Måske trænger klassen bare til et friskt ansigt. Den optimistiske melding får Morten, som er nyansat lærer, af skoleinspektøren. Imens forklarer han, at der er lidt småproblemer med den 7. klasse, som Morten skal have i flest timer om ugen.

- Jeg oplevede det som en tillidserklæring at skulle undervise en lidt vanskelig klasse. Måske passede min kemi sammen med eleverne, og jeg forestillede mig ikke, at det kunne være så slemt, som det viser sig at være, fortæller Morten lettere forpustet og rød i ansigtet.

Han har skyndt sig hjem fra skolen, men kommer alligevel for sent til interviewaftalen med Folkeskolen, fordi nogle af hans elever farede vild på et orienteringsløb.

- Jeg var nødt til at vente på dem i tre kvarter, undskylder han.

Morten har snart været lærer i et år. I det tidlige forår sidste år besluttede han sig for at søge en stilling på en skole, som benytter sig af fålærersystem, og hvor han en stor del af tiden skal undervise i drengeidræt. I stillingsannoncen står der intet om, at ansøgeren skal være kvalificeret til at arbejde med vanskelige elever.

Dårligt team

Morten får stort set alle sine fagønsker opfyldt, da han deltager i skolens fagfordelingsmøde. Han skal bruge de fleste af sine kræfter i fire klasser, og desuden skal han være vikar fire timer om ugen. Han glæder sig til at begynde.

- Jeg så frem til endelig at stå alene med en klasse, uden at nogen skulle kigge mig over skulderen.

Allerede inden han møder eleverne, må han erkende, at virkeligheden ikke helt er, som han havde forestillet sig.

Officielt er der teamsamarbejde på skolen, og Morten er med i to team, men det ene fungerer ikke. Ud over Morten består det ikke-fungerende team af en ældre klasselærer, og da Morten spørger hende, om de skal lave noget fælles, lyder svaret: Det kan vi godt.

Samarbejdet består i at finde frem til et emne, som de begge to kan undervise i.

- For hende er det tilstrækkeligt, at vi underviser i samme emne i den samme periode. Men hensigten med folkeskoleloven og arbejdstidsaftalen er, at lærer og klasselærer i fællesskab planlægger undervisningen, så man opnår tværfaglighed og ikke blot samme emne, siger Morten lettere indigneret.

- Jeg insisterede ikke. Man skal ikke træde en ældre lærer over tæerne.

Det andet team består også kun af to lærere, og da de underviser sammen, er det oplagt, at de forbereder sig sammen.

Ingen fordomme

Klasselæreren vil for at hjælpe Morten introducere ham for de forskellige elever. Hun begynder at forklare ham, hvilke børn der er mest forfærdelige. En viden, som Morten afslår at blive indviet i.

- Jeg ville ikke være fyldt med fordomme, når jeg skulle møde børnene. Jeg ville selv lære dem at kende.

Morten dukker op i den vanskelige 7. klasse som den fordomsfri, nye lærer.

- Jeg finder langsomt ud af, at der er mange elever med sociale problemer og indlæringsvanskeligheder. En af eleverne kommer fra et behandlingshjem, og mange af problemerne udspringer fra ham. Eleverne slås i timerne, truer hinanden og elever fra andre klasser med tæsk, og det er meget svært at få ro i klassen.

- Stemningen er dårlig, og de stærke elever i klassen er ikke fagligt stærke, så der er ingen, som kan hjælpe med at dæmpe gemytterne. De formår ikke at sidde i samme lokale uden at ryge i totterne på hinanden. Jeg bruger meget tid på at løse konflikterne, og det er umuligt at gennemføre den undervisning, som jeg har planlagt.

- Det er svært at tackle, når forældre til elever i andre klasser klager over, at deres børn ikke tør komme i skole, fordi elever fra min 7. klasse banker dem.

Personligt nederlag

Morten bliver frustreret over, at han ikke kan få undervisningen til at fungere. Han står midt i en virkelighed, som han aldrig har hørt om på seminariet.

