Pilehaveskolen er en tidligere amtskommunal specialskole for udviklingshæmmede børn. Eleverne har behov for vidtgående specialundervisning, og nogle har fysiske eller mentale funktionsnedsættelser som for eksempel epilepsi.

"Vi er bekymret for, at politikerne gør det obligatorisk for alle at gå i skole hele dagen, for så mister vores elever deres nuværende mulighed for at tage hjem klokken 13.30. Vores elever har godt af at komme hjem til en kop varm kakao sammen med forældrene", siger lærernes tillidsrepræsentant Karsten Jørgensen.

Regeringens skolereform er offentlggjort

Selv underviser han elever fra 1. til 3. klassetrin. En tredjedel af forældrene til klassens 11 elever vælger at få deres børn tidligt hjem.

"Nogle gør det hver dag, fordi barnet har brug for en middagslur eller en eftermiddag uden så mange impulser som i SFO'en. Andre gør det engang imellem, for eksempel fordi barnet skal til ridning", siger Karsten Jørgensen.

Forældrene skal stadig have mulighed for at vælge

Lærerne på Pilehaveskolen har diskuteret regeringens skolereform i faglig klub og er enige om, at det er vigtigt, at forældrene stadig får mulighed for at få deres børn hjem tidligt på eftermiddagen.

"Det bør være en mulighed, man afgør lokalt. Men i reformudspillet står der kun, at skolerne skal have lov til at konvertere timer til elever med særlige behov til en tolærerordning, så man får bedre bemanding på i nogle af timerne. Det tyder altså på, at regeringen er opmærksom på problemet, men det fremgår ikke, om specialskoler kan blive undtaget fra kravet om en længere skoledag", siger Karsten Jørgensen.

Længere skoledag går ud over indlæringen

Nogle af Pilehaveskolens elever går i SFO, når skoledagen slutter klokken 13.30. Pædagogerne deltager også i undervisningen, så lærere og pædagoger er vant til at arbejde sammen. Men hvis skoledagen skal strækkes ud over hele dagen, går det ud over elevernes indlæring, vurderer Karsten Jørgensen.

"Hvis vi skal lægge et bånd med mere fritidsprægede aktiviteter ind midt på dagen, er der ikke meget krudt tilbage i eleverne til, at de kan lære noget sidst på dagen. Regeringen lægger op til, at man skal have lov til at forvalte aktivitetstimerne lokalt. Det er fint, men kan man også undlade at bruge dem", spørger tillidsrepræsentanten.

Skolelederen har tillid til politikerne

Skoleleder Mette Karlsson deler ikke lærernes bekymring. Hun har tillid til, at specialskolerne også fremover får mulighed for at planlægge undervisningen fleksibelt.

"Vi har både vejledninger og bekendtgørelser, som beskriver, hvordan vi langt hen ad vejen kan få dispensation. Jeg kan ikke forestille mig, at det vil ændre sig. Eleverne er jo de samme, også efter reformen, og deres behov vil være de samme", siger Mette Karlsson til Fyns Stiftstidende.

Hun fortæller samtidig, at skolebestyrelsen vil drøfte emnet på sit næste møde i februar.

Karsten Jørgensen mener, lærerne og skolelederen ligger tæt på hinanden, når det gælder elevernes behov.

"Forskellen er, at Mette har større tiltro til reformen, end vi har. Vi kan ikke se specialskolernes problemstilling nævnt i udspillet", siger han.

Der er håb endnu for specialskolerne

Der vil blive tage højde for elevers særlige behov, lover børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) i Fyns Stiftstidende.

"Vi er lige gået i gang med forhandlingerne, og vi har ikke taget endelig stilling til, hvordan den sammenhængende skoledag skal udmøntes i forhold til specialskolerne", siger hun.

Antorini: Vi er først lige begyndt

Det er positivt, at ministeren ikke afviser problemstillingen, mener Karsten Jørgensen.

"Så er der håb endnu", konstaterer han.