Vold/trusler
2   47

Politikere vil bremse vold mod lærere

”Urovækkende”, lyder det fra DLF’s formand om nye tal, der afslører, at elevers vold er den hyppigste årsag til, at lærere kommer til skade i skolen. Efter lang tids tøven erkender undervisningsministeren nu, at voldsproblemet er så alvorligt, at der skal gøres noget.

"Medlem groft overfaldet, da hun forsøgte at skille to elever ad".

"Elev sprang op på medlems ryg".

Artiklen fortsætter under banneret

"Elev rammer utilsigtet medlem i øjet med en knytnæve".

Det er ikke for sarte sjæle at læse Danmarks Lærerforenings arbejdsskadestatistik 2012-2019. For når danske folkeskolelærere kommer til skade på jobbet, er det i de færreste tilfælde bare, fordi de snubler i en ledning eller glider på våde fliser.

Der er derimod tale om fysisk vold i alle afskygninger fra børn og unge, som lærerne er ansat til at undervise og gøre til oplyste borgere i et demokratisk samfund.

"En beklagelig udvikling i folkeskolen, hvor flere medlemmer trues og udsættes for vold", hedder det i arbejdsskadestatistikken. Her fremgår det blandt andet, at fysisk vold fra elever er den dominerende faktor i læreres arbejdsulykker og tegner sig for over halvdelen af alle arbejdsulykkessager, der rammer lærere på grund af en elev. Samlet ligger fysisk vold fra elever til grund for cirka hver fjerde arbejdsskadesag.

I mange tilfælde medfører sagerne tab af erhvervsevne og psykiske problemer for læreren, og det hører ikke længere til sjældenhederne, at det ender i søgsmål og krav om erstatning fra voldelige elever. Den dystre udvikling er bekræftet af flere undersøgelser og artikler - blandt andet fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, som i 2018 slog fast, at hyppigheden af vold og trusler mod lærere er steget signifikant fra 2012 til 2018. Det fremgik også, at hver femte lærer inden for det seneste år havde været udsat for vold, mens hver fjerde havde været udsat for trusler. Og i en serie interview i Folkeskolen  stod lærere frem og fortalte om deres oplevelser med voldsomt udadreagerende elever - og hvor svært det er at få hjælp til de elever, som ofte slår eller sparker i afmagt og frustration.

Det store fokus på vold mod lærere var en del af baggrunden for, at tidligere undervisningsminister Merete Riisager (Liberal Allicance) satte gang i at få udarbejdet en handlingsplan mod vold og trusler fra elever. Men så kom folketingsvalget i juni 2019, og handlingsplanen, der var næsten færdig, blev aldrig offentliggjort.

"Det er jo brandærgerligt, for problemet består - tallene taler jo deres eget ubehagelige sprog", lød det fra den afgående minister, som tilføjede: "Det er helt afgørende, at en ny minister fortsætter dette. Vi kan slet ikke være bekendt over for børnene, lærerne og pædagogerne, at den her udvikling får lov til at fortsætte".

Handlingsplan har samlet støv

Men udviklingen fik lov til at fortsætte. For handlingsplanen er ikke blevet brugt af efterfølgeren Pernille Rosenkrantz-Theil (Socialdemokratiet) og har i halvandet år samlet støv i Børne- og Undervisningsministeriet. Ifølge fagbladet Folkeskolens oplysninger indeholdt handlingsplanen både fokus på bløde områder som forebyggelse og mere kontante redskaber til skolerne i forbindelse med håndtering af konflikter. Undervejs har borgerlige skoleordførere som Venstres Ellen Trane Nørby og Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen presset på for at få undervisningsministeren til at støve handlingsplanen af.

Nu - mere end halvandet år efter regeringsskiftet - melder den socialdemokratiske undervisningsminister sig på banen. Over for Folkeskolen bebuder Pernille Rosenkrantz-Theil, at hun nu vil sætte vold i skolen på dagsordenen i 2021.

"Det skal være trygt at gå på arbejde og være i skolen. Så det er alvorligt, når lærere, og elever for den sags skyld, oplever slag, spark eller det, der er værre, eller episoder af krænkende eller voldelig karakter", skriver Pernille Rosenkrantz- Theil i en mail.

