Skolernes brug af Forældreintra har manglet en bevidst anvendelsesstrategi og et forældreperspektiv, mener forsker Maria Ørskov Akselvoll.
Skolernes brug af Forældreintra har manglet en bevidst anvendelsesstrategi og et forældreperspektiv, mener forsker Maria Ørskov Akselvoll.

Lærer om Aula: Der er brugervenligheden til forskel

På fire skoler gør de klar til som et pilotforsøg at lukke forældrene ind på skolernes nye samarbejdsplatform Aula efter vinterferien. En forsker har repræsenteret forældreperspektivet som "kritisk ven" i udviklingen af det nye system, som alle skoler tager i brug efter sommerferien.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Brugervenlighed. Så simpelt kan det siges".

Sådan lyder svaret prompte fra Mette Mariendal på spørgsmålet, hvad den største forskel er på det nuværende Skoleintra og dets afløser Aula, som alle skoler skal tage i brug som ny digital samarbejdsplatform efter sommerferien.

Hun og kollegaen Mikkel Buntzen er blandt de første lærere, der har fået adgang til den nye platform. De er ansat på Mørkhøj Skole i Gladsaxe, som er en af de såkaldte pilotskoler, der netop er gået i gang med at teste systemet. Som en af kun fire folkeskoler i landet gør de klar til at lukke forældrene ind på Aula efter vinterferien.


Tryk på genstart 

Derfor mener Maria Ørskov Akselvoll, at det vigtigste mål med implementeringen af Aula er at få trykket på genstartknappen og få gentænkt måden, man kommunikerer med forældrene på. At skolen får givet sit digitale samarbejde et tiltrængt eftersyn og både kigger på selve kommunikationen, men også de krav den formidler til forældrene.

"Det hjælper måske ikke så meget, at man gør systemet enklere, hvis skolen fortsætter med at informere så meget, som den har vænnet sig til. Så bliver det stadig ti beskeder om dagen - nu i et enklere format - og en masse forældre, der stiger af", siger hun.

For skoleleder på Mørkhøj Skole Timm Hald bliver det næste afgørende skridt i implementeringen at sørge for at bevare overskueligheden for forældrene, efterhånden som der bliver tilføjet widgets.

"Det bliver en udfordring, at der er forskel på, hvad lærere og forældre får vist i Aula. Vi skal holde skarpt øje med, at forældrene ikke får vist for mange widgets, der ikke er relevante for deres barns læring. Læringsplatformen skal for eksempel gerne ligge over skolemælkbestillingen. Ellers kan systemet hurtigt komme til at virke uoverskueligt og i værste fald irrelevant", siger han.

Maria Ørskov Akselvoll anbefaler, at skolerne altid grundigt overvejer, hvilke handlinger fra forældrenes side man ønsker at information skal føre til, inden man sender den ud. Og at skolen forsøger at forestille sig, hvordan forskellige forældre og familier har forskellige forudsætninger for at handle på informationen.

"Ofte har man en tilgang, der hedder 'nu har de fået informationen, så må det være op til dem, hvad de vil gøre med den'. Det er ikke alle, der har forudsætningerne til at afkode den informationsstrøm - især ikke mennesker, der ikke har en lang videregående uddannelse", siger hun og fortsætter: 

"Hvis man så for eksempel har en skole med en meget blandet forældregruppe, bliver udfordringen jo at finde en måde at kommunikere på, hvor dem der gerne vil have det ekstra rimelig let kan finde det, men dem der vil have det basale ikke bliver bombarderet med det".

"Vi er glade for at være pilotskole, men vi er også lidt bekymrede over det indblik, det giver i tidsperspektivet. Vi får som pilotskole først forældrene på efter vinterferien. Der er under et halvt år til alle skoler i Danmark skal på på én gang. Samarbejdet med både Kombit og Netcompany fungerer fint, men deadlines ligger virkelig snært".

Powered by Labrador CMS