”Jeg er glad for, at det faldende børnetal ikke har betydet færre voksne i undervisningen”.

Ordene kommer fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i en nyhed på ministeriets hjemmeside, hvor de fremgår, at den såkaldte lærermilliard "har haft en positiv betydning".

Konklusionen bygger på en ny opgørelse fra ministeriet og KL, der viser, at der siden tilførslen af lærermilliarden er kommet flere lærere i forhold til antallet af elever i folkeskolen.

Pengene blev tildelt under den daværende Socialdemokratiske etpartiregering, der sammen med et rødt flertal i december 2019 afsatte 550 mio. kr. i 2022 og 807 mio. kr. hvert år fra 2023 til at ansætte flere lærere for.

Det fulde beløb har altså været tildelt til kommunerne i snart to fulde skoleår, og det er på baggrund af de nyeste tilgængelige data fra skoleåret 2023/2024, at ministeriet og KL bygger konklusionerne på.

Folkeskolen kunne ellers for over et år siden fortælle, at antallet af lærere på et enkelt skoleår fra 2022/2023 til 2023/2024 faldt med tæt på 1.000 lærere målt på fuldtidsstillinger.

Men når nedgangen sammenholdes med et tilsvarende større fald i antallet af elever, viser opgørelsen, at der er blevet færre elever per lærer.

Ministeriet skriver, at der i gennemsnit var 12,1 elever per lærer i skoleåret 2018/2019. Det tal var faldet til 11,7 elever per lærer i 2023/2024.

I ministeriets nyhed er det en tilfreds minister, der desuden påpeger, at skolerne udover pengene til flere lærere har fået mere frihed til, hvordan de vil bruge pengene.

”Uanset hvordan man lokalt vælger at bruge de ekstra lærerkræfter, er jeg ikke i tvivl om, at det kommer børnene til gode”, lyder det fra Mattias Tesfaye. 

Formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg Christina Krzyrosiak Hansen (S) mener, at opgørelsen er udtryk for, at ”der er kommet flere lærere om børnene og kortere mellem kollegaerne”.

”Det viser, at det er et område, som vi i høj grad prioriterer i kommunerne”, siger hun i ministeriets nyhed.