Fra den 1. august 2018 skal alle elever have vurderet deres praksisfaglighed, som en del af den obligatoriske uddannelsesparathedsvurdering.

Det fremgår af et lovforslag fremsat af regeringen og Dansk Folkeparti, som i dag blev behandlet første gang i Folketinget. Der er altså allerede flertal bag forslaget.

På trods af, at der på tværs af folketingssalen var opbakning til ideen om at sætte fokus på de praksisfaglige dimensioner af fagligheden, var der også bred enighed om, at lovforslaget og processen bag var uskøn:

Mattias Tesfaye fra Socialdemokratiet holdt den første ordførertale. Han tilsluttede sig ideen om, at skolen ikke kun skal lære eleverne at læse og skrive. Men mens grundideen er fornuftig, kunne han ikke forstå, at det er blevet fremsat på så smalt grundlag. Og han undrede sig desuden over, at det blev fremsat sideløbende med forhandlinger i folkeskoleforligskredsen, hvor man er i gang med at diskutere, hvordan udskolingen kan få mere fokus på det praksisfaglige område.

"Vi forventer at blive enige om en ændring af udskolingen, der netop skal give bedre mulighed for at vurdere den praktiske dimension", sagde Mattias Tesfaye.

Dansk Folkeparti, Venstre Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, der alle har været med til at stille forslaget bakkede naturligvis op om forslaget.

Høring: Praksisfaglig vurdering kan stjæle lærernes tid

Kritiske høringssvar

Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten havde "stor sympati for tanken", men Enhedslisten synes, uddannelsesparathedsvurderingen og vejledningen er trukket i en forkert retnings siden den seneste erhvervsuddannelsesreform, hvor vejledningen blev skåret ned.

Sølvhøj opremsede en række kritiske høringssvar:

Skolelederne frygter, at det kan blive et unødvendigt og bureaukratisk forslag.  Lærerne at det ikke biddrager med noget nyt udover ekstra arbejde og mere bureaukrati for lærere og UU-vejledere.

Danmarks Vejlederforening er bekymret for, at grundskolens fagrække i udskolingen ikke giver tilstrækkeligt grundlag for at bedømme elevernes praksisfaglighed, og at underviserne her ikke har reelle muligheder for at afgive en begrundet bedømmelse af eleverne. Bedømmelserne kan derfor blive præget af tilfældigheder, skøn eller forforståelser af eleverne.

UU-Danmark havde svært ved at se, hvad der skal vurderes og især hvem der skal gøre det. Er det skolen eller UU, der har ansvaret for vurderingen og med hvilken baggrund skal vurderingen foretages?

"I hele skoleverdenen er der massiv kritik af den måde, man har udformet forlsaget på. Vi er tilhængere af den praksisfaglige dimension, derfor ærgrer vi os over udformningen - og ummiddelbart kan vi ikke støtte forslaget", sagde Jakob Sølvhøj.

Praksisfaglig elevvurdering begejstrer og bekymrer

Bør blive skarpere

Det Radikale Venstre var som udgangspunkt positive over for forslaget - men de vil gerne inviteres til forhandlinger i forhold til selve udformningen af lovforslaget. Alternativet var positive over for delelementer, men ville afvente udvalgsarbejdet før partiet besluttede sig for at stemme for eller imod forslaget.

 Jacob Mark fra SF var blevet noget overrasket, da han så forslaget i medierne.

"Vi går ind i en proces nu, hvor vi skal diskutere, hvordan det her bliver til virkelighed. Der håber jeg, at man kan gøre lovforslaget skarpere. Vi er positive overfor ideen, og vi stemmer for. Men man kunne have gjort det smartere og mere overskueligt, hvis men havde taget processen mere seriøst", sagde han.