til kødet.

"Er det halal?", spørger en elev.

"Hvordan har du aflivet dem?", vil en anden vide.

Og nej, hønsene er ikke halal. De er aflivet med CO2. Elsebeth Holm har en hvid plasticspand med låg, hvor hun afliver høns med kuldioxid fra fysiklokalet.

Foruden Oasen med plads udenom, et bålhus og en masse grej, så har skolen faglokaler til både fysik/kemi, biologi og natur/teknologi.

Udeskole er prioriteret højt her. 90 procent af eleverne er tosprogede, og lærerne har meget fokus på arbejdet med begreber, ord og oplevelser.

Blodfattig høne

Blodfattig høne

Udskolingsklassen undrer sig over, at det egentlig ikke er mere blod i sådan en høne. Eleverne med fisken kommer ind og er med til gennemgangen af dyregrupper. De taler om fugle, der har fjer. Så også pingviner er fugle.

Eleverne kan komme på musvit, solsort, papegøje, and, måge og dompap foruden høns. Af fisk nævner de rødspætte, makrel og tun. De taler om afgangsprøven, og en af lærerne driller med, at de skal dissekere en elefant til prøven. De griner.

Hvad skal der til, for at det er tale om et pattedyr?, spørger Elsebeth Holm.

Efter lidt tid råber en elev "mælk". Og ja, det er rigtigt. De føder levende unger, der kan die hos moderen.

Inde i Oasens lokaler har hun stillet et udstoppet pindsvin. En af eleverne prøver flere gange forsigtigt at ae det.

"Kan det skyde piggene af ligesom et hulepindsvin", spørger en dreng.

Nej, men en af lærerne tjekker lige den med hulepindsvinet. Det kan tabe piggene, men ikke skyde dem af, forklarer Google.

Oasen huser en strømpebåndssnog og et par store snegle. De kigger på sneglehuse og på en ham fra snogen. De taler om nogle dyrs måde at beskytte sig på, og hvordan deres fødder er udviklet over lang tid til at fungere rigtig godt netop i det terræn, som dyrene bor i.

"Hvad har I undret jer mest over i dag", spørger Elsebeth Holm.

"At hønsetarmen er så lang", siger en pige.

Elsebeth Holm forklarer, at vores tarme også er meget lange. At de ville gå helt hen til hjørnet af lokalet, hvis de blev strakt ud, ligesom hun gjorde med hønens tarm.

"I dag har vi prøvet at være nysgerrige, vi har åbnet nogle dyr og kigget på dem. Det er vigtigt at undersøge ting", lyder slutbemærkningen fra Elsebeth Holm.