Ministeren understreger samtidig, at det "desværre ikke er et problem, som man kan løse med ét greb".

"Når et barn er udadreagerende, kan det også hænge sammen med, at der er problemer derhjemme. Så vi skal have en grundig drøftelse i forligskredsen. Både om udfordringerne og om, hvordan vi bedst kommer dem til livs. Derudover vil jeg i det nye år invitere parter og interessenter til et møde om eventuelle regelændringer og vejledninger", lyder det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Hun oplyser desuden, at ministeriet netop nu er i færd med at justere de gældende regler i ordensbekendtgørelsen, som netop har været i høring. Det indebærer, at der nu indsættes en bestemmelse om "aftalt hjemsendelse", som skal anvendes ved mindre brud på regler om orden og god adfærd. Hertil kommer en ny bestemmelse om "omgående udelukkelse" i tilfælde, hvor en elev øver vold mod sig selv eller andre eller ødelægger ting.

Venstres undervisningsordfører, Ellen Trane Nørby, hilser det særdeles velkomment, at Pernille Rosenkrantz-Theil nu har sat volden på den politiske dagsorden.

"Det er dejligt, men det havde været endnu dejligere, om hun havde gjort det uopfordret for halvandet år siden. Det er uforståeligt for os, at det har ligget stille i halvandet år, for problemet er jo ikke blevet mindre. Det kan godt være, at den nuværende minister har nogle andre tilgange til det, men så må hun jo lægge det frem", siger Ellen Trane Nørby.

Store konsekvenser for lærerne

Allerede mens Ellen Trane Nørby var undervisningsminister - en post, hun overlod til Merete Riisager i 2016 - voksede antallet af lærere og elever, som udsættes for ikke bare mobning og chikane, men også deciderede overfald, påpeger hun.

Og hun mener, at det vil være oplagt for undervisningsministeren at støve forgængerens handlingsplan af.

"Den gik jo netop på, hvad man gør, når de her konflikter opstår. Og hvad man gør sanktionsmæssigt, og i forhold til hvordan man efterfølgende sikrer lærernes rettigheder", siger Ellen Trane Nørby. "Vi ved fra de lærere, der er blevet udsat for trusler med kniv eller spark og vold, at det har store konsekvenser. Én ting er de fysiske konsekvenser, men mange af lærerne står jo også tilbage med posttraumatisk stress og en oplevelse af, at den sikkerhed, der skal være i undervisningssituationen, ikke længere er til stede", siger Venstre-ordføreren.

Og så peger hun på, at der ikke længere blot er tale om forudsigelige problemer med udadreagerende elever i specialklasser:

"Problemet nu er, at det er inde på normalområdet. Det er unge med en meget kort lunte, som lige pludselig fuldstændig umotiveret tænder af".

En lignende melding kommer fra seniorforsker Lars Peter Sønderbo Andersen fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning og Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet. Han er i gang med et forskningsprojekt, der går ud på at undersøge voldens omfang og konsekvenser for lærere. Endnu er det for tidligt at drage konklusioner her - men en tidligere undersøgelse, han var med til at gennemføre for Undervisningsministeriet i 2018, bekræftede, at antallet af lærere, der udsættes for vold og trusler, er vokset gennem de seneste år.

Der skal skrues på mange ting

"Tallet er højt - især når man tænker på, at det er almindelige børn i folkeskolen, vi har med at gøre. Det er jo ikke Kriminalforsorgen eller en psykiatrisk afdeling", siger han og tilføjer: "I undersøgelsen for ministeriet pegede lærere især på, at det bliver et problem, når der bliver for mange prinser og prinsesser i skolen. Der er jo ikke plads til kun prinser og prinsesser, for skolen er jo et fællesskab - og det har de svært ved at affinde sig med".

Lars Peter Sønderbo Andersen peger også på, at inklusionsdagsordenen spiller ind, ligesom de lange skoledage kan spille en rolle, fordi nogle børn er trætte og irritable sidst på dagen.

"Der er behov for nogle redskaber, så skolerne bedre kan håndtere det. Men det er mange ting, der skal skrues på, for det er komplekst", siger forskeren.

