Bachelorprojekt

"Dansklæreren en stor andel i, at eleverne fremadrettet kan begå sig på tværs af interkulturelle fællesskaber", skriver Jeppe Bang og Magnus Rejkjær

Bachelorer: Lærere skal bruge elevers kulturelle forskelligheder

Lærere kan drage nytte af elevernes interkulturelle kompetencer og resurser, men de skal være bevidste om ikke at gøre eleverne til talspersoner for bestemte kulturer, skriver Jeppe Bang og Magnus Rejkjær

Publiceret

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer ogoffentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og debedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Seindstillingsskema og tidsfrist på sitet. 

Uafhængige dommere med kendskab til skolen - lærere,skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen ogforskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læsom formålet og se dommerkomiteerne på skærmen. 

Lærerprofession.dk drives ifællesskab af professionshøjskolerne ogfagbladet Folkeskolen / folkeskolen.dk.

Det støttes af LB Forsikring, Akademisk Forlag, GyldendalUddannelse, Hans Reitzels Forlag og Sinatur-hotellerne.

Særpris for projekter om skolensdannelsesbidrag

Lærerprofession.dkvilhvert år i 2020-2023 uddele en pris for et bachelorprojekt fralæreruddannelsen og/eller et pædagogisk diplomprojekt, deranalyserer og diskuterer skolens muligheder for og udfordringer medat bidrage til elevernes dannelse. 

Dannelse er en livslang proces, og skolen bidrager til elevernesdannelse gennem undervisning. Men hvad er dannelse, og hvordan kanog skal den foregå i en klimapresset, globaliseret,teknologifikseret og kapitalistisk verden? Og hvad skal og kan væreskolens dannelsesbidrag i en hverdag, hvor arbejdet med at opfyldeskolens formål og undervisningen i fagene presses af krav ommålstyring og ensidig fokusering på læring?

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Seindstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Prisvinderne findes af uafhængige dommere. Læs om formålet og sedommerkomiteen på sitet. 

Lærerprofession.dk drivesi fællesskab af fagbladet Folkeskolen ogprofessionshøjskolerne.

Særprisen sponsoreres af LB Forsikring og Hans Reitzelsforlag.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Danmark er ikke blot dansk. Danmark er også arabisk. Danmark er også kurdisk. Danmark er også vietnamesisk. Dagens Danmark har mange ansigter.

En øget internationalisering og globalisering har præget Danmark i en efterhånden lang årrække, og det skaber et kulturelt komplekst samfund at navigere og agere i som borger, skriver Jeppe Bang Østergaard og Magnus Rejkjær Madsen i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole.

"Vi lever i en verden, hvor der i den grad er behov for global ansvarlighed, interkulturel læring og interkulturel handling. Dette kalder på, at eleverne i folkeskolen tilegner sig kompetencer, der gør dem i stand til at kunne navigere og agere hensigtsmæssigt i mødet med det fremmede. De skal blive interkulturelt kompetente. Derfor er det i undervisningen især vigtigt at arbejde med fordomsbekæmpelse blandt eleverne og opdragelse til kulturelt ligeværd gennem etablering af 'positive kulturmøder'", skriver de.

I problemformuleringen til deres projekt spørger de: "Hvordan kan man som folkeskolelærer i danskfaget arbejde med at udvikle elevernes interkulturelle kompetence, samtidig med at man opretholder de formelle krav til danskundervisningen"?

Kultur skabes mellem mennesker 

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.

Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.

I projektet tager de blandt andet udgangspunkt  i to kulturbegreber - det beskrivende og det komplekse. Lektor Iben Jensen definerer, med afsæt i den norske antropolog, Arne Martin Klausens forståelse af kultur, det beskrivende kulturbegreb, som noget den enkelte er bærer af.

Kultur betegner de værdier, normer og regler, som et menneske overtager fra foregående generation, og som det vil forsøge at viderebringes til næste generation. 

Det komplekse kulturbegreb er udviklet på baggrund af en kritik af det beskrivende kulturbegreb. På grund af den øgede globalisering ses det ikke længere som muligt, ej heller med afsæt i teori, at forstå nationale kulturer som isolerede størrelser.

Ligeledes er det tydeligere end nogensinde før, at der på tværs af forskellige kulturer kan findes mange ligheder i måder at leve på,. Det komplekse kulturbegreb vil i praksis betyde, "at man ikke kan betragte kultur som noget iboende i den enkelte - men som noget, der skabes mellem mennesker.

At kultur ikke er noget, alle medlemmerne er enige om. At kultur ikke altid vil bestemme en persons handlinger, da der kan være mange andre faktorer som for eksempel køn, alder, uddannelse ".

Jeppe Bang og Magnus Rejkjær interviewer tre dansklærere fra mellemtrinnet og udskolingen.

I projektet indgår også to analyser af forløb fra fagportalerne dansk.gyldendal.dk og dansk.Alinea.dk.

