Skole-hjem-samarbejde
0   20

Nu er de første lærere på Aula

Lærere i fire kommuner er kommet på den nye digitale samarbejds­platform Aula, som alle skoler skal tage i brug til sommer. For at gøre platformen let at anvende for lærere, elever og forældre har udviklerne kigget mod sociale medier som Facebook.

På skoler i Gladsaxe, Høje-Taastrup, Odder og Aarhus Kommuner har nogle lærere fået en tyvstart. Skolerne er som led i en pilotfase gået i gang med at bruge Aula, afløseren for Skoleintra, allerede i denne måned.

Første led i pilotfasen er uddannelse af skolernes superbrugere. Derefter skal administratorer og resten af det pædagogiske personale på pilotskolerne oplæres i brug af platformen, og efter vinterferien bliver elever og forældre på fire skoler i Gladsaxe og Aarhus også lukket ind på platformen. Hen over foråret går uddannelsen af 3.500 superbrugere på landsplan i gang. De skal stå for implementeringen ude på skolerne.

Artiklen fortsætter under banneret

Det store skift for alle skoler sker hen over sommeren, og når det nye skoleår begynder i august 2019, bliver den nye digitale platform hverdag for lærere, elever og forældre over hele landet.

Ifølge Christina Thenning Hansen, implementeringsansvarlig for Aula i kommunernes udbudsfællesskab Kombit, har det været målet at udvikle en løsning, der er så intuitiv at bruge, at man undgår, at oplæringen får karakter af »klikkurser«.

»Vi lærer ikke folk, hvordan man sender en besked i Aula. Vores oplæring tager udgangspunkt i en virkelighedstro case, og hvordan Aula bedst kan understøtte den kommunikation, man gerne vil have i den situation. Eksempel: Et lærerteam er bekymret for lille Ottos trivsel. Hvordan kan Aula i det givne scenarie understøtte den kommunikation, man helst vil have i teamet, med ledelsen og med forældrene?« fortæller hun.

Skolekommunikation gentænkt

Aulas forgænger, Skoleintra, har godt 15 år på bagen. Derfor er indførelsen af en ny samarbejdsplatform en god anledning til ude i kommunerne og på skolerne at tage en snak om, hvad der er lært af snart to årtier med digital kommunikation i folkeskolen, mener Christina Thenning Hansen.

»Meningen med pilotfasen er naturligvis at afprøve, om systemet virker. Men det er et lige så stort mål at få feedback fra pilotskolerne på de lange værdidiskussioner om, hvad den gode kommunikation er, og hvordan et digitalt system understøtter den bedst muligt. Hvis vi var så kloge for 15 år siden, som vi er nu, hvordan ville vi så have gjort fra start?« siger hun.

For at gøre Aula så let at gå til som muligt ligger det designmæssigt tæt op ad det, man kender fra sociale medier. For eksempel bliver beskeder mellem lærer og forældre vist som talebobler i stedet for som e-mails, som man kender det fra blandt andet Facebook.

»Aula skal trække på genkendelighed fra sociale medier. Jo mere det minder om for eksempel Messenger, jo lettere er det at bruge. Også for de ikketeknologivante forældre og de forældre, for hvem en lang mail kan virke uoverskuelig«, siger Christina Thenning Hansen.

Projektleder i Kombit Jakob Volmer supplerer:

»Der er ingen kommercielle interesser, ingen profilering af brugerne, ingen likes, ingen reklamer. Aula minder i sit udtryk om et socialt medie, dog med et andet dataetisk grundlag og fokus på elevernes læring og trivsel. Men måden, man laver opslag, uploader billeder og sender beskeder til hinanden på, vil de fleste kunne genkende«.

Aftal spilleregler på forhånd

Sociale medier har gjort det lettere at kommunikere, men de har også hos mange ført til en stressende følelse af altid at skulle stå til rådighed og en umiddelbarhed i kommunikationen, der gør, at tonen ikke altid er lige konstruktiv. Derfor anbefaler Kombit, at man på alle skoler drøfter, hvilke fælles spilleregler der skal gælde for brugerne efter sommerferien.

»Så man undgår, at lærerne skal stå til rådighed døgnet rundt, men så forældrene omvendt ikke får dag til dag-opgaver, der stresser familielivet unødigt«, siger Christina Thenning Hansen og tilføjer:

»Vi ved også, at sprogbruget på de sociale medier flytter med ind på platforme som Aula. Også her er det en god ide at tage en snak om, hvordan man i fællesskab sikrer den gode omgangstone - og det er en god ide at tage de snakke om tilgængelighed og tone 'i fredstid'. Står man først i en konfliktsituation, er det sværere at blive enige«.

Også niveauet af kommunikation er det en god ide at diskutere på forhånd, tilføjer Jakob Volmer.

»Nogle forældre vil gerne have en anekdote fra skolen hver dag - og helst om eget barn. Nogle kan nøjes med en om ugen. Det er fint at få forventningsafstemt på forhånd«, siger han.

Fokus på kerneopgaven

Den version af Aula, der tages i brug i pilotfasen, har fokus på kernefunktioner i skole-hjem-kommunikationen som beskeder, kalender og lektier. Pilotfasen skal naturligvis give svar på, om der skal integreres flere funktioner i Aula, men målet er at holde løsningen så let og simpel som muligt, fortæller Jakob Volmer.

»Aula skal tænkes som et kommunikationsredskab og en browser, man kan åbne tilføjelsesprogrammer - såkaldte widgets - i. Det vil sige, at hvis en skole for eksempel gerne vil kunne styre bookning af øvelokaler gennem Aula, så kan man tilføje en widget, der kan det, men det skal ikke være en del af løsningen. De største widgets bliver sandsynligvis udvalgte dele af læringsplatformen, som skal kunne tilgås via Aula«, siger han.

Der er afsat et stort budget til udvikling af Aula over de næste otte år. Det skal ikke forstås på den måde, at Aula forventes udvidet med en masse nye funktioner, understreger Jakob Volmer.

»Der vil være masser af udviklingsarbejde, der skal løses, i forhold til samspillet mellem Aula og widgets og den generelle teknologiske udvikling. Hvad sker der for eksempel på app­fronten? Men planen er ikke, at Aula skal udvikle sig til et multiværktøj, der skal kunne alt muligt. Den skal blive bedre og bedre til kernekommunikation, og det kommer hovedparten af det omfattende udviklingsbudget til at gå til«, siger han.

Om Aula

•Aula afløser til sommer kommunikationsplatformen Skoleintra som en fælles digital kommunikationsløsning for lærere, elever og forældre.

• I 2020 kommer alle landets daginstitutioner også på Aula, som dermed bliver danmarkshistoriens største offentlige it-satsning med i alt cirka to millioner brugere.

• Aula kan tilgås via aula.dk eller en app til tablet og smartphone.

• Prisen for Aula bliver på 350 millioner kroner de første otte år. Det dækker udvikling, videreudvikling og den daglige drift af løsningen.

• Samarbejdsplatformen, som den også kaldes, er andet led i Brugerportalsinitiativet iværksat i 2014 af KL og den daværende regering. Første led var kommunernes egne indkøb af de digitale læringsplatforme, som alle skoler nu har taget i brug.

• Aula er bestilt af Kombit, der også har specificeret kravene til samarbejdsplatformen. Selve løsningen leveres af et konsortium bestående af Netcompany, EduLab, Frog og Advice, der vandt udbuddet på opgaven efter prækvalifikation.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
11.403 andre er allerede tilmeldt