Der er behov for flere retningslinjer for lærerne, lød det fra DLF's næstformand Dorte Lange.
Der er behov for flere retningslinjer for lærerne, lød det fra DLF's næstformand Dorte Lange.

Skolelederformand: Vi er retsløse, når børn er voldelige i skolen

”I risikerer jeres job”, lød advarslen fra skoleledernes formand, da han på høring om vold i folkeskolen advarede mod selv den mindste berøring af elever i konfliktsituationer. Professor pegede på, at lærernes autoritet i dag er lige så lav som en servicemedarbejders.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det voksende omfang af vold, trusler og chikane mod lærere hænger i høj grad sammen med, at lærernes autoritet og prestige er dalet. Ikke bare i klasseværelserne - men også i resten af samfundet.

Sådan lød det fra professor Per Fibæk Laursen fra Center for Grundskoleforskning ved DPU, da han onsdag deltog med et indlæg i Børne- og Undervisningsudvalgets høring om chikane, vold og trusler i grundskolen på Christiansborg.

"Sagt provokerende kan man ikke behandle lærerne som en underordnet servicemedarbejder og forvente respekt i klassen. Tingene følges ad. Og i dag er læreren reduceret til en servicemedarbejder i en velfærdsinstitution", sagde Per Fibæk Laursen.

Han pegede desuden på, at øget fokus på test af eleverne har medført en intensiveret "overvågning" af lærerne.

"Det er svært at tolke som andet end mistillid. Og det påvirker selvfølgelig også lærernes status", lød det fra professoren.

Også det stigende antal uuddannede lærere har en uheldig indflydelse på lærernes status og autoritet, fordi det sender et signal om, at lærerjobbet kan bestrides af folk, der ikke er uddannet til det, pointerede han - og pegede bl.a. på, at den tendens bør bremses, ligesom en ændring af læreruddannelsen til kandidatniveau vil give et løft til lærerne, ikke mindst i forhold til forældrene.

Hun erkendte, at sanktioner kan være nødvendige at have - men understregede samtidig, at de ikke afhjælper problemet.

"Vi vil hellere tale om forebyggelse. Den ligger i god undervisning og i, at alle elever bliver mødt, dér hvor de er", sagde hun.

Dorte Lange pegede også på de lange skoledage og udfordringerne med inklusion - og nævnte, at corona-nedlukningen med dens kortere skoledage mange steder medførte øget trivsel. Desuden anbefalede hun, at alle skoler får en voldspolitik.

"Men jeg er ikke sikker på, at det er her fra Christiansborg, de yderligere retningslinjer skal komme. Måske er det noget, parterne skal sætte sig ned og drøfte kommunalt", lød det fra DLF's næstformand.

Minister: Jeg hører, hvad I siger

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kom i sit indlæg ligeledes ind på, at mange skoler - især med socialt udsatte børn - under corona-tiden oplevede et markant fald i antallet af konflikter.

"Det gik igen fra den ene skole til den anden og til den tredje skole, at konfliktniveauet raslede ned - også selv om eleverne var i skole. Når de små elever var i skole, organiserede man sig sådan, at man havde eleverne i de samme klasser med én eller to lærere, der gik igen i samtlige timer. Og vi skal lytte til de erfaringer", sagde hun.

Samtidig slog ministeren fast, at problematikken med vold, trusler og chikane i folkeskolen er "ekstremt svær".

"Gråzonerne må ikke blive så store, at personalet føler sig i tvivl om, hvad man må og ikke må. Omvendt må de heller ikke blive så små, at det bliver umuligt at navigere i. Den balance skal findes, og jeg hører meget tydeligt, hvad I siger her i dag - nemlig at den balance ikke findes. Det må vi få gjort noget ved".

Powered by Labrador CMS