Socialistisk Folkepartis undervisningsordfører, Jacob Mark, ser gerne, at partierne i forligskredsen nu kigger nærmere på den handlingsplan, som  Merete Riisager arbejdede med.

"Det er godt, at ministeren sætter problemet på dagsordenen. Der skal være en handlingsplan, der gør, at lærerne får al den hjælp, de har brug for", siger han og understreger, at han er allermest optaget af, at årsagerne til volden bliver klarlagt.

"Jeg tror, at en af grundene til, at der er sket en stigning i volden i skolen, er, at børn bliver udadreagerende, når de ikke får den støtte og hjælp, de skal bruge. Så er resultatet, at de sidder der - flere elever inkluderet, i flere timer, i større klasser. Jeg kender mange lærere, der godt kan se, hvad der sker, når et barn bliver inkluderet fra et specialtilbud og ikke får den nødvendige støtte og kommer ind i en klasse med 26 andre elever og føler sig mislykket. Det er selvfølgelig frygteligt, at det går ud over læreren, men det ville ikke være sket, hvis barnet havde fået den støtte, det havde brug for", siger Jacob Mark.

Ifølge Dansk Folkepartis skoleordfører, Alex Ahrendtsen, handler det først og fremmest om, at lærerne selv skal "se at komme ud af starthullerne".

"Lærerne selv er meget tilbageholdende over for det her. De er indfanget i hele 68-generationens fredsretorik. Men der er bare nogle elever - og nogle elever fra andre kulturer - der har behov for en fast hånd. Punktum".

Netop derfor bakker han op om et politisk indgreb for at få ændret den kultur.

"Lærerne har længe været bange for at udøve autoritet og myndighed - og nu har de glemt det", siger Alex Ahrendtsen, der gerne ser loven ændret, så lærerne udstyres med egentlige magtbeføjelser, der gør det muligt at anvende fysisk magt over for elever i særlige tilfælde.

"I dag er det jo sådan, at hvis en elev bruger vold mod en lærer, så må læreren afværge, men han eller hun må ikke tage fat i eleven og føre ham ud. Det er helt absurd", siger han.


DLF: "Vi skal gøre noget ved det her i fællesskab"

Men det er helt andre ting, som politikerne bør kigge på, lyder meldingen fra Danmarks Lærerforening (DLF). Det er hverken magtanvendelse, hård retorik eller straf, der er brug for, understreger lærernes formand, Gordon Ørskov Madsen.

"Tallene er urovækkende. Det er et større og større problem, som vi skal sætte noget tryk på for at håndtere. Der er slet ingen tvivl om, at vi skal gøre noget ved det her i fællesskab. Men det er også meget kompliceret", siger han. Lærerformanden afviser ikke relevansen af, at problemet nu skal diskuteres på Christiansborg.

"Men jeg vil være ked af, hvis det bliver til sådan nogle politiske statements i retning af, at vi skal stramme op på ordensreglementet og stramme og straffe og gøre ved", siger Gordon Ørskov Madsen.

Han mener ikke, at nogle kommuners såkaldte nultolerance over for vold reelt har hjulpet og gjort lærerne bedre til at håndtere konflikter. Derimod peger han på, at en indsats i højere grad skal fokusere på, hvorfor volden opstår, i stedet for at udpege, hvem der er skyldig. Han anerkender, at politikerne kan hjælpe til med at sætte problemstillingen på dagsordenen, men det skal først og fremmest være for at medvirke til, at skolens parter finder løsninger - i stedet for at fortælle dem, hvad de skal gøre, understreger DLF-formanden.

"Jeg siger ikke, at man bare skal tolerere vold, slet ikke. Men der er rigtig mange ofre, også blandt dem, der selv udøver volden. Derfor skal vi i skolen have meget fokus på, hvordan vi kan anvende metoder, så vi kan bringe konflikter ned, når de er ved at opstå. Det kræver resurser hos de enkelte lærere, men det kræver også nogle metoder at gøre det med. Og det kræver systematik, uddannelse og udvikling af den slags metoder", siger Gordon Ørskov Madsen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.462 andre er allerede tilmeldt