- Det krænker min faglige stolthed, at jeg ikke kan få klassen til at fungere. Jeg siger til mig selv, at jeg må planlægge anderledes og forsøger med projektorienteret undervisning, hvor eleverne arbejder i mindre grupper. Det fungerer heller ikke.

- Jeg bliver mere og mere frustreret. Det bliver et personligt nederlag, og jeg vender det indad: Jeg må kunne gøre noget anderledes, det kan ikke passe. Jeg er ikke typen, som græder over den slags, men jeg bruger alle mine tanker på den klasse, og det trætter meget. Desuden glemmer jeg det, som faktisk lykkes sammen med andre elever.

- Det hjælper mig ikke, at mine kolleger fortæller mig, at de har de samme problemer med klassen. Jeg oplever bare i endnu højere grad, at det er som at slå i en dyne, fordi ingen åbenbart magter opgaven. Det er hårdt at føle, at man ikke når nogen vegne.

Som en konsekvens af trætheden og følelsen af magtesløshed bruger Morten ikke helt så megen energi på forberedelse af undervisningen som tidligere.

- Følelsen af, at det alligevel ikke nytter, får mig til at slække på idealerne, hvilket i sig selv er en dårlig oplevelse.

Elevflugt

På grund af den voldsomme uro vælger tre af de velfungerende elever ved juletid at flytte skole, og to af klassens elever bliver smidt ud. Senere flytter yderligere to elever fra 'mellemvarekategorien', som Morten udtrykker det.

- Jeg var imod at smide to elever ud fra skolen, for jeg mener, at et tættere samarbejde mellem lærerne kunne være med til at løse problemerne. Undervisningen burde være tilrettelagt, så eleverne ikke fik så opsplittet en hverdag, og desuden havde de brug for nogle fælles retningslinier fra de forskellige lærere.

- Måske ville det have været lettere, hvis vi havde et ordentligt teamsamarbejde og kunne lægge en pædagogisk strategi for, hvordan vi skulle tackle problemerne.

I dag står Morten tilbage med en klasse på ti elever, hvor der stadig er problemer, men som naturligvis er lettere at overskue.

Efter sommerferien skal klassen slås sammen med en anden klasse, og Morten har fået tilbudt et godt skema. Han tror ikke, at skolen igen vil begå den fejl at lade en nyuddannet lærer undervise i en klasse med så mange problemer.

- Nogle af mine kolleger har sagt, at det er utroligt, at jeg har fået den klasse. Alle vidste, at det var en problemklasse. Nogle af de lærere, som har været med til at lave fagplanen, har sagt direkte, at det var forkert at give mig det skema.

Forbilleder

For at nyuddannede lærere kan få en bedre start, understreger Morten behovet for gode lærerteam, hvor det kan være nødvendigt at flytte en erfaren lærer for at give plads til en ny og sårbar lærer.

- Det skal ikke være tilfældigt, hvem man er sammen med. Nye lærere har brug for gode forbilleder.

Desuden ønsker Morten, at lærerteamet medvirker ved ansættelsessamtalen, så man på forhånd sikrer, at lærerne kan blive enige om en pædagogisk strategi.

- Jeg havde forventet, at teamsamarbejdet var formaliseret, i stedet for at det enkelte team aftaler, om de overhovedet vil samarbejde.

- Hvis det skal fungere, tror jeg, at lederen skal pålægge lærerne at mødes, for der er ikke nogen - hverken ældre eller nye lærere - der har lyst til at pålægge kolleger at mødes.

Om sin egen debut som lærer siger Morten:

- Det må ikke ske for en nyuddannet. Havde det været en lidt svagere person end jeg, så var vedkommende brudt sammen. Nogle af de andre lærere, som trods alt har en masse erfaring at trække på, har været sygemeldt i længere perioder.

Den friske, røde farve i Mortens ansigt er forsvundet under den lange samtale. Han forsikrer, at han stadig er glad for at være lærer, selv om han er skuffet over forløbet.

Morten er ikke lærerens rigtige navn, da han har valgt at være anonym. Redaktionen kender hans rigtige identitet.