Interkulturel kompetence

De interviewede læreres kendskab til begrebet interkulturel kompetence er begrænset, skriver Jeppe Bang og Magnus Rejkjær. De er hverken stødt på begrebet eksplicit i løbet af deres uddannelse eller i praksis.

I forbindelse med karakterisering af deres undervisning er der dog flere tegn på, at lærerne besidder tavs viden om begrebet.

At komme frem til én bestemt definition af begrebet synes ikke muligt, da det altid vil være bestemt af konteksten og vil blive præget af aktuelle diskurser om kompetencer og kulturer, skriver de. De tager dog i projektet afsæt i professor Michael Byrams definition af begrebet.

Byram definerer interkulturel kompetence ud fra fem delelementer, man som individ skal beherske for at kunne betegnes som interkulturel kompetent:

● Holdninger: Individet er nysgerrig, åben og parathed til at forkaste forkerte forestillinger om andre kulturer og sin egen.

● Viden: Individet har viden om sociale grupper og deres produkter og praksisser i egne kulturer og om de fremmede kulturer dette måtte møde, og har viden om de generelle processer, der kendetegner interaktion på et individuelt såvel som samfundsmæssigt plan.

● Færdigheder i at fortolke og relatere: Handler om individets evne til at kunne fortolke et dokument eller en begivenhed fra en anden kultur og at kunne forklare den og relatere den til produkter fra egen kultur.

● Færdigheder i selvstændig undersøgelse og interaktion: Individets evne til at tilegne sig ny viden om kulturer og kulturelle praksisformer, og evne til at omsætte denne viden i forbindelse med virkelig kommunikation og interaktion.

Trælameller

En af de interviewede lærere, Torben, beskriver, hvordan han inddrager eleverne, når samtalen i undervisningen handler om kulturelle forskelligheder.

Han fremhæver et eksempel, hvor han i danskundervisningen inddrog en muslimsk pige, da klassen arbejdede med Yahya Hassans digt Trælameller. Pigens viden blev vigtig i en samtale om børneopdragelse i muslimske familier.

Denne inddragelse er umiddelbart relevant og interessant, hvis formålet er at drage nytte af elevernes kulturelle forskelligheder og resurser, skriver Jeppe Bang og Magnus Rejkjær.

Det er dog nødvendigt, at man som lærer nøje overvejer, hvordan det gøres, understreger de:

"Lærerens intentioner kan være gode, men i en sådan situation vil den pågældende elev blive brugt som kulturel informant. Dette kan være medvirkende til, at eleven kan føle sig italesat som talsperson for alle, i dette tilfælde muslimer. Denne brug af elever, som kulturelle informanter, kan føre til en uhensigtsmæssig cementering af oplevede kulturelle forskelle, som i værste fald kan føre til diskrimination og uretfærdighed".  

Et stort ansvar

Det er muligt at udvikle elevernes interkulturelle kompetence i danskundervisningen, uden at de formelle krav til faget bliver negligeret, konkluderer Jeppe Bang og Magnus Rejkjær:

"Gennem analyse af de medvirkende læreres danskundervisning er det blevet gjort klart for os, at der forekommer interkulturelle spor i deres undervisning. Vores undersøgelse peger på, at det interkulturelle arbejde i danskundervisningen sker implicit i lærernes praksis. Dette forekommer ikke som en overraskelse, da samtlige lærere giver udtryk for ikke at have et indgående kendskab til begrebet, interkulturel kompetence ".

Samtidig har de i deres projekt mødt lærere, som fortæller, at de kan se kompetencens relevans i danskfaget, og som fremhæver, at udviklingen af denne kompetence ikke bør bero på læreres personlige interesser og motiver:

"Et målrettet arbejde med udviklingen af interkulturel kompetence forudsætter indgående kendskab til begrebet samt viden om, hvordan begrebet skal praktiseres, så der ikke opstår eventuelle kulturaliseringer eller etnificeringer i arbejdet med at interkulturalisere sin undervisning".

Der hviler et ansvar på dansklærernes skuldre i og med, at de tilbringer størstedelen af tiden med eleverne i skoleregi, og det forventes, at danskundervisningens indhold er forbilledlig, konkluderer Jeppe Bang og Magnus Rejkjær i deres professionsbachelorprojekt.

"I sin rolle som samfundets moralske stemme har dansklæreren en stor andel i, at eleverne fremadrettet kan begå sig på tværs af interkulturelle fællesskaber. Som interkulturel underviser må man erkende, at man ikke kan fjerne kultur og etnicitet som identitetsmarkør gennem undervisning, men man kan i undervisningen arbejde på at bevidstgøre, hvordan de betydninger, man tillægger egen og andre kulturelle grupper, er forenklede forestillinger, man bevidst kan arbejde på at kvalificere. Der må således i undervisningssammenhæng skabes muligheder for, at eleverne får erfaringer, som de kan bruge i deres fremtidige liv som verdensborgere".

Læs hele projektet her:

Powered by Labrador CMS