Engang stod den mundtlige fortælling helt centralt i skolens hverdag. Læreren var vant til at formidle det faglige gennem historier med alt, hvad det narrative rummer af konflikter, overraskende vendinger og forløsende slutninger. Men de såkaldte undervisningsteknologier har gennem de sidste 20-30 år sendt lærerens mundtlige fortælling på pension, og de færreste lærere er i dag på hjemmebane, hvis der skal fortælles mundtlige historier i klassen.

Fortælletid.dk er en portal, der prøver at kompensere for dette, med mere end 1.000 videoer med mundtlige fortællinger. Portalen er delt ind i tre såkaldte kanaler: til indskoling, mellemtrin og udskoling, og på hver kanal ligger der fortællinger til langt de fleste af folkeskolens fag og områder. Således er der for eksempel til historie på mellemtrinnet mulighed for at opleve fortællinger om alt fra overfaldet på Lindisfarne til slaget på Fælleden.

Jeg kan ikke fagligt vurdere alle de fortællinger, der ligger til fagene. Men jeg har kigget på enkelte af fortællingerne, og mit overordnede indtryk er, at der er valgt dygtige og veltrænede formidlere, der er godt inde i stoffet, og som ved brug af stemmens og kroppens registre får stoffet til at fremstå fængende. Folkene bag portalen fortæller da også, at fortællerne er erfarne formidlere: Præster fortæller bibelhistorierne til kristendom, folk fra Den Blå Planet åbner for fortælleposen i natur/teknik og så videre. Men også folkeskolelærere har været leveringsdygtige.

At det er trænede fortællere, mærker man klart: Der er masser af stemme, krop, gestik og mimik i spil. Man kan diskutere valget af en helt neutral sort baggrund til alle fortællingerne: På den ene side står selve fortællingen klart frem, men på den anden side ville blot et enkelt stillbillede knyttet til fortællingen måske have styrke den samlede kommunikation og give mere visuelt liv.

Men lad mig kaste et nærmere blik på materialerne til dansk, som er det område, jeg kan sige mest om. I omfang er det imponerende, hvad der er bragt sammen af mundtlige fortællinger. Et sjus vil være, at der til det samlede danskfag ligger op mod hundrede videoer. Det betyder selvfølgelig, at der er mange forskellige fortællere, og de er gribende og medrivende. Variationen i udtrykkene er i sagens natur stor, men det kan ses som en styrke, fordi det viser eleverne, at man kan fortælle mundtligt på mange måder.

Fortryllelsen, der opstår, når fortæller, fortælling og publikum møder hinanden i et fælles nu, kan en videooptagelse imidlertid ikke levere. På en måde er det paradoksalt at skulle opleve mundtlige fortællinger gennem en skærm, og læreren bør overveje setuppet omkring elevernes oplevelse: Skal de sidde derhjemme hver for sig? Skal de se og høre det i undervisningen? Fælles eller individuelt?

Naturligt nok er den mundtlige fortælletraditions genrer altdominerende: fabler, legende og sagn fylder mest, mens nyere former for mundtlige genrer er mindre bredt repræsenteret. Til udskolingen er der enkelte videoer med nyere lyrik og poetry slam, men med et ret snævert udbud af forskellige fortællere. Kanonforfatterne har deres eget lille hjørne i udskolingskanalen med for eksempel Herman Bangs "Den sidste balkjole". Her skal læreren imidlertid være opmærksom på, at det netop er fortællinger og ikke oplæsninger: Det er fortællerens udgave af de klassiske tekster, som eleverne kan møde.

Nabosprogene er også til stede: Her er fortællinger fra alle de nordiske lande inklusive Island på islandsk. Det sidste kan være eksotisk, men ikke et område, som eleverne strengt taget skal arbejde med. Til gengæld er det glimrende at kunne høre norske "Askeladden" fortalt på norsk.

En stor del af fortællingerne er ledsaget af undervisningsmaterialer. I forslagene til arbejdet med fortællingerne er der mange gode idéer og fint, kortfattet baggrundsmateriale. Men der er også en tendens til, at opgaverne er meget individualiserede, og det grafiske layout på medfølgende slides er lidt tamt.

I grunden tænker jeg, at fortælletid.dk ville stå sig bedst med alene at være en righoldig kilde af mundtlige fortællinger, som gerne måtte vokse i årene fremover. Lærerne ville så selv kunne se, hvordan de enkelte fortællinger ville kunne bruges. For der er mange mulige stier gennem materialet, og fortællingerne vil kunne passe ind drypvis som elementer i en bred vifte af undervisningsforløb.

Fortælletid.dk’s reservoir af mundtlige fortællinger er i det hele taget imponerende og kan bane vejen for mere plads til den mundtlige fortælling i skolen. Det er altså et kærkomment projekt, som dog ikke bør blive en sovepude for læreren: Det er stadig vigtigt at huske den levende og kropsliggjorte fortælling i det fælles nu. Den kan kun læreren skabe i den enkelte klasse.