”Vi vil jo vældig gerne have forvaltningen som medspillere, og det er de også i vidt omfang, men der sker tit nogle kortslutninger. Så vi har været nødt til at understrege, at der er ytringsfrihed, også for offentligt ansatte. Vi vil gerne have det råbt fra hustagene, og et hyrdebrev er måden vi kan gøre det på”.

Sådan siger Gorm Anker Gunnersen, der sidder i børne- og ungdomsudvalget i København for Enhedslisten. 

Sammen med Venstre har hovedstadens største parti Enhedslisten et forslag med på et møde i udvalget onsdag eftermiddag. De to partier mener, at børne- og ungeforvaltningen skal udarbejde et hyrdebrev, ”der kort og præcist opridser de vide rammer for deres ytringsfrihed”, og det brev skal sendes til alle ansatte i forvaltningen. 

Hyrdebrevet skal udarbejdes af forvaltningen selv, og politikerne i udvalget skal godkende det, før det sendes ud.

Ansatte må ikke være bange for at råbe op

Forslaget kommer på baggrund af en række sager, som har ”skabt tvivl hos blandt andre Københavns lærere om, hvor langt deres ytringsfrihed rækker, og om det at udtale sig kritisk i relation til deres arbejde kan få ansættelsesretlige konsekvenser”, hedder det i motivationen for indstillingen. 

Overfor Folkeskolen uddyber Gorm Anker Gunnersen:

”København er en kommune, hvor der er langt mellem politikere og ansatte. Vi har brug for at de ansatte kan melde til os, hvis de ser problemer. Vi kan mærke, at den er gal. Der er en række skoler, hvor vi vedholdende kan mærke, at der ikke er en åben samtale, og hvor folk putter sig”, siger han.

Ø: Lærernes erfaringer er vigtige for os

Han fortæller, at han og de andre forslagsstillere ser det som et stort problem, hvis lærere, pædagoger, sundhedsplejersker, psykologer, socialrådgivere og andre medarbejdere ikke tør at råbe op, hvis de oplever, at noget på deres arbejdsplads ikke er, som det bør være. 

For det er medarbejderne, der tydeligst ser, hvordan børnene har det i kommunens skoler og institutioner. Og den viden er vigtig for politikerne, forvaltningen og offentligheden, siger han.

”Skoleledere har en meget vidtgående ledelsesret, og der skal være mulighed for, at de får tilbagemeldinger fra deres personale, også selv om tilbagemeldingerne skulle være ubekvemme”, understreger Gorm Anker Gunnersen. 

”Sådan er demokratiet, og hvis vi skal skabe en skole baseret på åndsfrihed og folkestyre, som der står i formålsparagraffen, så må vi presse på for, at den åndsfrihed også gælder skolens personale”, tilføjer han.

Lærerformand roser initiativet

Formand for lærerne i København Katrine Fylking glæder sig over initiativet, fortæller hun.

”Det er vigtigt med en klar udmelding efter de sager, der har været. En politisk udmelding er vigtig, så det er rigtig godt, at partierne tænker på det” siger hun.

At det er forvaltningen, der skal udarbejde et hyrdebrev til sig selv, ser hun ikke noget problem i.

”Det er politikerne, som tager ansvaret og pålægger forvaltningen at gøre det. Det er godt at se, at der er partier, der tager ansvaret som arbejdsgivere for forvaltningen på sig”, siger hun og tilføjer:

”Det er vigtigt at få sendt et tydeligt signal, og at der bliver slået hårdt ned, hvis der er steder, hvor ytringsfriheden er blevet begrænset. Der er regler om ytringsfrihed, som alle ansatte skal kende til, og det virker som om, der lige nu er stor usikkerhed om de regler”, lyder det fra formanden for Københavns Lærerforening. 

Kommunens børne- og ungdomsforvaltning oplyser til Folkeskolen, at man ikke har nogen kommentarer til forslaget, udover at man afventer den politiske proces.

De to forslagsstillende partier kan ikke i sig selv mønstre et ikke flertal i udvalget. Men på forhånd oplyser Rasmus Steenberger fra SF, at partiet bakker "fuldt op om initiativet". 

"Der er brug for, at alle ved, at deres ytringer er værdsatte, fordi kun når de ansatte deler deres oplevelser, kan vi lære af dem og løse problemerne. Det skal være trygt og ukontroversielt for alle medarbejdere at ytre sig", skriver han i en sms til Folkeskolen.